søndag den 21. marts 2010

Havedage

Jeg har de sidste mange dage været mere ude end inde (jaja ok næsten) Hvor er det bare skønt.! Godt nok er kinderne noget røde, håret totalt vindblæst og hænderne lidt kolde, men jeg er bare et udemenneske og stortrives i vores store have. Jeg har ordnet alt muligt (traileren er fyldt til randen) og det første spadestik til det nye højbed til krydderurter er taget. 
I dag kørte jeg i Bilka´s havecenter og blev fristet af Stedmoderblomster til kun 1 kr stk. derfor er de allerede blevet plantet ud. Til den pris er det ok,  hvis frosten tager dem....men de står i nogle krukker ved hoveddøren, så jeg kunne jo bare tage krukkerne ind om natten. Derudover har jeg fået gang i lidt forspiring i vindueskarmen, så foråret er for alvor skud i gang her i huset.
De 3 krudtugler er med ude og drøner bare rundt.....jeg har derfor i aften tid til at blogge for 2 ud af 3 sover allerede (vi har spist aftensmad og de er ordnet og kommet i nattøj).

På billedet er også 4 skønne stykker stof fra Rikke. De skal bruges til Emil´s lappetæppe, hvis jeg næsten nænner at klippe i det, for det er bare så skønt.

Jeg har en drøm om at gemme ungernes kunst på en smuk måde, så derfor har jeg købt nogle farvede rammer i Ikea til formålet. Første kunstværk er en slange Emil har klippet ud i karton. Den har fået lidt Rie Elise Larsen papir i baggrunden og kan nu pynte på en helt anden måde end før. Emil var med i processen og har selv valgt det hele i grønt - favoritfarven i øjeblikket.
Lidt grene står klar til at blive pyntet med påskepynt. 
Emil er igang med en kæmpe produktion i børnehaven, 
så grenene skal nok blive fyldt :-)

8 kommentarer:

  1. Jeg får forårskuller af dit indlæg!! Hvor er det skønt at i har tilbragt dagen ude og fået foråret til at rykke lidt nærmere!!
    Jeg er sindsygt imponeret over den fine ramme med din søns kunstværk. Simpelthen sådan en god måde at gøre det endnu mere skønt at se på!!

    SvarSlet
  2. Lækkert indlæg, Mette..!!
    Det må være skønt med sådan en udedag..;) Misunder din have-lyst... Lyder til du virkelig har været effektiv..:)
    Vel også rart at lægge arbejdet i noget andet end køkken.. (som i øvrigt er blevet super lækkert!)
    HA' en dejlig aften..
    Kh Anne
    PS Der ligger forresten en award til dig på min blog..;)

    SvarSlet
  3. Næh - mit første link :)
    Måske jeg skulle komme igang med at fylde noget på den, så der er noget at komme efter...

    Jeg er da rigtig glad for du synes stofferne er fine nok til at blive vist frem her :)

    Dine er blevet tilføjet til min voksende stak af fine stoffer. Jeg har også svært ved at komme igang med at sy, fordi jeg ikke nænner at klippe i dem.

    Rikke

    SvarSlet
  4. Sikke en fin måde at få gjort noget fint ud af børnekunsten.

    Selv er jeg i meget høj grad et indemenneske, selvom jeg er vokset op med en stor have og en have-gal mor, har det aldrig sagt mig noget. Men jeg beundrer og misunder måske også en smule, folk som jer, der også forskønner og hygger om vores udendørs omgivelser.

    Jeg fik ikke kommenteret på dit forrige indlæg, men sikke da et fedt køkken i lige har fået banket op der - stor respekt.

    SvarSlet
  5. Uha, jeg kan mærke at lige på denne tid af året skulle jeg ønske at vi boede lidt længre mod syd.. Hvor ville jeg da gerne være ude og lave havearbejde lige nu! Men her oppe i det høje nord har vi masser af sne, så vores udetid bruges til ski og kelketure!!!

    Nyd foråret:)

    SvarSlet
  6. Hvor lyder det bare skønt. Vores dage bliver også brugt på at sluge al den lys og fuglefløjt vi overhovede kan magte inden vi bevæger os indenfor. Det er en skøn årstid.

    SvarSlet
  7. Hej Camilla - Ja det er skønt at mærke foråret er på vej. Godt nok noget koldt og blæsende i morges men vi er ude alligevel :-) Ja Emil er så stolt af det nye kunstværk.

    Hej Anne - 1000 tak for awarden og de skønne ord der fulgte den. Ja jeg nyder netop og arbejde med noget helt andet efter køkkenprojektet :-)

    Hej Rikke - Jaa dit første link, så må du hellere putte lidt derind :-)

    Hej Mie - Kim er nok også mere indemenneske end udemennske...vi er ihvertfald ikke enige om hvor varmt det skal være for at spise ude hehe....ja jeg sidder selvfølgelig allerede derude med kaffe og en let frokost :-)

    Hej Siri - Åh sne og kulde....føler godt nok med dig, selvom det er smukt :-)

    Hej Sille - Elsker denne årstid og det lyder til du også får max. forår for pengene i øjeblikket :-)

    SvarSlet
  8. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.