mandag den 28. juni 2010

Dukkeseng med hæklet tæppe og en frugtpose til Sara

Som vist i tidligere indlæg er den kreative del af Ida´s fødselsdagsgave ved at være på plads, og så alligevel ikke helt. Jeg har nemlig bestilt denne skønne dukkeseng til hende:
 Billedet er lånt fra den hjemmeside,  hvor jeg har bestilt sengen.

Nå men det gav mig da lige mulighed for lidt ekstra til min snart to årige nemlig et sengesæt til dukkesengen (stadig på to-do-listen) og et hæklet sengetæppe. Sengetæppet er næsten færdigt, og da det kun er mit andet hækleprojekt, var jeg lykkelig da jeg så Tusindfryds fantastiske vejledning. Jeg har brugt de samme farver i sengetæppet som i det runde gulvtæppe for at få et fin sammenhæng inde på hendes værelse. 
Det kaldes Grannystripes. Det er virkelig et skønt projekt for os, der godt kan lide et projekt med en vis fremdrift, inden vi gå kolde og kaster det i kassen til alle de andre ufærdige projekter....
I morgen holder vi afslutning for Emil i børnehaven, så jeg har en del der skal forberedes både i aften og i morgen......vi er så heldige at Sara har overtaget Emil´s plads i børnehaven efter sommerferie så det bliver både et farvel og goddag. Meget apropros for et næsten børnehavebarn, har Sara og jeg vundet denne Give Away hos Fru Melgaard.
En skøn frugtpose med Barbapapa og broderet SARA i fine farver til en 3 årig børnehavepige. 1000 tak Louise, som du kan se på billederne blev Sara rigtig glad for den flotte frugtpose.

8 kommentarer:

  1. Hej Mette
    Skøn dukkeseng, den fik Isabel også til sin 1 års fødselsdag..det kunne være jeg skulle forsøge mig med sådan et sengetæppe...har nemlig også printet Tusindfryds vejledning ud. Og hun fylder to d. 31. august..så der er lidt tid endnu.
    Kh Mia

    SvarSlet
  2. Hej Mette
    Åh den seng er så skøn og det er dit tæppe da også. Fedt at det er et projekt med fremdrift, kender kun alt for godt de der ufærdige projekter ;) Jeg går inde i mit hoved og drømmer om at gøre Wenche kunsten efter og lave et stort putte tæppe, men man kunne jo lige øve sig med et dukketæppe. Synes det lød så smart at man kunne hækle enderne med ind, så man ikke skal hæfte.
    Ha en god dag i morgen :)
    Kh Mette
    PS Tusind tak for dit skønne svar til mit indlæg, det blev jeg rigtig glad for

    SvarSlet
  3. Wauw et fedt tæppe du er ved at lave til den søde dukkeseng.
    Dejligt at høre, at posen faldt i god jord og hvor er hun dog skøn din Sara:-)
    Kh. Louise

    SvarSlet
  4. Kære Mette

    Hvor er det skønt at se du har lavet et tæppe!!! Ja er det ikke bare skønt at sidde med? Jeg er helt ked af at mit er ved at være færdigt ;-)

    Rigtig god dag kære

    SvarSlet
  5. Sikke en fin gave hun får !
    Og det er stort at begynde i børnehave med frugtpose og det hele :-)

    SvarSlet
  6. Sikke et fint tæppe du har lavet - sådan et tror jeg også jeg vil lave til Liljes dukkeseng. Vi har bl.a. også den du har bestilt - den er bare så fin!

    Og fin er Sara også, med den søde frugtpose!

    Iøvrigt, god afslutning i dag!

    SvarSlet
  7. Mia - Jeg er næsten færdigt med tæppet nu og gik igang søndag (jeg er bestemt ikke en hurtig hækler - tværtimod) så bare spring ud i det. Jeg får sengen leveret i morgen og GLÆDER mig til at se tæppet i sengen.

    Mette - Ja jeg er imponeret og også fristet til et sengetæppe meeen måske det bliver patchwork i store firkanter, det er der da i hvert fald fremdrift i ikke :-)
    Det er mig der takker for et smukt indlæg.

    Louise - Sara besøgte sin børnehave i dag, og her fortalte hun om den nye frugtpose, så jo hun er meget glad :-)

    Wenche - Jo jeg synes det tæppe er skønt og kan kun på det varmeste anbefale din fantastiske vejledning. Vildt du allerede er ved at være færdig - er meget imponeret.

    Losarinas mor - Ja Sara er klar og glæder sig meget til børnehaven. Det bliver nemt at sende hende afsted, når lysten og motivationen fra hendes side er så stor og vi kender huset i forvejen.

    Louise - Jeg sidder i haven og hækler bare indimellem der lige er en ledig stund eller hvis ungerne alligevel hopper i trampolin eller lignende. Det er et hurtigt og skønt projekt så kan kun anbefale det :-)

    Tak vi har haft en dejlig afslutning først i børnehaven og siden herhjemme i haven med grill og lagkage sammen med svigermor. Emil trænger til en rolig dag i morgen, så det bliver herhjemme i haven..

    Kh. Mette

    SvarSlet
  8. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.