Sider

Viser opslag med etiketten fest. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fest. Vis alle opslag

onsdag den 28. marts 2012

Online igen...

Jeg har haft trukket stikket ud nogle uger nu - har ikke rigtig haft gnisten til at være kreativ og trængte nok bare til en pause. Tilgengæld har vi nydt hver en solstråle, grillet for første gang, været til en masse sociale arrangementer og ungerne har med stolthed været til deres første gymnastikopvisning - hvor var de bare gode.

På lørdag skal vi holde grill fest i haven (ja ved godt vejret ikke bliver perfekt - typisk), jeg er i gang med en masse forberedelse til det - blandt andet ligger flagranken her i blød i badekarret. Hyggelige små projekter som lige giver det sidste til sådan en fest....
Vores marsvin er ude og lege i en løbegård Kim har bygget - Sofia nærmest hviner af glæde, når hun ser dem...

tirsdag den 3. januar 2012

Godt Nytår

Godt nytår til jer allesammen. 

Vi kom rigtig godt ind i det sammen med et hold nye venner - forældrene til Emil´s klassekammerat. Fire voksne og syv børn var samlet, så en stille og rolig aften vil jeg ikke ligefrem kalde det.....Vi kom med forret og dessert og de stod for hovedret og kransekage. Rigtig god måde at fordele arbejdsopgaverne på....her er lidt billeder fra mine forberedelser.
Jeg er lidt bagefter med det hele her på bloggen....derfor først et nytårsindlæg nu. 
Ungerne har ferie indtil på torsdag, så der er rigeligt at holde styr på herhjemme :-)

søndag den 30. oktober 2011

Halloween weekend

Weekenden er brugt på at fejre Halloween - både herhjemme og til fest på Emil´s skole...her er lidt billeder:
På vej til fest på skolen - pigerne ville kun være prinsesser med læbestift og det hele....
Gulvet var dækket med visne blade,  bordene pyntet med kastanjer og edderkopper og vi snittede græskar...
Tryllestave dyppet i chokolade med krymmel
Traditionen tro - ungerne fnisende ved hoveddøren: "spøg eller slik"...

tirsdag den 25. oktober 2011

Halloween forberedelser...

Åh siden lørdag har vi ligget helt underdrejet herhjemme.....vi har alle været nede med nakken pga. sygdom den ene mere end den anden og værst Kim den stakkel. Jeg har derfor ikke så meget at skrive om, men kan da vise de første tegn på, at Halloween for alvor nærmer sig her i huset. Vi skal til stor fest på skolen her i weekenden så 7-9-13 skal vi bare snart over alt den her sygdom...
Når nu der ikke sker noget som helst herhjemme er det vel meget passende 
med et lille tilbageblik på hvordan vi fejrede Halloween de andre år. 

Her 2010 og 2009.

mandag den 22. august 2011

Navnefest for Sofia

Det lykkedes os at holde en dejlig fest i haven for Sofia......i sidste øjeblik fik vi fat i et stort telt, så vi kunne sidde lidt i læ for de kraftige vindstød :-) Der var kransekage, små boller med pynt, hindbærsnitter og minimuffins med fuglepynt. Derefter grillede vi og jeg havde gang i alle mine små skåle til en luksus salatbar. Ungerne sørgede for høj musik og Kim for kolde drikke - Skøn fest....

fredag den 19. august 2011

Fugle

Flere forberedelser til festen i morgen. Fugle med SOFIA tryk i fondant til mini chokolademuffins. Porcelænsfugle på rad og række står klar til en omgang lyserød maling i vores garage....de skal bruges som bordpynt.

torsdag den 18. august 2011

Flagranker i gårdhaven

Vi skal holde fest for Sofia på lørdag, derfor er store og små forberedelser på programmet denne uge. Ingen fest uden flagranker - vel? Da vi håber (fingrene er krydsede) på at sidde ude i vores gårdhave har jeg syslet med 3 nye ranker der kan tåle vind og vejr. Jeg har brugt almindelig bred klar tape til at beklæde for- og bagsiden af papiret. Klippe, folde og frem med neonsnor og limpistol - super nemt og festligt ikke mindst!

mandag den 11. juli 2011

Mere fødselsdag

Beklager allerede på forhånd men der kommer altså lige lidt flere billeder fra Ida´s fødselsdag. Denne gang fra den skønne grillfest vi havde i går. Det var en kombineret fødselsdagsfest for min far og Ida - igen var vi heldige med vejret....
Ida forbereder også mad.....
Så er der klædt om og lagkagen gøres klar....
Pigerne leger med modellervoks - moster kom med i legen og flotte retter blev kreeret...
Tomat,basilikum,squash,pizza med oliven og en chokolademuffin.

fredag den 8. juli 2011

Ida 3 år

Lige lidt stemningsbilleder fra Ida´s fødselsdag i går.......ny cykel, cykeltur til legeplads, leg i haven, picnic og gaver i byens legepark alt sammen krydret med det mest fantastiske vejr og en lille rotur.
I dag er hun blevet fejret i børnehaven og på søndag skal vi have endnu en stor fest med grill og hygge i haven - slet ikke tosset at blive 3 år :-)  

Læs med lige her hvordan vi fejrede Ida sidste år - fornemmer man en lille tradition?

tirsdag den 14. juni 2011

Indbydelser og flere punge.

Postkassen er besøgt nogle gange her på det sidste. Vi har fået sendt indbydelser til Ida´s 3 års fødselsdag og Sofia´s navnefest - begge fester skal holdes i løbet af sommeren, så der bliver nok at se til.

Sofia´s navnefest holder vi noget senere end de andres (de var omkring 4 mdr.) men vi har simpelthen haft så travlt blandt andet med renovering af vores badeværelse....Nu er indbydelserne sendt til familien og det bliver en havefest med cupcakes, kransekage, grill og masser af kolde drikkevarer. Jeg glæder mig, og skal bruge de bogstaver, jeg købte hos Julia i Cupcakefabrikken til formålet...
Jeg har klippet bogstaver og trekanter i fint mønstret gavepapir og limet på et kort. 
Teksten er klistret på med hjertetape og et stort billede af vores smukke pige er vedlagt.

10 punge er netop sendt mod nye spændende eventyr i København og sikke et eventyr kan jeg godt afsløre... Design Kartellet bliver pungenes nye legeplads. Jeg er ellevild over at have fået dette samarbejde op at køre med Mette Kirkesjov en af butiksejerene i Design Kartellet - prøv lige at læse dette indlæg inde hos Mette - her fortæller hun lidt om butikken.....genial idé at have butik på den måde.
Punge overalt - reste bunken vokser....I løbet af denne uge skal jeg sende en ordentlig portion punge til Frøken Svendsen og min søde markedssælger Gunilla. Det er virkelig en spændende periode jeg er midt i men det tager laaang tid at sy så mange punge, jeg glæder mig til det hele er sendt godt afsted....:-)

torsdag den 23. december 2010

Emil 6 år

Vi har nu en 6 årig dreng på matriklen med en spritny Nintendo DS med Harry Potter som debutspil. Han har haft en fantastisk dag.....alle gæster nåede frem trods de store mængder sne og glatte veje. Slangen og kagemanden var en succes, og den bestilte risengrød til aftensmad er også spist.
Nu skal der ryddes op og stilles frem igen, så vi har alt klar til julen i morgen, som vi holder herhjemme sammen med moster, mormor og morfar.

I ønskes en rigtig glædelig hvid jul

mandag den 13. september 2010

Flere bukser

Weekenden har budt på barnedåb og fødselsdag det meste af søndagen. Ønsket var Westmose kreationer, så derfor havde jeg gang i en større produktion om lørdagen. Resultatet blev en småblomstret buksedragt, et par lys lilla tullebukser og et par brune bukser i babyfløjl. Mønster til det hele er fra Stof2000. 
Ida demonstrerer her, hvor nemt det er at lege og hoppe i sine lilla "ny retro" tullebukser. Der skal jo både være plads til ble samt at stå i nogle mærkelige stillinger, fordi hun liiige fik øje på et eller andet på gummistøvlerne :-)

torsdag den 15. april 2010

En smuk dag...

i dag for det er min fødselsdag :-) 33 år det er da ingen alder vel!!?  Jeg blev overrasket med tegninger fra børnene, morgenbrød og en kommentar fra Emil om, hvornår den havregrød var færdig.....ja ja pligterne kalder selv på en fødselsdag. Gaverne fra min skønne familie er disse skønheder:

 


Billedet er lånt fra Inspiration 
 
 Billedet er lånt fra Inspiration

Derudover har jeg fået penge, der skal bruges til flere Global knive samt en besked fra Kim om at jeg skal være klar kl. 17, for der skal vi ud at spise.....tror helt bestemt jeg skal have mine stilletter fra brylluppet på, de skal da bruges mere en den ene dag ikke :-)

Kan I have en skøøøøn dag derude og nyd nu det gode vejr ikk :-)