Sider

Viser opslag med etiketten bukser. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bukser. Vis alle opslag

tirsdag den 2. juli 2013

Blomstrede bukser og cover til smartphone

Et par meget "larmende" baggy retro bukser har jeg fået syet. De passer perfekt til mine til tider meget larmende/snakkende børn...



Min mobil kunne ikke klare turen til Bulgarien og derfor har jeg været ved at sy et polstret mobilcover, så jeg ikke skal betale 1000 kr til reparation en gang til !

Det blev så til en hel lille produktion, da de var så hyggelige at sidde og sy - kig derfor forbi Amio, hvor de resterende er sat til salg. 
Jeg har fået inspiration hos Binemor - dog tilføjet en lille lomme hvor 
Visa eller kørekortet lige kan sidde...

søndag den 4. november 2012

Første syprojekt

Vi har måske været lidt sene til dyreprint bølgen herhjemme - men nu er den altså for alvor over pigerne og jeg.  Mit første sy projekt blev derfor også i dyreprint stof. Et par baggy bukser til Sofia - mønster fra Symagasinet samt en halv sol nederdel......nederdelene er jo så super nemme at sy og pigerne elsker dem. Alle stikninger er i neonpink og sorte ribkanter.


Jeg har heldigvis stadig masser af stof tilbage, så der er også klippet ud til nogle make-up punge / penalhuse. De får også lidt neonpink detaljer og søde retro blomster indeni - det bliver søndagens lille syprojekt...

PS. Jeg har også syet et par bloomers i samme print - se dem HER

onsdag den 13. juni 2012

Nyt liv i kludene - jersey natkjole

En lilla T-shirt og en rest orange jersey er syet om til en natkjole til Sara. T-shirten havde lange ærmer som er klippet af og tilpasset det nye ærmegab med lidt rynk ved skulderne.
 
 Der gik lige model-billeder i den for den 5 årig ...
Jeg fortsætter med farverne og tøj til Sara - 
et par velourbukser med lilla rib ved lommerne, der passer til favorit blusen er "in the making"...

mandag den 11. juni 2012

Hippie bukser og maritime kunstværker

Den brune dug jeg fandt forleden er forvandlet til et par tullebukser med orange rib ved lommerne. Sofia er helt umulig at tage billeder af i øjeblikket - hun er jo overalt....
Fantastisk maritim kunst skabt af Sara (og bedsteforældre) til bedsteforældredagen i børnehaven....

torsdag den 7. juni 2012

Ugens små projekter

Et par bloomers i brunlige nuancer med karrygule lommer, brune velour bukser med gult rib ved lommerne og nye stofkøb fra en lille loppetur

søndag den 8. april 2012

Bukser med en anden slags lomme...

Jeg har fået lært at sy bukser med lommer/lommeposer ved at følge vejledningen i min sybog Børnetøj 4-7 år. Det var egentlig ikke svært - dog har jeg lært at stoffet til lommerne helst skal være uden et stort mønster der skal vende en bestemt vej (som elefanterne på Ida´s gule bukser)....Derfor sover den ene elefant nede i lommen i stedet for at være synlig - men det er vel bare en del af charmen....
Legehuset bliver malet i en lys turkis/isblå (farven er lidt mere blå end billedet viser), dør og vinduer skal være hvide - rigtig pastel - her har det fået første gang - om lidt går jeg i gang med anden gang.....
Bukserne er syet i stof med sorte og grå harlekintern - stoffet har jeg fundet på et loppemarked.  
Emil er som sædvanlig et stort pjattehovedet hver gang kameraet kommer frem..
Ida´s gule bukser med sovende elefant nede i lommen og en elefant der mangler lidt af snablen men som sagt en del af charmen ved de bukser...
Sara´s bukser er ikke helt færdige - hun har selv valgt stof og kalder dem Cirkeline bukser...

mandag den 14. november 2011

Bukser med foer....DIY

Som en opfølgning på mit sidste indlæg vil jeg prøve at forklare i denne DIY hvordan jeg syr bukser med foer sammen - det drillede mig og derfor er jeg nået frem til denne løsning - håber du måske kan bruge den også.

* Find stof frem til yderbukser og foerbukser samt den elastik du vil bruge.
* Mønsteret på bukserne er ganske almindelige tullebukser med elastik i talje og ben - nærmest alle sybøger har sådan et mønster....

* Klip først ud til foerbukserne - brug dem som mønster når yderbukserne skal klippes. Klip yderbukserne en lille bitte smule større. VIGTIGT: Ved taljen og benene forlænges yderbukserne med elastikkens bredden x 3 + en slat.... (min elastik er 1,5 cm og jeg har forlænget med 5 cm).
* Sy nu bukserne.
* Pres søm og læg bukserne ind i hinanden så foerbukser vender udad. Sæt nåle i syningerne ved taljen, så det ikke vrider sig.
* Fold yderbuksernes kant ned til foerbuksernes kant. Hold på plads med nåle...
* Fold endnu en gang ned - flyt nålene med ned husk endelig også dem i sømmene!
* Nu kan løbegangen sys - husk hul til elastikken. Elastikken syr jeg sammen således for at samlingen ikke er en "klump" der irriterer:
 Først en stikning lige ud derefter presses kanter ud og hæftes med zig-zag.
* Nøjagtig samme metode bruges til benene - her kan elastik evt. undlades hvis bukserne skal have et lidt andet look. Jeg har dog puttet elastik i.

Det færdige resultat...vi er på vej ud af døren, derfor har Sofia jakke på.

søndag den 19. september 2010

Bukser med harlekintern

Vi var til forsinket sommergadefest i går. Først kaffe, kage og en masse haveleg om eftermiddagen (mellem regnbygerne). Derefter kæmpe tag-selv-bord og hyggesnak i mange timer. Super hyggeligt men vi gider bare ingenting i dag. Rod får lov til at være rod, børnene ser tegnefilm og jeg sysler med lidt småprojekter. 

Jeg er blandt andet blevet færdig med projektet til Emil. Han blev jo snydt for bukser sidst jeg gik bukseamok. Stoffet er let denim fundet som en rest i en genbrug til 5 kr (jeg har også klippet ud til en buksedragt str. 92, så det var jo en forrygende handel). Lommerne er sorte og hvide harlekintern - håndsyet patchwork, kantet med turkis skråbånd og sort/hvid stribet rib i taljen. Der er elastik ved anklerne. 

tirsdag den 14. september 2010

De mange spørgsmål

Mellem dagens praktiske gøremål, lægebesøg med mere sysler jeg på lidt mere til vores efterårsbaby. Tænk engang om bare 25 dage har jeg termin....spændende om hun vil ud 14 dage før som Emil ? (pigerne meldte deres ankomst dagen før termin). Jeg har i lang tid været plaget af til tider kraftige plukkeveer, men her de sidste dage har jeg intet mærket til de drilleveer....kan ikke lade være med at tænke på, om det er stilhed før storm eller om kroppen endelig bare giver mig lidt ro.....? Ja spørgsmålene er mange, og sådan er det bare de sidste uger op til en fødsel for mig, ALT bliver analyseret, vendt og drejet....

Tiden føles dog på ingen måde lang for mig - de 3 banditter gør i hvert fald alt hvad de kan, for at holde mig og huset i gang. Dog har de også deres stille stunder, prøv bare at se her, hvordan Ida hjalp Emil med lektierne i dag. Hun prøvede at spidse hans blyanter, og ville kysse og kramme ham konstant.
Nå men tilbage til dagens babyprojekter. 2 par bukser i det stof jeg havde tilbage fra weekendens gave. Jeg mangler smock i det ene par og elastik ved anklerne i det andet par, men jeg er da næsten i mål.
Jeg er ikke blevet træt af at hækle Granny Stripes endnu, så denne gang er det babypigens vugge der skal forskønnes med et hæklet tæppe. Hver farve gentages i 4 rækker, så går det bare derudaf, og jeg vil tro jeg næsten er halvvejs allerede. Der skal en hæklet kant på tilsidst af en eller anden art. Kaldes sådan en kant noget speciel på fagsprog (når jeg engang skal søge efter hvordan jeg gør)?

mandag den 13. september 2010

Flere bukser

Weekenden har budt på barnedåb og fødselsdag det meste af søndagen. Ønsket var Westmose kreationer, så derfor havde jeg gang i en større produktion om lørdagen. Resultatet blev en småblomstret buksedragt, et par lys lilla tullebukser og et par brune bukser i babyfløjl. Mønster til det hele er fra Stof2000. 
Ida demonstrerer her, hvor nemt det er at lege og hoppe i sine lilla "ny retro" tullebukser. Der skal jo både være plads til ble samt at stå i nogle mærkelige stillinger, fordi hun liiige fik øje på et eller andet på gummistøvlerne :-)