Uh ved næsten ikke om jeg vil udgive dette indlæg, men jeg har jo et klart mål inde på mit arbejdsværelse - mere orden, og så må jeg jo løfte sløret for, hvordan der i virkeligheden ser ud derinde.
Kig nu godt på billedet herunder, det er alt det stof, der har ligget på gulvet derinde!!! Jeg kunne simpelthen ikke få mig selv til at tage et billede af, hvordan jeg har siddet midt i denne kæmpe stak stof, men I kan forestille jer det ikke? Udover denne stak har jeg gu´ved hvor mange hyldemeter med stof - masser af stof - ja begrænsningens kunst er svær.
Jeg har set hvordan I farvesorterer jeres stof, og det ser jo brandgodt ud på hylderne.....det system har jeg prøvet, det virker slet ikke hos mig. Der går ikke lang tid så havner det på gulvet af en eller anden ukendt grund :-). Derfor har jeg sorteret det efter børnemotiver, prikker, striber, tern, ensfarvet osv.......det system ser ikke så godt ud på hylderne - men nu vil jeg prøve det af.
Udover mit kæmpe stof sorterings projekt har jeg fået sat baby pige sengetøjet til salg hos
Amio.
Jeg har da nærmest været ved at opgive det helt derinde, men nu har jeg fået solgt to varer, og det giver altså lidt mere blod på tanden til at lægge flere varer på hylderne.....hmm tror snart jeg skal have gang i noget patchwork, det er ved at være længe siden.