Sider

Viser opslag med etiketten neon. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten neon. Vis alle opslag

fredag den 7. juni 2013

Pippitøj og brick shorts...

Emil lider af vokseværk i øjeblikket, så slemt at han har svært ved at sove for det. Det betyder også, at han tager et ordentligt ryk i vejret og det kræver jo nyt tøj. Jeg har syet et par lange shorts med store lommer og en lille neondetalje ved lommen.




Ida har også fået lidt nyt - en Pippi buksedragt - solgul bomuld med små hvide prikker...

torsdag den 19. august 2010

Neonprojekter

Efter en længere periode med alt for lidt søvn, blev det så i går aftes / nat jeg virkelig knaldede brikker - 11 timer blev det til. Jeg fik sand i øjnene da ungerne fik deres godnathistorie og faldt i søvn sammen med dem.....heldigvis havde Kim stillet vækkeuret for mig inden han tog på arbejde. Puha at vågne med alt tøjet på, er altså en lidt mærkelig fornemmelse.

Nå men her er de neonprojekter jeg har haft gang i:
Et par broderibilleder i nye rammer a la 2010 - neonpink.....inspiration har jeg herfra Frk. Evigglad. Jeg vidste bare da jeg fandt billederne til 25 kr pr. stk. på genbrug, at de skulle gennem denne make over og med malingen til under 10 kr er det endda en ret så billig løsning. De skal hænge på Sara og Ida´s værelse (de er lige flyttet sammen) så vi skal igang med lidt fornyelse derinde.

Det andet neonprojekt er gaven til Jonas fra Emil´s klasse. Jeg har tænkt mange gave idéer igennem og endte så med dette navnebanner - alle stikninger er syet med neongrøn tråd:
Det bliver så "pakket ind" i en frugtpose med Byggemand Bob og Emil er rigtig godt tilfreds med at komme med den gave og det betyder jo også noget ikke?

Prøv lige at kigge forbi denne forholdsvise nye Blog Cloudcake, det er min første kunde fra Amio, der skriver her. Hvor gør det mig glad, at hun er tilfreds med handlen og endda har skrevet et indlæg om det - 1000 tak Line :-)

tirsdag den 17. august 2010

Neonpink

Dagens projekt er malet med neonpink - fundet i Søstrene Grene til bare 8,80 kr. Jeg viser frem i morgen....så kig forbi - jeg lover jer det bliver neon med den maling ja nærmest selvlysende. Malingen fås også i orange og gul (dem købte jeg selvfølgelig også...) 
Jeg fik godt nok dagens grin, da jeg hentede Emil i skolen. Vi har fået en seddel med hjem om, at 6. klasserne har en frugtbod med yderst fornuftige priser, så Emil fik 12 kr med i dag så han kunne gå derned og købe en grovbolle eller et stykke frugt.....de havde så også bananis (= en hel frossen banan på ispind).....Emil købte selvfølgelig 4 bananer og kunne derfor ikke spise sin madpakke eller aftensmad. Pengene må jo nærmest have brændt i lommerne på ham, godt jeg ikke gav ham en 20'er med :-)

Postmand Per havde disse skønne hæklede bolde med til vores lille babypige....jeg kan ikke nå det hele, men så er det jo heldigt jeg kan købe mig til noget af det og så endda til kun 20 kr pr. bold ja du læste rigtigt!!! Købt på QXL...

torsdag den 24. juni 2010

Lækre indkøb

På mine tidligere rejser har jeg slæbt hjem af alt muligt og (mest umuligt) tingel tangel - tror jeg bliver grebet lidt af varmen og stemningen. Jeg mener pludselig, jeg sagtens kan bruge en taske med pallietter overalt, et par sylespidse stilletter i kopi slangeskind eller magneter med delfiner, og hvad ved jeg....kender I til det?

Nå men denne ferie gik det ud over børnene istedet, og jeg har slet ikke tal på, hvor mange forskellige badedyr og umuligt legetøj vi fik købt - helt anden snak.....det jeg egentlig bare ville vise, var mine to eneste ferieindkøb.

Neonsystråd i grøn og pink (nederste billede) og en skøn Babushka med 7 dukker.
Kurven er fra Søstrene Grene og jeg forelskede mig hovedkuls så købte de to store den anden dag. De skal stå på badeværelset og pynte sammen med håndklæder af det lækre retro frotte stof jeg fandt engang for længe siden. Jeg vil kante håndklæderne med noget småmønstret stof evt. gult?
Apropos håndklæder ja så fandt jeg endnu et i den lokale genbrug i dag. Dette er orange, lyserødt og hvidt så fint. Jeg fandt også denne sommerkjole som nok lader livet og bliver til en nederdel med rib i taljen....den er nemlig liiidt stram over brystet (som jo bekendt også vokser under graviditeten) :-) men tjek lige det helt fantastiske stof. Uh sikke et kup gav 25 kr for kjolen og 5 kr for håndklædet.