fredag den 26. marts 2010

Udelivet fortsætter

Ja så fik jeg virkelig solen at mærke i går. Jeg havde godt nok taget solcreme på MEN - hold da op hvor har jeg fået mange fregner, og jeg lignende en kogt krebs i går aftes. Men ok jeg har virkelig også været meget i haven de sidste mange dage, og med den vinterkulør jeg har gået rundt med, kunne jeg  jo have sagt mig selv det ville gå den vej!
Vi fandt kroketspillet frem i går eftermiddags og inden vi så os om blev menuen ændret og grillen tændt. Vi fik bare pølser, grove flutes og med en pastasalat som tilbehør. Fordi vi allerede spiste kl. 16, havde vi rigtig god tid og valgte at køre på shoppe / osetur til centeret. Ida fik da scoret sig et par nye Ecco overgangssko / støvler :-)
Dagen i dag er brugt på forårsrengøring ude og inde - prøv da lige at se hvordan vi praktiserer børnearbejde her i huset. Sara hjælper med at vaske vores vinduer (....og nedløbsrør, fliser, blomsterkasser, cykler og sten, hun gik nærmest amok!) Der er også lige et billede af det noget tamme krydderurtebed men bare vent :-)

Billedet af Ida er med fordi jeg lige har opdaget hun slet ikke er med på nogle af udebillederne. Hun er altså med ude og ELSKER det, men hun er nærmest fast inventar i trampolinen, som hun drøner rundt i. 

Prøv lige at se her hvilken fantastisk bog jeg har vundet:
Jeg har lånt billedet hos Karen Marie

Jeg deltog i en Give Away hos Karen Marie Dehn, der har den skønneste blog af alle. Hun giver så meget inspiration og hvem gad ikke eje den skønne sommerfugl hun lige har broderet? 1000 tak for bogen, jeg har allerede et par projekter i kikkerten fra bogen, der skal føres ud i livet.

11 kommentarer:

  1. Jeg fik den bog i julegave, og den er altså rigtig god og den har også nogle syteknik-beskrivelser som jeg (næsten) kan forstå :-) I hvert fald har den fået mig til at kaste mig ud i nye syudfordringer og ikke kun lave de sædvanlige Elsebeth Gynther-ting.

    Glæder mig til at se, hvad du får lavet fra den.

    SvarSlet
  2. Hvor ser det hyggeligt ud. Og hvor lyder det bare SÅ lækkert med grilmad:)

    SvarSlet
  3. Æj, hvor bliver jeg bare misundelig på disse forårsbilleder...

    Vi skal snart have påskefri, og da skal der kelkes og stås på ski. Sådan er det når man bor langt mod nord...

    SvarSlet
  4. Hej Mie - Det lyder godt du har haft glæde af bogen, jeg vil se om påsken ikke lige kan give mig et par timer ved symaskinen :-)

    Hej Bella - Og det smagte fantastisk.....det gør vi helt sikkert snart igen.

    Hej Siri - Jeg har nærmest glemt alt om sneen for her er bare forår MEN har lige hørt at påsken skulle blive meget regnfuld æv!!

    SvarSlet
  5. Åh, grillmad. Det er fantastisk. Det er skønt at foråret er på vej. Jeg har lige lånt den bog på biblioteket og synes der er mange gode ting i. Måske man skulle ønske sig den, når det bliver ønsketid:)
    Kh. Malene

    SvarSlet
  6. Iiih, så fantastisk deilig det ser ut med forår! Nå savner jeg god nok Danmark meget! Her i Norge er det fortsatt en hel masse sne - og regn. Usj :-(
    Fortsat god weekend til deg og din familie :-)
    Kh Kaja

    SvarSlet
  7. Sikke dejlige billeder af jeres udeliv..;) Misunder dit ude-gen... Håber mit kommer lidt mere efterhånden (man skal jo lige vænne sig til rent faktisk at ha' en have..;)
    Vi står for at skulle lave krydderurtebede.. Har I selv lavet eller købt..? Vi er ikke trænede havemennesker, så er lidt på bar bund..:oD
    I må ha' en dejlig ferie/påske..
    Kh Anne

    SvarSlet
  8. Hvor er det dejligt at du kan bruge bogen, synes selv den er rigtig god :0)

    Dejlig påske til dig og dine, KH Karen Marie

    SvarSlet
  9. Hi Westmose, wow du er super heldig! Du har også lige vundet hos mig! Du kan sende din addresse til nkitkat (at) gmail.com og tre små ugler vil "lande" hos dig snart :-)

    SvarSlet
  10. Fedt at børnene gider, at være med i jeres udearbejde. Forstår nu godt, at Sara blev fristet af, at vaske andet end vinduer :-)

    Rigtig god påske.

    SvarSlet
  11. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.