Sider

mandag den 14. november 2011

Bukser med foer....DIY

Som en opfølgning på mit sidste indlæg vil jeg prøve at forklare i denne DIY hvordan jeg syr bukser med foer sammen - det drillede mig og derfor er jeg nået frem til denne løsning - håber du måske kan bruge den også.

* Find stof frem til yderbukser og foerbukser samt den elastik du vil bruge.
* Mønsteret på bukserne er ganske almindelige tullebukser med elastik i talje og ben - nærmest alle sybøger har sådan et mønster....

* Klip først ud til foerbukserne - brug dem som mønster når yderbukserne skal klippes. Klip yderbukserne en lille bitte smule større. VIGTIGT: Ved taljen og benene forlænges yderbukserne med elastikkens bredden x 3 + en slat.... (min elastik er 1,5 cm og jeg har forlænget med 5 cm).
* Sy nu bukserne.
* Pres søm og læg bukserne ind i hinanden så foerbukser vender udad. Sæt nåle i syningerne ved taljen, så det ikke vrider sig.
* Fold yderbuksernes kant ned til foerbuksernes kant. Hold på plads med nåle...
* Fold endnu en gang ned - flyt nålene med ned husk endelig også dem i sømmene!
* Nu kan løbegangen sys - husk hul til elastikken. Elastikken syr jeg sammen således for at samlingen ikke er en "klump" der irriterer:
 Først en stikning lige ud derefter presses kanter ud og hæftes med zig-zag.
* Nøjagtig samme metode bruges til benene - her kan elastik evt. undlades hvis bukserne skal have et lidt andet look. Jeg har dog puttet elastik i.

Det færdige resultat...vi er på vej ud af døren, derfor har Sofia jakke på.

12 kommentarer:

  1. Hvor er de tullebukser bare fine. Det ser bare så let ud, når man ser, hvordan andre har syet deres. Det kunne være, jeg skulle kaste mig ud i at sy et par med din teknik ;)

    Karen

    SvarSlet
  2. Næ hvor smart Mette ;0) Nu har jeg jo fattet det.
    1000 tak for den skønne og let forståelig DIY ;0)

    SvarSlet
  3. Super med sådan en DIY. Jeg har længe tænkt på at det kunne være godt med foer i Oscars bukser, men jeg har ikke haft mod til at forsøge. Nu tør jeg godt :-) Når der altså engang bliver tid til at sy igen...

    SvarSlet
  4. Karen - Ej tak....da jeg lige fik regnet ud hvordan ser det jo meget nemt ud ikke :-)

    Julie - Velbekomme.....glad for det virker forståeligt:-)

    Fru Ejsing - Dejligt hvis du vil bruge min DIY - det bliver din Oscar også glad for :-)

    SvarSlet
  5. Eiii -hvor smart. Jeg har altid tumlet meget med det der foer - nu forstår jeg jo pludselig, hvor nemt det er :) Tak for nem DIY :)

    SvarSlet
  6. super fin DIY, og så er jeg helt solgt i det lilla stof med de store blomster - vil du mon ud med, hvor du har erhvervet sådan et lækkert stykke stof?????

    De kærligste hilsner
    Jill

    SvarSlet
  7. Så fine bukser. TAK fordi du deler :)

    SvarSlet
  8. Skønne bukser og Sofia ;0)

    SvarSlet
  9. Hvor er det en fin DIY, tusind tak - dejligt med kreative mennesker, der vil dele ud!

    SvarSlet
  10. Super søde bukser. Og tak for tippet.

    SvarSlet
  11. Så søte!!! Får lyst å finne frem symaskinen :0)

    Jeg feirer forresten 5 års bloggbursdag i dag du er herved invitert på feiring! ;0)

    Ha en god helg!

    SvarSlet
  12. Tusind tak, tænkte faktisk på at spørge dig om en DIY da du skrev at det drillede!
    Nu slipper min ammehjerne for selv at knække koden, hurra for det;-)
    Nu skal Anker have bukser med foer:-)

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.