Sider

torsdag den 28. oktober 2010

Puslepose og flere rør

Siden sidste indlæg har vi været til kæmpe Halloween fest for Emil´s klasse. Fælles buffet, leg, gys samt udskæring af græskarmænd - rigtig hyggeligt. Drengene var alle udklædt som skeletter og pigerne prinsesser. Her i dag har vi så været til vores debut skole / hjem samtale. Så jo vi får da besøgt Emil´s skole i disse dage.

Jeg har syet en lille puslepose til Sofia. Hun bruger rigtig rigtig mange bleer hver dag. Når vi sådan er på farten, er det nu rart at have denne pose liggende i barnevognen med bleer, klude, lidt skiftetøj mm. Selvfølgelig har vi også en pusletaske med, men helt ærligt med 4 børn, der alle har ekstra tøj med, og bleer til både Ida og Sofia, så er den ved at være noget stor sådan lige at have med rundt. Den står derfor i bilen klar til brug. Da vi var til Halloween fest havde vi også brug for pladsen under barnevognen, for her stod en kæmpe gryde med risengrød til den fælles buffet. Ja ja det er sikkert lidt af et syn, når familien Danmark her med 4 unger kommer slæbende med alt muligt.....og umuligt :-)
Posen er syet af stofrester fra patchworksengetøjet, så det passer fint sammen. 
 
Det er også blevet til en omgang Pringels rør - ja hele 5 stk. uha uha og jeg er endda ikke gravid længere! De skal fordeles lidt på Emil og pigernes værelser.

10 kommentarer:

  1. Kan lige se jer komme trillende hen ad vejen - godt læsset til:-) Go idé men pusleposen! kender godt det men den store pusletaske når man er på farten og alle skal have noget med.. Det er jo nærmeste en kuffert man skal have med!

    Nice pringelsrør - igen! Jeg må snart have lavet nogen

    Kh

    SvarSlet
  2. Jamen sødeste Mette...du er altså bare for vild! Ved jeg har sagt det mange gange, men jeg bliver lige forbavset og målløs over dit overskud hver gang du laver et eller andet nyt krea:-) Syns simpelthen det er for sejt...!!

    Det var da en super ide med pusleposen...bare sådan til lige at ha med i barnevognen - den ide må jeg vist hellere snuppe, hvis det er ok??

    Og de der pringles rør er jo geniale...jeg må straks ud og fylde depotet op med pringles chips - de kan jo så passende blive konsumeret i morgen til Vild Med Dans (det er vores ugentlige "helle" - alle mand i nattøj, dyner på sofaen og snoller og chips i skålene og masser af tændte stearinlys....aaahhh det er kvali-tid:-)

    Knus Malene

    SvarSlet
  3. Hehe, sikke et billede man får i hovedet af familien Danmark. Men hvor lyder det også bare hyggeligt på den der kaotiske måde, hvis du forstår. Lidt falde-på-halen komik agtigt.
    God ide med pringles rør, smukke papirer du har sat på.

    Kh Anne

    SvarSlet
  4. Super fede pringels rør. Også til at give gaver væk i.
    God ide.

    SvarSlet
  5. Hehe.. Jeg er sikker på I er et festligt syn, Mette ;-)
    Fine sager du har kreeret, som altid :-)
    Kh Louise - som i øvrigt også har svært ved at lægge (de lidt usunde) graviditetsvaner på hylden ;-)

    SvarSlet
  6. De der pringles rør er altså smarte til alverdens dimseri på børneværelset.
    Men hvordan gør man dem rene, for de er jo ret fedtede indeni? Er fuldstændig clueless når det kommer til rengøring af noget som ikke kan puttes i en maskine.

    SvarSlet
  7. Sådan en puslepose har jeg også. TrylleTralle-Gry har lavet den til mig. Vi er super glade for den.
    De der pringles-rør - dem kan man også have strikkepinde i, så kan de små pilfingre ikke finde dem i strikkekurven nemlig;)

    SvarSlet
  8. Hej Mette.
    Jeg er med stor fornøjelse begyndt at følge med på din blog.
    Smukt layout og dejlige ting, du laver.
    Jeg stemmer også i med, at Pringles-rørene er en god idé. De smager jo pragtfuldt :)
    Kram Louise

    SvarSlet
  9. Kristin - Ja og sådan en kuffert på hjul ville da endda være lidt praktisk...:-) Jeg har nok også tendens til at slæbe ALT for meget med.

    Malene - Du viser altså også bare altid en masse krea frem, så jeg er også imponeret. Ja den puslepose er et sikkert hit, så du må finde resterne frem :-) Hvor lyder det som en hyggelig fredag aften I har - her var Kim på arbejde, men vi hyggede os da alligevel selvom det nu ikke helt er det samme.

    Anne - Ja forstår præcis hvad du mener og det er helt rigtigt.....samme billede har jeg af mig selv i morgen tidlig....der har jeg min debut med 4 børn og aflevering - ved bare et eller andet går galt på den skøre måde :-)

    Jeannet - Super idé som gaverør

    Louise - Ja vi har jo nærmest svælget i søde sager denne weekend og det skal altså snart være slut. Har bare svært ved at lade være, når amningen nærmest er non-stop lige i øjeblikket.

    Junette - Jeg vasker dem rigtig grundigt med opvaskemiddel og varmt vand. Herefter lader jeg dem tørre omkring et døgn for at være helt sikker på de er helt gennemtørre. Men ja kender godt det med at putte alt i opvaskemaskinen :-)

    Husmoder - Hvor smart at der lige er plads til strikkepindene....endnu en god idé :-)

    Louise - Tak for roserne og velkommen til - det glæder mig meget du har lyst til at følge med herinde. Ja de Pringels rør er jo en ægte win win situation :-)

    SvarSlet
  10. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.