Sider

mandag den 22. august 2011

Navnefest for Sofia

Det lykkedes os at holde en dejlig fest i haven for Sofia......i sidste øjeblik fik vi fat i et stort telt, så vi kunne sidde lidt i læ for de kraftige vindstød :-) Der var kransekage, små boller med pynt, hindbærsnitter og minimuffins med fuglepynt. Derefter grillede vi og jeg havde gang i alle mine små skåle til en luksus salatbar. Ungerne sørgede for høj musik og Kim for kolde drikke - Skøn fest....

fredag den 19. august 2011

Fugle

Flere forberedelser til festen i morgen. Fugle med SOFIA tryk i fondant til mini chokolademuffins. Porcelænsfugle på rad og række står klar til en omgang lyserød maling i vores garage....de skal bruges som bordpynt.

torsdag den 18. august 2011

Flagranker i gårdhaven

Vi skal holde fest for Sofia på lørdag, derfor er store og små forberedelser på programmet denne uge. Ingen fest uden flagranker - vel? Da vi håber (fingrene er krydsede) på at sidde ude i vores gårdhave har jeg syslet med 3 nye ranker der kan tåle vind og vejr. Jeg har brugt almindelig bred klar tape til at beklæde for- og bagsiden af papiret. Klippe, folde og frem med neonsnor og limpistol - super nemt og festligt ikke mindst!

tirsdag den 16. august 2011

Strand billede

En dyb sort ramme fra Ikea, sommerens strandfund limet på nyt papir fra den sponsorgoodie der blev uddelt til årets Blogpicnic - tak Louise for at sende det til mig....

Billedet hænger nu i vores gang og byder velkommen. Smart måde at "arkivere" sommeren på og måske en tradition til flere rammer.....

søndag den 14. august 2011

Hynde løsning

Jeg kom i mål med hynderne. Vi har endda siddet ude i campingvognen mens regnen silede ned her i eftermiddag til en dejlig kop kaffe - noget så hyggeligt.....kom gerne med indenfor:
Stort bord/bænke sæt er kernen i campingvognen. (der er en bænk mangen til på den anden side af bordet) 
Bordet kan slås ned i samme højde som bænkene, ryg og siddehynde fra hver side lægges ud, et lagen over 
vupti en soveplads til hele familien :-) 
Rødt bord og stole fra Ikea står i hjørnet lige ved døren - tegne, lege, hyggekrog til ungerne 
og så selvfølgelig en Amagerhylde.

Ingen smalle sæder....

Sidder her søndag formiddag og skal forsøge at rette op på en stor brøler Kim og jeg har begået i campingvognen. Vi var jo så "smarte" at halvere en skummadras og jeg fik syet rigtig flotte betræk til se dem her. Kim har fået træ skelettet klar og det hele skulle forenes og hvad sker der så det er ALT for smalt til at sidde ordentlig og slænge sig - vi kan godt sidde på dem men det er meget ret op og ned (tsk det er ikke noget med måsens størrelse *smil*)......så ja dagen skal bruges til at rette op på skaden - jeg har fået udtænkt løsningen men ÆV altså!
For at tænke på noget andet end hynde løsninger gik jeg amok i vores kæmpestore rhododendron som fylder alt for meget. Ja vi har også overvejet om den helt skulle fjernes for den står et centralt sted i haven men for nu er denne løsning sjov for ungerne......TUNNEL

torsdag den 11. august 2011

På skolebænken igen....

Synes da lige jeg skrev dette indlæg....i morges tog vi nærmest det samme billede (ja jakken passer sørme også endnu). Emil har glædet sig så ufattelig meget til denne dag - nu går han simpelthen i 1. klasse.
Forventningens glæde....

onsdag den 10. august 2011

Campingpynt

Nu hvor landets genbrugsforretninger nærmest er støvsuget for retrostof har jeg heldigvis fundet på noget nyt, så jeg stadig har lidt at komme efter - pynteting til campingvognen. Noget er mere kitchet end kønt men jeg tror det bliver så fint ude i campingvognen. Priserne er også yderste rimelige 1,2 eller 5 kr har jeg givet pr. del.
Rød trækat, havfrue, hane, hare, lille fugl, æble glas tallerken og Danmarksplatte....
Derudover fandt jeg 5 dybe tallerkner med det fine mønster i favorit farverne gul, rød og orange. Min frokost i dag blev spist fra en dem. Tomat fra drivhuset, et stykke groft rugbrød og lidt sprød bacon ikke det vilde men det smagte fantastisk....

mandag den 8. august 2011

Alting har en ende....

Vi besøgte svigermor og familie i et sommerhus ved Øster Hurup i går. Det var en skøn dag i dejligt selskab.  Da vi kørte hjem mødte vi et fly, der havde landingsbane midt på en mark samt så den smukkeste regnbue.........regnbuer er der også at finde på en ny bluse jeg har syet til pigerne.
Dette var årets sommerferie - hverdagen er nu allerede godt i gang....

lørdag den 6. august 2011

De 3 vindere - Inspiration Gavekort

Hermed afsløres de 3 vindere af Inspiration Gavekortet hver på 250 kr sponsoreret af www.pokerlistings.dk

Vinderne er fundet vha. random.org:

Første vinder er lod nr: 10:

Anden vinder er lod nr: 54:

Sidste vinder er lod nr: 37:

Stort tillykke til de 3 heldige - skriv en mail til: mettew@sol.dk med din postadresse :-)

torsdag den 4. august 2011

Katte

Vi har ingen kæledyr MEN her er dyr overalt alligevel - her et indlæg om husets katte:
Røde porcelænskatte i sættekassen ved vores spisebord
Kinesisk lykkekat står og vinker i reolen i stuen
Blåt stof, tryk fra babybluse og en frotté vaskeklud
(skal også indgå som en eller anden detalje i noget tøj)
Sara´s nye vintage juniorsengesæt med sovende katte

PS. Jeg skal nok få svaret på alle jeres kommentarer - de er ikke glemt...tiden er bare lidt knap

onsdag den 3. august 2011

Sverige

Billeder fra Sverige - vi har været i Kalmar / Öland - fantastisk ferie....
Vi boede i en lille bitte hytte på denne campingplads og det gør vi gerne igen...

mandag den 1. august 2011

Status campingvogn

Lige en lille status på projekt campingvogn. Kim er netop blevet færdig med at skære den nye træbeklædning til og sætte det op. Nu skal der fuges og så kan jeg sætte tapet op......måske allerede i morgen.
Gardiner og disse hynder til bænkene derinde ligger også klar....
Hynderne er syet af en masse strimler retrostof på forsiden. Hjørnerne er syet så det ligger flot på skummadrassen.

En masse puder skal også syes og en eller flere bliver i dette fine stof
jeg har fået foræret af Kisser Laptern.

1000 tak Kirsten - jeg glæder mig til at sy puder af det :-)