Vi er næsten færdige med projekt nyt badeværelse det er virkelig småtingsafdelingen der mangler - sætte spejl op, knage til håndklæder, hænge Liebe svalerne op og i den dur. Det er skønt efter 5 uger, at kunne tage et ordentligt bad. Ungerne var i badekar den anden aften og hyggede sig i de spritnye omgivelser i over en time...Det er Kim og min far (i weekenderne) der har bygget det hele selv Kim har knoklet for at blive færdig til fremvisningen for familien her til Sara´s fødselsdag - jeg er bare sindssyg stolt af ham!! Tænk at kaste sig ud i at bygge badeværelse om uden nogen som helst erfaring andet end en masse gå-på-mod, google som sin bedste ven og min far der har prøvet ombygning af badeværelser et par gange efterhånden - jeg tager sgu´ hatten af....
Gulvet er store gråmelerede klinker med hvide fuger.
Dobbelt håndvask fra Ikea og
denne hylde med en klat turkis maling.
Den anden halvdel af dobbeltvasken (vi har købt et kæmpespejl, der skal op over vasken).
Højskab ved siden af vasken til håndklæder (og alt muligt andet)...
Badekar og små hvide fliser i vådrumszonen.
Badekarret var slet ikke til diskussion - med 4 små børn i huset er det altså bare så praktisk, at de kan sidde og plaske og hygge sig i et badekar.
Tidligere brusede vi i badekaret - nu helt separat bruseniche med indbygget hylde til at stille shampooflaskerne.......jamen altså det er så lækkert.
Lidt print til væggen i sort Ikea ramme,
metalkuffert til plaster mm. i skrigrød købt i England
og en lille porcelænsbambi købt i genbrugsbutik.