torsdag den 10. marts 2011

En øjenåbner...

Jeg har gransket lidt i hvorfor jeg ikke har ret mange varer til min stand til forårsmarkedet .....endnu. Forårsmarkedet fylder rigtig meget og har gjort det længe og jeg sidder da også ved symaskinen alt det der er muligt. Hvad er det så der går galt?

I dag fandt jeg ud af det.....en øjenåbner om du vil. Jeg syr ikke til markedet men til os selv! Jeg kan simpelthen ikke skille mig af med det, når først jeg er færdig og med 4 børn i huset er der jo næsten altid en af dem der kan passe det, eller har brug for en ekstra pude eller lignende. Jeg ved godt det er totalt latterligt men jeg har åbenbart så mange følelser med i det her projekt og rygrad som en regnorm!

Det gik rigtig op for mig da jeg fik afsluttet dette patchwork sengesæt tidligere i dag. Jeg fik overbevidst mig selv om, at Sara da skulle have sættet i fødselsdagsgave. Sara vil knuselske at sidde om aftenen med en babydyne med det sæt på og se fjernsyn.....der står nærmest allerede hendes navn på. Hun er jo til ALT der er lyserødt....
En ting er helt sikker....nu skal der sadles om - men jeg skal arbejde lidt med mig selv kan jeg mærke. Fint nok jeg kan stå inde for mine varer, fuck janteloven og alt det der - men hvordan pokker gør I andre? Jeg mener vi syr, strikker, hækler jo med kærlighed, nusser om detaljerne og lægger gu´ved hvor mange timer i det. Jeg må prøve at fokusere lidt mere på Business og ikke tænke så meget om vi selv kan bruge det.... :-)

21 kommentarer:

  1. Jamen du laver da også de mest fantastiske og smukke ting. Jeg kan godt forstå du ikke kan skille dig af med det ;-)

    SvarSlet
  2. uha hvor jeg kender det godt ... jeg har meget svært ved at sælge det jeg har lavet for jeg kommer jo til at holde af det jeg sidder og laver ... du er ikke alene :)

    SvarSlet
  3. Mange tak Pia men det er jo skørt når jeg har tilmeldt mig et marked...

    Helle åh tak havde nok brug for at høre jeg ikke er den eneste. Ja jeg er overrasket over hvor mange følelser der er blandet med i det her projekt :-)

    SvarSlet
  4. Hej Mette

    Jeg har jo syet i tre år til min internetshop, og havde det ligesom dig i starten. Men nu sætter jeg mig for hvad jeg skal lave og om det er til August el. til salg inden jeg går igang. Det jeg skal sætte til salg sætter jeg en stor ære i at det er fuldstændig fejlfrit. Derfor ender det ofte med at August får alle prototyperne ;-) Så ved jeg hvilke fejl der skal rettes op og dermed gør produktet salgsbart. Men ja - det handler meget om at flytte fokus og lægge følelserne på hylden til det man skal sælge. Omend kærligheden naturligvis stadig skal kunne ses i den endelige produkt.!

    Smil fra Mia

    SvarSlet
  5. Du rammer lige plet der! Det er nemlig rigtig svært, men jeg tror, der er en stor pointe i at beslutte sig inden man går igang - om man laver til salg eller til privat forbrug :-) Og ja - de der ting til markedet laver jo ikke sig selv - arghh... har SÅ mange ideer, men på et tidspunkt bliver man jo også nødt til at begrænse sig - og så bare gå igang med at producere. Ellers bliver det en tom bod.

    Og derudover er det et fantastisk sæt sengetøj du har lavet! Hvad er din pris for et babysæt?

    Kh. Mette

    SvarSlet
  6. Hej Mia - Tak for de gode råd og det lyder til det må være vejen frem for mig også :-) Når jeg begynder på et projekt har jeg jo markedet i tankerne og ender altid med at give en af ungerne. Fra nu af kun marked - selvom det bliver svært :-)

    Mette - Ja det er altså rigtig svært. Jeg har også alt for mange idéer og drømmer i det skjulte om en syerske, så jeg kunne få det hele realiseret :-)
    Jeg tager 400 kr for et babysengesæt og håber jeg har et par varianter med på markedet :-) Glad for at høre jeg ikke er den eneste med begynder produktions vanskeligheder :-)

    SvarSlet
  7. Det er fine varer du laver - næste gang må du klippe dobbelt, når du starter på et projekt - første færdige produkt til markedet og andet færdige projekt til hjemmet. Nogen gange er det også stofudvægelse, mønster og klipning der tager tid - og så kommer at det sjove bagefter.
    God fornøjelse :)

    SvarSlet
  8. Dilemma. Jeg har kun syet til mig selv eller gaver. De ting jeg laver som gaver kan jeg godt skille mig af med, her har jeg jo hele tiden haft personen i tankerne.
    Alt der laves bliver lavet med kærlighed og man vil så gerne have at det havner et sted hvor der bliver sat pris på det og ikke mindst passet godt på tingene. Er det sådan nogle tanker du også har?
    Du kender jo ikke dem der køber dine ting på markedet. Bliver de hjemme derimod ved du at der bliver passet godt på dine krationer:-)

    SvarSlet
  9. Jeg har næsten det modsatte problem - i aftes spurgte Rasmus om den patchwork bold jeg var ved at sy, var til ham. Han blev godt nok skuffet da jeg sagde nej :-/
    Men nu har jeg lovet ham at han må få en af dem der ikke bliver solgt og hvis alle bliver solgt, så laver jeg en helt specielt til ham. Og så var han glad igen :-)

    SvarSlet
  10. Du har ret - du bliver nød til at sadle om, for jeg har da tænkt mig at bruge penge når jeg kommer :-) og jeg GLÆDER mig

    SvarSlet
  11. Kender det godt. Sådan har jeg det også med de smykker jeg laver. specielt med en emaljeret blåmejse broche jeg har lavet. Den var virkelig svær at sætte til salg. Men da jeg tegnede den var den tænkt til salg og det har jeg hele tiden haft i baghovedet da jeg lavede den.
    Held og lykke med det

    SvarSlet
  12. Åh Mette, hovedet på sømmet! Jeg ved så meget hvad du mener! Og af samme grund tager alle mine projekter dobbelt tid, fordi jeg bliver nødt til at lave dobbelt af alting for "jeg også selv vil have en"..
    Det kan til tider være lidt frustrerende fordi der ikke bliver lavet så meget så (og tingene hober sig op herhjemme ;-) ), men jeg tror ikke jeg kan ændre det. For jeg ér bare glad for de ting jeg laver, og vil gerne have del i dem selv også.

    SvarSlet
  13. Lav 2 af det hele - behold en og sælg den anden ;0)

    SvarSlet
  14. Arhh æv havde lige skrevet en megalang kommentar og nu er den væk nå jeg prøver igen:

    Mette - Ja du har ret især stofsammensætning bruger jeg virkelig lang tid på, så ikke helt dumt at klippe op til nogle stykker nu saksen og stoffet er fremme :-)

    Linsens - Gaver er nemlig slet ikke noget problem så du har nok ret. Jeg kan ikke præcis forklare hvad der sker men når jeg lang om længe bliver færdig med eks. et sengesæt, så er det altså virkelig svært for mig at sælge det videre især når jeg ved min pige vil blive ellevild med det :-)

    Britta - Jeg synes det var et rigtig fint svar du gav til Rasmus - her var jeg hoppet i med begge ben og havde sagt ja og havde sikkert også syet til de 3 andre børn ja kan du se mit problem :-) Jeg vil prøve at sige som dig næste gang..

    Dorthe - Ih nu glæder jeg mig da endnu mere. Det er så skørt for jeg vil jo rigtig gerne have en masse lækkert med og det kommer der.....jeg skal bare lige finde en balance mellem "til salg" og "til eget forbrug" :-)

    Alice - Altså den lyder også ret flot den blåmejse broche :-) Jeg er ret glad for jeg ikke er den eneste der har lidt svært ved det salg der...

    Louise - Ja du har helt ret - det hober sig godt nok også op her.....men jeg er nu ret glad for, jeg har fået øjnene op for min ivrige syning til eget forbrug i så god tid inden markedet :-) Altså hvor er det skørt eller måske bare menneskeligt, når nu vi lægger så meget kærlighed i det :-)

    Merete - Ja dobbelt op som også Louise skriver....jeg tror dog jeg må fokusere lidt på markedet det næste stykke tid og så kun klippe op til os selv (ikke sy) for tiden løber jo.....

    Fortsat rigtig god aften

    SvarSlet
  15. Beslut på forhånd hvad der skal sælges og hvad der skal blive og så gem det væk der skal sælges - det tror jeg jeg ville gøre.

    Eller lave en ting der skal sælges og så en lille ting at beholde.

    Men forstår dig godt - held og lykke med det.

    SvarSlet
  16. Mette jeg kan sagtens forstå at du ikke kan skille dig af med tingene...men du lægger jo også tid, kræfter og kærlighed i dine projekter og så er det jo klart at de første man tænker på at glæde er sine egne børn:-)

    Da jeg lige begyndte på alt det her krea halløj og på at sy osv. var der mange der sagde, neeej hvor er det fedt, det kan du sælge og det skal du da lave mere af...lavede også nogle enkelte ting på bestilling, men det tog helt glæden fra mig...jeg er nok bare mere typen der laver det til gaver til egne og anders børn, venner og familie som jeg ved sætter pris på det jeg laver - netop fordi det er lavet med kærlighed:-)

    Men hvor er vi mange der er glade for at du også vil sælge ud af dine skønne ting...jeg glæder mig til forårs markedet til at se hvad du har med:-)

    KNUS Malene

    SvarSlet
  17. Hvor er det smukt det sengetøj. Dygtige, dygtige dig, Mette!
    Det er lige præcis derfor, jeg aldrig får sat noget til salg. Jeg udvikler hurtigt et tæt forhold til tingen og ønsker at den skal tilhøre enten mig selv eller en anden jeg ved vil sætte pris på det. Tanken om at tingen ville ende hos et "skuffet" menneske er næsten ikke til at bære.
    Jeg håber du finde en taktik, så det bliver lettere. Den der med at klippe til to eller flere ad gagen er skisme da smart :-)
    God arbejdslyst:-)

    SvarSlet
  18. Grith - Efter mit indlæg i går fik jeg klippet og syet lidt på et nyt sengesæt til markedet, så jeg er allerede godt i gang. Nogle gange skal tingene lige vendes lidt på hovedet. Jeg er sikker på fokus er kommet det rette sted og ungerne lider jo bestemt ingen nød alligevel :-)

    Malene - Jeg vil rigtig gerne sælge og elsker jo at sy også gerne på bestilling. Filmen knækkede nok bare lidt for mig fordi det bare var så meget Sara det her sengetøj. Som flere skriver kender det det fra dem selv, og det er jeg egentlig rigtig glad for at høre....jeg er jo helt grøn, når det gælder salg på markedet, så det er jo også en god læring for mig det her :-) Og du kan tro jeg glæder mig til at møde dig - tager du familien med?

    Knus

    SvarSlet
  19. Trine - Ja jeg synes også godt om den med dobbelt op. Måske jeg ikke syr det nu men senere det til os selv. Jeg forstår virkelig godt du ikke ville kunne sælge en af dine strikkede kreationer.....der ligger jo MEGA mange timer og masser af kærlighed. Men det er lidt af et dilemma jeg slet ikke havde set komme da jeg tilmeldte mig markedet men jo også spændende at finde frem til en løsning, så der kommer en fyldt bod at besøge:-)

    SvarSlet
  20. Jeg har det faktisk helt modsat, når jeg har lavet noget, og brugt mange mange timer på det, er jeg faktisk "færdig" med det, og helt klar til afsked, så har jeg ligesom fået nok!! Men jeg sætter skam STOR pris på at aftageren værdsætter det:-)

    Rigtig god weekend, og tak for et kig på en fin blog:-) Har just tilmeldt mig som fast læser:-)

    Fru Schou

    SvarSlet
  21. Hej Fru Schou
    Velkommen til :-) Jeg har bestemt også fået det nemmere ved kun at have fokus på markedsvarer....jeg havde fået blandet det lidt for meget sammen, og så kunne vi ligesom bruge det hele selv :-) Stille og roligt er jeg ved at få syet til markedet og det føles virkelig godt nu...

    Kh. Mette

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.