Sider

Viser opslag med etiketten orange. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten orange. Vis alle opslag

lørdag den 17. juli 2010

Småfolk og sjove blomster puder

Jeg fik sakset lidt i mit "nye" orange stof i dag. Stoffet har været et hovedpudebetræk med en temmelig stor blomst midt på. Jeg har klippet blomsterne ud med sømrum og syet det sammen med noget brunt stof med hvide blomster. Resultatet er nogle sjove blomsterpuder der matcher så fint med Ida´s nye Småfolk juniorbetræk og retro pølsehunden. Ja ja jeg rider stadig lidt på den orange bølge...
En anden bølge jeg også vil hoppe med på er, at ændre mit layout så jeg kan vise lidt større billeder. Bær derfor lige over med mit byggerod indtil jeg er helt på plads.

tirsdag den 22. juni 2010

Mangler du en nålepude?

Mangler du en smart nålepude med plads til opsprætter, saks og masser af nåle?

Jamen så læs videre her....for jeg sælger disse skønne retro nålepuder til den uhørt lave pris af:

25 kr pr. stk. + porto
Nr. 1 - har et gennemgående bånd, der kan bruges til dit "værktøj" den måler 11 x 15,5 cm (højde x længde)

Nr. 2 - har et lille bånd til dit "værktøj" men er tilgengæld ret stor - 11 x 19 cm (højde x længde). - SOLGT

Jeg håber nålepuderne vil finde nogle dejlige hjem - de har været en fornøjelse at sy, og den orange / brune retro kombination er absolut en af favoritterne herhjemme :-) Se både sommerdress og hund til Ida et par indlæg herunder.

lørdag den 12. juni 2010

Orange bølge

Nu er det orange retrostof for alvor kommet ned fra hylden, og hvorfor så ikke lige sy lidt mere ?.....

I går blev det til Ida´s sommerhat og så lidt bonus produktion. Bonus produktionen var istedet for bare at kaste resterne ned til alle de andre rester som jeg plejer....Jeg mener symaskinen var jo alligevel varm, så det tog nærmest ingen tid at drøne en nålepude, en trolde dyne og pude igennem. Derudover har jeg brugt de allersidste rester til sekskanter (altid godt at have liggende).

Hus og have skal have en ordentlig overhaling i dag MEN jeg håber på lidt tid til lilla krea. Sara ønsker sig nemlig en lilla sommerhat og mon ikke, der kunne blive tid til lidt bonus produktion også...