tirsdag den 14. december 2010

Ny symaskine, en nisse er flyttet ind og lidt mere hæklet

Børnene får adventsgaver i år....96 pakker til en pakkekalender blev lidt for urealistisk selv i min verden. Sara har fået en meget pink og meget larmende symaskine i adventsgave (købt til 40 kr på genbrug). Hun elsker den. Vi har pillet nålen af - for den kan faktisk sy rigtig, men det blev lidt for farligt, når også lillesøster Ida gerne vil lege med. Her er Sara ved at gå syamok med nogle af mine stofrester. Hun klipper og syr på livet løs - måler på Sofia og tilbage til symaskinen. Jeg sad længe og beundrede min lille store pige og hendes kreative leg - ligesom hun så tit har siddet og beundret mig, når jeg har gang i maskinerne. Det gør mig virkelig stolt og glad,og sikke mange kreative timer vi skal have sammen med hver vores symaskine...
Min mor har givet børnene denne flotte nisse. Hun har selv syet og strikket den og der er bare så mange fine detaljer. Nissen har taget sin guitar, tryllestav, ske, kagerulle og rotte med. Rotten er blevet til en mus og hedder Herkules - ja vi ser skam også Sebastians jul her i huset.
Jeg har hæklet et lille sengetæppe til dukkehus sengen. Det er harlekin tern i sort/hvid. Først har jeg hæklet banerne - skiftevis sort/hvid. Derefter er banerne syet sammen og drejet så harlekin mønsteret er rigtigt. Jeg har syet en hvid bagside på, så alle flapperne i kanten kunne klippes af.
Det blev et lidt større arbejde end jeg lige havde regnet med - men det er jo lige meget nu, hvor projektet er streget på listen. Dynebetræk og puder vil jeg sy af det smukke Graziela kløver stof...

11 kommentarer:

  1. Hvor er det en god ide med symaskinen! Og elsker det tæppe du har hæklet!

    SvarSlet
  2. Hej Camsen
    Mange tak :-) Ja Sara har længe ønsket sig en symaskine og når hun bliver lidt ældre skal hun selvfølgelig have en rigtig men som 3 årig er dette pink monster vist et sikkert hit :-)

    SvarSlet
  3. Ej, det lyder da hyggelig at hun sidder og legesyr! En god ide, og pink symaskine må da være en drøm:)

    SvarSlet
  4. Åh det må være fantastisk at opleve sin lille store pige (smiler) være kreativ. Det ville jeg elske at få lov at opleve engang.

    Men min lille dreng er nu også meget kreativ, og jeg nyder bestemt vores kreastunder sammen.

    Mange smil fra Mia

    SvarSlet
  5. ååååh hvor skønt med en pink symaskine. jeg er imponeret over dit kæmpe lille bitte projekt af et sengetæppe!
    Tina :-)

    SvarSlet
  6. Hej Mette,
    Hvor er hun bare skøn med den symaskine! Herligt I kan have det sammen :-)
    Og fine ting både du og din mor har lavet!

    Og så lige... Her er også stress! ;-) Når heller aldrig alt det jeg har planlagt inden jul...

    SvarSlet
  7. Bliver helt rørt over at se Sara sidde der ved maskinen! Er sikker på at den en dag vil (med hjælp fra en nål og med Ida i sikkerhed)sprøjte finurlige kreationer ud!
    Så fint et lille tæppe du har hæklet.

    SvarSlet
  8. hvor ser det hyggeligt ud med symaskinen, hammer god ide.
    og ja man kommer sådanne til at beundre de dejlige unger når de er kreative ikk.

    SvarSlet
  9. Siri - Ja alt skal bare være pink, lyserødt eller lilla - typisk 3 årig :-)

    Mia - Jeg har også masser af kreastunder sammen med Emil. Vi bygger Harry Potter både af Lego og af skrammel (Shane inspireret) men så kommer alle de der tekniske spørgsmål...:-)

    Tina - Haha ja det blev godt nok lidt af et projekt det sengetæppe....kunne selvfølgelig også bare have valgt den sikre løsning - Granny Stripes men er kørt lidt sur i dem, så der skulle lidt nyt til :-)

    Louise - Jeg har lige fået styr på Kim´s julegave og det gav da lidt ro i kroppen men hey børnene får juleferie på fredag, og så er der jo ligesom dømt jul her i huset :-) Håber du får streget lidt på din liste også..

    Kristin - Ja blev også selv rørt over at se min store pige. Vi hyggede os også i går eftermiddags ved hver vores maskine - stor succes, for det betyder lidt mere sytid til mor :-)

    Anja - Jo jeg ser jo mig selv i hende, så det er meget rørende - også at hun er blevet så stor..

    SvarSlet
  10. Det er så dejligt, når man oplever sin datter gå i gang med håndarbejdet også.

    For et par år siden, da Bella og jeg sad med snuderne i hver vores symaskine, kiggede hun over på mig og sagde: "mor, du inspirerer mig!"
    Var jeg lige glad og stolt?

    Nu er hun 15 og jeg er pinlig... ;o)

    Hyg jer og nyd hinandens selskab :)

    SvarSlet
  11. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.