Lørdag (og søndag for Kim) er der for alvor blevet arbejdet igennem med vores projekt i indkørslen. Projektet har været planlagt i over et år, så for os er det en kæmpe milepæl bare det at være igang.
Søndag tog jeg turen til Århus sammen med Malene til mit allerførste blogtræf overhovedet. Jeg håber virkelig, det bliver det første af en lang række af træf, for nej hvor er det skønt at komme ud blandt kreative, stof elskende kvinder, der endda kan hækle, snakke og spise kage næsten samtidig :-)
Jeg havde taget Sara med, og hun fik virkelig også noget ud af dagen blandt andet en campingstol (bytte med Janet), en hæklet ko og masser af kage. Jeg har slet ikke fået pakket min taske ud med alt det stof jeg byttede mig til...måske jeg lige skulle beundre det om lidt?
1000 tak til Julia for et fantastisk arrangement, og til Mia, der vist også havde en finger med i spillet :-) Derudover vil jeg gerne sige tak for sidst til alle der deltog. Jeg glæder mig til mere snak og hygge både her i Blogland og IRL.
Nå men hvorfor er jeg en lidt mere stolt mor i dag? Jo Sara er såmen begyndt i børnehave - 3 timer blev det til i dag. Hun spurgte mig endda, hvornår jeg skulle køre for hun skulle altså lege med sin nye veninde Helene.
Mens Sara var i børnehave, havde Emil givet denne gave til Kim:
En fin pakke med Lego smådele og så en brugsanvisning til hvordan manden skulle samles.
Så jo jeg er altså bare lidt stolt af dem i dag :-)


















































