tirsdag den 14. september 2010

De mange spørgsmål

Mellem dagens praktiske gøremål, lægebesøg med mere sysler jeg på lidt mere til vores efterårsbaby. Tænk engang om bare 25 dage har jeg termin....spændende om hun vil ud 14 dage før som Emil ? (pigerne meldte deres ankomst dagen før termin). Jeg har i lang tid været plaget af til tider kraftige plukkeveer, men her de sidste dage har jeg intet mærket til de drilleveer....kan ikke lade være med at tænke på, om det er stilhed før storm eller om kroppen endelig bare giver mig lidt ro.....? Ja spørgsmålene er mange, og sådan er det bare de sidste uger op til en fødsel for mig, ALT bliver analyseret, vendt og drejet....

Tiden føles dog på ingen måde lang for mig - de 3 banditter gør i hvert fald alt hvad de kan, for at holde mig og huset i gang. Dog har de også deres stille stunder, prøv bare at se her, hvordan Ida hjalp Emil med lektierne i dag. Hun prøvede at spidse hans blyanter, og ville kysse og kramme ham konstant.
Nå men tilbage til dagens babyprojekter. 2 par bukser i det stof jeg havde tilbage fra weekendens gave. Jeg mangler smock i det ene par og elastik ved anklerne i det andet par, men jeg er da næsten i mål.
Jeg er ikke blevet træt af at hækle Granny Stripes endnu, så denne gang er det babypigens vugge der skal forskønnes med et hæklet tæppe. Hver farve gentages i 4 rækker, så går det bare derudaf, og jeg vil tro jeg næsten er halvvejs allerede. Der skal en hæklet kant på tilsidst af en eller anden art. Kaldes sådan en kant noget speciel på fagsprog (når jeg engang skal søge efter hvordan jeg gør)?

10 kommentarer:

  1. Hmmmm har ikke lige hørt om en granny kant, men du kunne jo lave de samme bare rudt om som på firkanterne?? Ja eller bare fastmasker ;-)
    Dine forberedelser er enormt hyggelige må være skønt bare at tulle rundt og gøre klar til et lille nyt liv. Nyd det.

    KH

    SvarSlet
  2. Hej Wenche
    Ja det er bare en almindelig kant jeg mener, enten som let bølget eller fastmasker tror jeg. Jeg har nemlig været liiidt fedtet med maskerne, da jeg slog op og så kan en kant jo redde det hele - smart :-)

    Du kan tro jeg hygger mig - er ved at falde til ro kan jeg mærke....jeg har nået de vigtige forberedelser alt det andet er ren bonus og hygge :-)

    Knus herfra

    SvarSlet
  3. Hej
    Jeg lavede en kant af fastmasker og derefter tre luftmasker i hveranden maske - mener jeg. Det gav en fin lille bølget kant.
    kh Tine

    SvarSlet
  4. Hej Mette

    Ih 25 dage, hvor vildt er det ikke?
    Jeg har lige lavet en lille prøve til mit store granny stripes tæppe i form af et dukketæppe til Luna og der har jeg hæklet krebsemasker rundt om, synes de er så fine :) det var også dem jeg brugte på det strikkede tæppe til Luna - hvis du finder det indlæg så kan du se kanten. Jeg tror nemlig først jeg får lavet et indlæg med dukketæppet i morgen. Men jeg synes den kant passer fint til stribernes enkelthed.

    Kh Mette

    SvarSlet
  5. Jeg plejer også at lave en kant rundt, mener den hedder Bølgekant og er at finde i Politkens hæklebog.

    Hyggeligt med forberedelserne. Jeg har slet ikke fået hverken købt eller lavet noget endnu til vores nye baby, men mon ikke det snart begynder at komme? :-)

    SvarSlet
  6. Nej hvor er I søde til at hjælpe....det er jeg glad for, så tæppet kan få den helt rigtige størrelse. Jeg vil prøve de forskellige teknikker af, for at se hvad der passer bedst til tæppet.

    SvarSlet
  7. Hej Mette,

    Jeg kan kun nikke genkendende til de mange spørgsmål OG analyserne af det hele. Og nåh ja, de mange gøremål og forberedelser ;-)
    Tænk sig at det er lige om lidt - det er jo helt vildt!!! Jeg får dog en anelse stress bare af tanken om at føde 14 dage før termin ;-) Jeg gik en uge over med Lilje, så det er ikke sikkert det lige "ligger til mig" at føde før. Dog skal jeg nok ikke gå for længe over denne gang, da han nok viser sig at være en lille basse ;-)

    Det er sådan nogle fine ting du får lavet til den lille ny :-)

    Kh Louise

    SvarSlet
  8. hvor bliver det spændende med familieforøgelsen:)
    med hensyn til kanten på dit tæppe, hedder det ikke noget specielt andet end en kant. Hvis kanten skal have et navn, kommer det an på valget af masketype, du vælger at bruge.
    jeg synes at et par omgange i de stangmaske grupper du allerede hækler i, evt. i en kontrast farve, måtte være sagen. Det eneste du skal huske er at der i hver hjørne skal hækles flere masker, så hjørnet rundes af.
    Stine:)

    SvarSlet
  9. Hej Mette - held og lykke med den lille ny på vej :-) Har selv lige født nr 2 for 3 mdr siden og der var der også en meget mærkbar "stilhed før storm" pause lige inden... Men man ved jo aldrig :-)
    Mht tæppet, så kan man jo også lave en kant i muslingemønster, det bliver sådan en fin bølge-kant, meget feminint.

    SvarSlet
  10. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.