Sider

torsdag den 29. august 2013

Tigrebluse / kjole

Jeg synes det er så fedt at kunne vise det tøj jeg syr frem på mine egne søde modeller - tøjet kommer bare meget bedre til sin ret MEN i går gik det lidt galt. Sara blev sur over hun fik solen i øjnene, så vi flyttede fra legehuset og om i skyggen til vores bænk derefter nægtede hun at samarbejde. Jeg kunne selvfølgelig vælge at tage billederne en anden dag men faktisk er billederne ret gode selvom Sara er lidt pigefornærmet...
Kjolen er syet af en rest meleret meget lys grå jersey - ærmer og lille lomme ved brystet er tiger rester fra min 'hue produktion' den nederste kant er bred så det giver lidt nederdel effekt og super god over et par leggins. De leggins Sara har på her er en lang top med sølvnister jeg har syet om.

onsdag den 21. august 2013

Nederdel på 5 min!

For længe siden købte jeg en bluse i genbrug - kun pga. det fine stof for pasformen var helt umulig til mig. Jeg har kredset lidt om blusen, hvordan jeg kunne sy den om.... pludselig slog det mig og nu virker som den mest logiske løsning - en nederdel til Sara - se her hvordan....
 Bluse med smock nederste - vendes om så smock kommer i taljen - KLIP....
 Overlock og læg op - VUPTI et stk. nederdel til en 6årig
 Gode rester er tilbage og skal blive til et par nøglesnore og mobilcover...

mandag den 19. august 2013

De første efterårsvarer

Vi cykler mod skolen kl. 7.30 og det begynder altså godt nok at være koldt om morgenen....jeg har derfor søsat en større produktion af varer der kan varme ørerne og samtidig være under cykelhjelmen.

Elefanthuen og den lille hue er vendbar med søde motiver på hver side. 
Pandebåndet går ind mod midten med et lille bånd for at opnå en slags "sløjfe-effekt".

Her lidt blandende billeder af nogle af varianterne - 
det hele kan ses på min facebook side - find link i højre side.

onsdag den 14. august 2013

Udsalg og et par nye nederdele

I min Amio shop har jeg oprettet en ny fane - udsalg så kig forbi og lad dig endelig friste :-)

Et par nye nederdele er det også blevet til - den ene i det fineste stof med skyer og den anden syet af rester i forskellige farver sammensat så det minder lidt om en regnbue.
125 kr pr. stk bare send mig en mail...

mandag den 12. august 2013

Spencerkjoler

Min veninde har bestilt et par søskende spencerkjoler og de skulle ikke være lyserøde eller lilla. Nu jeg var ved maskinerne blev der kørt en str. 92/98 mere igennem som kommer til salg til 225 kr.
Sofia fik lige lov til at prøve den og var specielt begejstret for at der er lommer i siderne....

torsdag den 8. august 2013

Regn på Sara´s første skoledag

Det er helt uvant med bragende godt sommervejr i sommerferien og regnvejr på første skoledag men sådan skulle det altså være her i dag hvor Sara begynder i 0. klasse.
Da jeg skulle tage de traditionelle - "se min skoletaske billeder" havde jeg min nye regnponcho på, som jeg har fået lov til at teste fra Bilka og Lahme kommunikation. Helt perfekt til formålet så øjeblikket kunne foreviges. Sara måtte trodse regnen så det er ren snyd og bedrag at vejret ser godt ud på billederne - hun står dog lidt i tørvejr under vores udhæng ved huset.




 Ponchoen med gennemgående lynlås har brede ærmer en lille krave og en bred lomme fortil, og er nem at pakke sammen i tasken, når du kommer frem. Modellen fås i to designs: Det geometriske sort hvide mønster med gul neon lynlås, eller det gråtonede abstrakte print med bordeaux kontrastfarve. 

Dette indlæg er sponsoreret. Jeg synes virkelig de er ret fede de her regnponcho specielt den med de neongule detaljer.