tirsdag den 24. august 2010

Suk.....efterårsstorm

Jeg er ikke særlig vild med at være alene med børnene om aftenen og natten, og når det så regner og rusker udenfor puha....ja jeg var da nær ved at tro, at taget ville falde ned om ørerne på os, for hold da op, hvor var det vildt i går aftes.

Her dagen derpå kan vi betragte skaderne. Vores hustag blev - men ikke taget på pavillionen, det er flænget flere steder, så nu er det pillet ned. Vi er gået fra total hyggekrog med flagranker og lyskæder til kedeligt aluminiumsstel - over night.
Vi gav Ida et æbletræ til hendes 1 års fødselsdag sidste år. I år skulle vi rigtig guffe de lækre æbler.....ja det vil så sige nu er der kun 1 æble på træet (Ved godt der ikke var vildt mange æbler, men jeg havde nu glædet mig alligevel). ÆV !!!
Nå men for dette indlæg ikke bare skal blive suk og brok (vejret kan vi jo alligevel ikke ændre på), så vil jeg vise min nyeste "opfindelse" til mit arbejdsværelse. En WIP snor i neongrøn og med fine klemmer fra Nordhjem. Her hænger mit igangværende projekt, som jo er et juniortæppet (uden at det krøller, og jeg slipper for at bruge tid på at stryge igen igen). Efterhånden som jeg syr baner bliver de også hængt op, for jeg er et fjols til at få rodet lapperne sammen, og det kræver jo en vis systematisk at få syet lappetæppet i den rigtige rækkefølge.
Desuden har jeg fået klippet ud til et nyt projekt. Sara skal have den første, Emil den anden og Amio skal nok også have et par stykker. Hvis tiden er til det, vil jeg vise Sara´s eksemplar frem i morgen.

8 kommentarer:

  1. Æv, hvor er det bare drøn ærgerligt med jeres tag og lille Idas æbletræ. Så bliver næste års æbler måske endnu bedre?
    God idé med snoren. Gid man havde pladsen til alle de gode idéer der vrimler her i blogland!!

    SvarSlet
  2. ffluwer - Taget kan vi købe os til men æblerne er jeg godt nok stadig lidt ked af....men ja håber du har ret i, at de bare bliver endnu bedre næste år :-)
    Ja det kan næste give helt stress med alle de gode idéer det vrimler med :-)

    SvarSlet
  3. Uf så ærgeligt med taget og æbletræet! Kan du ikke lave æblemos af de nedfaldne, så den unge dame får lidt glæde af sit træ?
    Fin ide med snoren, og dit tæppe bliver flot.
    Det er vældig inspirerende at besøge dig.

    SvarSlet
  4. Ihh gid jeg kunne bruge din geniale idé med snoren, for jeg kæmper lige nu med et tæppe som jeg simpelthen har opgivet at stryge! Tror desværre bare ikke en snor vil kunne gøre det, da tæppet er 2,5 x 2,5m og vi ikke har så højt til loftet, men idéen er helt sikkert skrevet bag øret til en anden god gang :-)

    SvarSlet
  5. Uh du lyder som mig når det gælder at være alene hjemme..;)
    Super fint tæppe.. Og skøn idé med snoren - jeg roder også tit rundt i det. Hvad putter du ind i tæppet for at gi' fylden/det varme..?
    Nyd aftenen..
    KH Anne

    SvarSlet
  6. ÆV hvor er det synd med æbletræet og pavilionnen (mest æbletræet syns jeg)...Det er ærgerligt når tingene bliver ødelagt i efterårs vinden, men jeg er en rigtig efterårs pige, så jeg går og nyder at det rusker lidt i trætoppene og suser om hushjørnerne:-)
    Super fin ide med en snor så du ikke behøver stryge hele tiden (det ville jeg også gerne indføre herhjemme, men da jeg syr i stuen ville det nok ikke være så populært ved min kære mand:-)
    Kh. Malene

    SvarSlet
  7. syogstrikbodillen - Jo det er da det jeg skal - æblemos :-) Så får hun da lidt ud af æblerne alligevel. Tak for roserne det gør mig glad.

    Quie - Hold da op et kæmpe tæppe....ja jeg drømmer også om patchworksengetæppe til dobbeltsengen meeen det må være et vinterprojekt :-)

    Anne - Jeg er nok lidt en kylling....især i tordenvejr!! Men også mere det er mig der alene har ansvaret for de 3, hvis der pludselig skulle ske noget....
    Jeg bruger pladevat som fyld (kan købes i metermål i stof og stil).

    by myr - Velkommen tilbage i Blogland (var lige inde og lure på din blog sent i går aftes....skal nok vende tilbage og melde mig som fast læser). Stort tillykke med graviditeten også :-)
    Haha kan lige forstille mig hvordan din mand ville se ud i hovedet, hvis du satte en tørresnor op i stuen :-)

    Kh. Mette

    SvarSlet
  8. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.