søndag den 29. november 2009

Indretningsarkitekt søges...

Vi har fået fyldt hver en lille ledig krog både i vores hus og i garagen med møbler, porcelæn, malerier mm. Lørdag var vi i Odense, for at hente arvegods fra min morfar og mormors hus. Det var en meget blandet oplevelse for mig. For jeg var jo dels glad for at hjælpe til, og er meget glad for de ting vi har fået som jeg virkelig vil værne om. På den anden side var det trist og svært, at vade rundt i huset, og åbne alle skabe og skuffer og finde alt det, jeg husker og forbinder med min mormor og morfar. Ja sorg er en svær størrelse, og så specielt her op til jul...puha.

Noget af det jeg altid har beundret i deres køkken er månedsplatterne fra Bjørn Wiinblad, så nu har jeg arvet 9 stk. og er dermed på jagt efter oktober, november og december. Tænk engang jeg troede de havde et komplet sæt, men der kan man jo bare se.
Ja så som overskriften antyder, står vi virkelig overfor en kæmpe udfordring, hvis vi skal få et bare nogenlunde pænt hjem. Det ligner mest af alt en lagerhal for møbler, porcelæn og hvad ved jeg, men i skrivende stund er stuen faktisk begyndt at ligne stue igen - prøv da bare lige at se disse kroge:
Det lille juletræ skal plantes ud i haven, når vi er færdige med at jule, se det er da smart ikke? Jeg har ikke fået lavet nogen adventskrans, men fandt da et par nisselys og et par andre lysestager - jamen hov de blev sat på en tallerken, og er nu vores lynhurtige adventskrans i år - ja jeg har bare ikke lige tid til det hele!

Tilgengæld SKAL der være tid til julekræs og især konfekt er jo en af mine absolutte favoritter. Så i en pause midt i ommøbleringen i dag, blev der lige tryllet med lidt marcipan, nødder, nougat og chokolade...såå lækkert - det var også lige Ida´s smag :-)
Vidste I at Spiderman kunne li`konfekt?...hihi :-)

Den anden dag slog jeg til da Rakel fra Fruens Syslerier oprettede en Change Away - en fugl for noget papir fra Blafre Design. Den skønne Rie Elise Larsen inspirerede fugl er landet i Kolding, og den er da bare smuk ikke? 1000 tak Rakel for en fin byttehandel.
Nå men jeg må hellere komme tilbage til vores "lille" indretningsprojekt :-)

2 kommentarer:

  1. Uh ha, jeg husker præcis den blandede følelse, du beskriver fra da jeg stod for bodelingen fra min mormor og morfars hjem tidligere i år... Jeg var SÅ lettet, da det endelig var overstået, og i dag er jeg simpelthen bare virkelig glad for de ting, jeg selv fik fra boet - både inden og efter deres død.

    Ved ikke hvad det er med den her juletid, men har lige sagt til Christian i aften, at jeg tænker rigtig meget på min mormor og morfar i disse dage... og savner dem forfærdelig meget... Jeg kører rundt i barndomsminder og især juleminder når jeg burde sove...

    Nå, men flotte platter - er vild med wiinblad og vil selv gerne udvide min egen samling med en hel masse ting. Savler over alle Kardemommes flotte samling hver gang jeg er inde på hendes smukke blog...

    Mailer dig lige engang i morgen... får dog endnu en travl dag der, men vi skal bestemt bytte det papir :-)

    Hilsen Helle

    SvarSlet
  2. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.