Sider

mandag den 15. marts 2010

Sara 3 år

Jeg har simpelthen ikke orket at åbne computeren før nu......weekendens anstrengelser sidder stadig i kroppen. 

Jeg skruer lige tiden tilbage til torsdag eftermiddag, hvor det sidste til køkkenet skulle købes. Først en tur til Vejle for at hente den nye opvaskemaskine (der var udsolgt i både Kolding og Odense), derefter en tur til Ikea i Odense for at hente køleskab, indbygningsovn, kogeplade og de sidste skabe. Alt gik super godt, dog var der mega læs på traileren - men hjem kom vi da med 3 sovende børn. på bagsædet.
Derefter non stop opbygning af køkken indtil gæsterne kom til Sara´s 3 års fødselsdag lørdag kl. 12.00. Natten mellem fredag og lørdag sov vi stort set ikke - vi havde dog en pause under X-factor sammen med børnene, og der blev guffet slik i stor stil....vi skulle jo have lidt energi til det videre arbejde :-)

Da vi inviterede til Sara´s fødselsdag, så jeg ikke det store problem i, at gæsterne skulle komme til frokost MEN jeg må da nok indrømme, at jeg ikke lige anede hvad jeg skulle servere før i absolut sidste øjeblik. Jeg var ude og handle kl. 10! Det blev til højt belagt smørrebrød (sammensætning med pynt fundet på nettet), og det var altså bare så lækkert og ikke mindst nemt......så her er tippet givet videre til andre travle værtinder :-)

Sara blev bare så glad for dukken. Emil påvirkede hende under navnevalget, fordi hans nye ven i børnehaven hedder Maja. Maja bliver puttet og får mange lag tøj på hele dagen lang, det er så dejligt at se Sara være den omsorgsfulde, trøstende dukkemor :-)
Tilbage til køkkenprojektet. Da gæsterne kom var det eneste vi manglede sokler, håndtag og 3 overskabe. Derudover alt pynt som en tallerkenrække, billeder, hylder mm. Vi skal også have givet bordpladen olie i morgen, så der kommer kameraet i sving, så I kan se det færdige resultat.

Derudover kan jeg fortælle, at mit hæklede runde tæppe til Ida er færdigt. jeg skal have hæftet ender i aften, så igen billeder i morgen. Hold da op hvor var jeg bare glad da den sidste maske var hæklet, men også lidt mærkeligt nu hvor jeg her arbejdet på det så længe.....!

Jeg havde en rigtig fin Change Away med Kristin. Hun har hæklet disse flotte svampe til mig. Wauw hvor er de bare lækre. Derudover har jeg haft gang i flere byttehandler men mere herom i morgen, så der kan komme fine billeder på bloggen.




10 kommentarer:

  1. Tillykke med din stolte dukkemor :-)

    KH

    SvarSlet
  2. Hej Wenche - Mange tak....ja hun er en snakkende, syngende, opdragende dukkemor med stærke meninger om hvad Maja må og hvad hun absolut ikke må - haha det er så herligt at se.

    SvarSlet
  3. Hej Mette :)
    Hold da op, hvor har du da bare været i sving!!! Tager lige hatten af for dig da :) Glæder mig til at se det endelige resultat i hvert fald... Og sikke en sød dukke Sara har fået sig :) Håber ikke du er alt for travl til at hoppe med på min give away ;)
    Knus Jeanette
    ps. Kan love dig for jeg også glæder mig til at se tæppet - hvor stort mon det er blevet??

    SvarSlet
  4. Stort tillykke med Sara. 3år er jo en helt vidunderlig alder:).

    Glæder mig til at se billeder af jeres store køkkenprojekt.

    Vh. Louise

    SvarSlet
  5. Hold op, I har haft travlt! Men det er dejligt, at du kan se en ende på det nu.

    Tillykke med Sara og hvor er det bare skønt, at hun allerede har taget Maja sådan til sig :)

    Klem fra
    mette

    SvarSlet
  6. Hej Mette!
    Tillykke med Sarapigen, (og med projekt køkken!) det glæder mig at I nåede det hele:-)
    -sejt at det kun var så få ting der manglede!
    I må trænge til velfortjent ferie ovenpå den omgang;-)
    Vi kan lige skrives ved når jeg er hjemme igen, vedr. møde.
    Ha' det godt så længe;-)
    Knus Louise

    SvarSlet
  7. Et forsinket TILLYKKE med Sara...

    SMIL fra Tenna

    SvarSlet
  8. Hej Jeanette - Jeg drøner forbi din Give Away om lidt :-) Det tilbud siger jeg da ihvertfald ikke nej tak til...Tæppet endte med 80 cm i diameteren og det var fint stort.

    Hej Louise - Ja du har ret 3 år er bare en skøn alder....hold op hvor vi har en snakkende pige munden står bare aldrig stille og sikke nogle historier hun kan finde på :-)

    Hej Mette - Ja hvor er det bare skønt det bare er småting og så alt det sjove = pynt, blomster og sætte alt på deres rigtige pladser.

    Hej Louise - Tænker på dig og håber du kommer godt igennem på OUH. Ja lad os skrives ved når du er hjemme og ovenpå igen.

    Hej Tenna - Mange tak dit smil varmer :-)

    SvarSlet
  9. Hej Mette!

    Stort tillykke med Sara sidste weekend. Og hvor er det dejligt at hun blev glad for dukken.
    Godt du kan li svampene.

    Kh Kristin

    SvarSlet
  10. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.