Sider

lørdag den 7. november 2009

1000 tak....

Til alle jer, der har sendt min familie tanker og medfølelse - vil jeg bare sige 1000 tak. Det varmer meget selvom vi er midt i sorgen. Vi er stadig i chok over det der er sket.

Min morfar blev 89½ år. Han besøgte mine forældre i lørdags (kørende i egen bil fra Odense til Fredericia), hvor de lavede invitationer til hans 90 års fødselsdag. Vi skulle have været på weekend ophold hele familien, og have holdt et brag af en fest. I onsdags skulle han have været til guldbryllup hos sin niece - men dukkede aldrig op. Torsdag blev han fundet af politiet og guldbrudeparret, der var kørt til hans hus (som han passede lige til det sidste). Han sad i sin bedste stol, og var sovet stille ind foran fjernsynet med en øl på bordet.

Min morfar havde så mange aftaler i sin kalender, og var aktiv lige til det sidste. Han var møbelsnedker og elskede at gå og rode på sit værksted og ordne antikke møbler. Jeg tror, vi alle gik og troede, han blev mindst 100 år.....

Vi er begyndt at kunne spise lidt igen, men søvnen er tung og urolig. Mine tanker kredser hele tiden om, at det simpelthen ikke kan passe, jeg tror jeg benægter lidt i øjeblikket. Jeg håber snart, jeg kan begynde at tænke lidt klart igen, for denne her trancetilstand er så uvirkelig og skræmmende at være i.

Jeg havde brug for at læsse lidt af, så derfor dette indlæg.....og igen er jeg så taknemmelig for jeres støtte her midt i sorgen.

7 kommentarer:

  1. Kære Mette, hvor er det dejligt, at du vil fortælle om din morfar. Han lyder til at have været et livsstykke, sådan én man gerne selv vil være, når man bliver gammel.
    Jeg synes i øvrigt, at han døde en værdig død - i sin stol og med en øl i stedet for efter flere måneders (års) sygdom.

    Jeg synes det er dejligt, du har så skønne minder om ham.

    Kærlig hilsen Mette

    SvarSlet
  2. Hei Mette. Uff, det var ingen god melding å få, og alder er ingen grense, når det gjelder sorg og tap av et kjært familiemedlem. Håper du får hentet deg inn etterhvert, og jeg kan love deg at iallefall det eldste barnet ditt snart, vil være en stor støtte, og hjelpe deg gjennom mye av sorgen. Mistet selv min kjære far brått for snart 3 år siden, og Amanda på 6 har vært helt fantastisk. Hun er så åpen, og vil snakke om Besse stadig, og det føles så godt å ha henne å dele minnene med, og ikke minst la han leve videre gjennom de gode minnene :) Stor klem fra Beppe

    SvarSlet
  3. Hej Mette

    Jeg er helt enig med Mette ovenfor. dejligt at høre lidt om din morfar, som jeg også synes lyder som et super forbillede for, hvordaan jeg selv gerne vil leve som gammel... og hvordan jeg gerne vil forlade livet også.

    Derfor er I naturligvis også i chok og dyb sorg. Et livsstykke er måske ekstra hård at miste, tror jeg, og det føles så ubegribeligt, når sådan en mand pludselig er borte.

    Kan kun sige, at jeg føler med jer i denne hårde tid...

    Hilsen Helle

    SvarSlet
  4. Hej Mette, Beppe og Helle
    Ja jeg havde brug for at fortælle jer, hvor en fantastisk mand min morfar var. Han fik en værdig død, og det bliver vi også ved med at minde os selv om - men det er svært at være stærk, når tabet gør så ondt. Vi har været sammen med mine forældre, søster og svoger hele weekenden og det har været dejligt. Vi har fået snakket en masse ting igennem, græd, mindet og ellers bare været sammen. Det har hjulpet rigtig meget. I morgen skal vi bestille blomster og torsdag er begravelsen. Kim har ferie i næste uge, og det er jeg bare så glad for, selvom det jo ikke ligefrem bliver nogen drømmeferie, men han sørger for børnene, når jeg er i et af de dybe huller....Igen 1000 tak for jeres støtte.

    SvarSlet
  5. Uha det trak lige tårer at læse med her. Jeg mistede farmor i april og hun blev 91. Hun er savnet .... meget... hun er det bedste menneske jeg har kendt :) Så jeg tro rjeg kan følge dig lidt med din morfar.... Men GODT du havde ham så længe, trods alt... :)

    SvarSlet
  6. Hej Tina. Ja det er bare så hårdt, at miste og jeg savner ham allerede, selvom jeg stadig har så friske minder. Lige nu tænker jeg på, om der dog er lys forude, men det er der jo...det er bare lidt svært at se. Hun lyder som en fantastisk person din farmor, og ja savnet kommer rigtigt frem, når man hører andre mister...Kh.

    SvarSlet
  7. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.