Nå men som sagt, har jeg lige lidt tid til at blogge inden det går løs.....Jeg kunne simpelthen ikke dy mig i dag, og måtte altså lige en tur forbi genbrugsbutikken igen. Se her hvad jeg slæber hjem med - en hel pose herligheder:
Vi manglede en køkkenvægt, og så står den der i butikken og bare stråler. Den blå træbakke vil jeg lave om til et lille bord, vil enten finde nogle gamle stoleben / bordben eller købe en alm. trærundstok, save op og male i måske orange - kunne det ikke blive fedt?. Puden er hæklet og skal lige have et pift med lidt retrostof. Grydelapperne skal på en kjole til enten Sara eller Ida. Svampen kan købes i Søstrene Grene i øjeblikket i 3 forskellige størrelser min er mellem.Kim arbejder på 3 holdsskift og i sidste uge var det nattevagten. Han skal på arbejde igen i morgen allerede kl. 11 og er først hjemme igen kl. 23. Jeg skal ikke klage på nogen måde, jeg mener, det er jo pga. Kim´s arbejde, det kan lade sig gøre, at jeg er hjemmegående i øjeblikket, meeeeeen det er godt nok hårdt at være alene med de tre små i så mange timer! Nå men tilbage til Kim´s nattevagt.....han kommer hjem i går morges og finder ud af, at han vil holde sig vågen og arbejde i garagen, og så bare gå tidligt i seng. Det gjorde han så også, men må da indrømme jeg var lidt bekymret for ham. Han gik også først i seng omkring kl. 22! Den mand behøver åbentbart ikke meget søvn, for i morges var han fit for fight igen, og kunne da lige lave lidt mere i garagen. Væggene skal pudses op og alt bliver malet hvidt, det bliver faktisk bare så lækkert derude.......og nej jeg tror altså ikke, det er fordi han ikke vil være sammen med mig, at han går for sig selv i garagen :-)













































