Sider

lørdag den 27. februar 2010

Uventet vinterferie

Ok vi har fået en anelse travlt med vores køkkenprojekt. Kim blev indkaldt på kursus i går, der ellers normalt er fridag. Derudover er han indkaldt til kursus hele næste uge i Nordjylland.......ok så, der gik jeg så lige i koma. Jeg blev nærmest helt umulig og kunne altså bare ikke lige se mig ud af 3 små børn i døgndrift en hel uge uden køkken...........

Således har vi løst den noget pressede situation:
 
Børnene og jeg tager med Kim til Nordjylland, og flytter ind i dette hyggelige sommerhus med brændeovn og KØKKEN :-) Vi holder simpelthen vinterferie og Kim deltager hver dag fra kl. 15, så det er da genialt......

I dag havde vi dejligt besøg af Bedste, så vi lidt nemmere kunne koncentrere os om køkkenprojektet. Derfor er der revet en lille mur ned og alle vægge er slebet helt glatte og klar til filt. Derudover har vi haft VVS på besøg og 2 radiatorer er nu fjernet. Vi skal holde Sara´s fødselsdag lørdag den 13. marts uha hvor ville jeg gerne kunne vise lidt mere til gæsterne end denne byggeplads vi har i øjeblikket MEN træerne vokser ikke ind i himlen vel?

fredag den 26. februar 2010

Og de 3 vindere er....

Vi har kæmpet, bandet og svedt over de videoklip på Kim´s computer. Vores videokamera gemmer åbenbart i et mærkeligt format som youtube og google videos ikke lige vil acceptere. Tro mig det var ellers nogle virkelig søde videoklip......æv - lige indtil vi prøvede med min computer og se så her:

Emil trækker den første vinder:



Sara trækker den anden vinder



Ida trækker den sidste vinder....eller det vil sige hun fik hjælp af Sara, der synes det gik lidt for langsomt:-)



De 3 vindere er:

1. vælger - Majline
2. vælger - Frøken Nobel
3. vinder og må "nøjes" med resterne :-) - Kristin

Stort tillykke til de 3 vindere - vil I sende mig en mail: mettew@sol.dk

Mange tak for den store deltagelse i min Give Away og undskyld forsinkelsen her i afgørelsens time.

Forsinkelse

Vi har trukket vinderne MEN videoen driller.......jeg håber det snart lykkedes :-)

Stjerneranke og kløver sengesæt

Jeg er altså en heldig kartoffel - endnu engang. Jeg har vundet en smuk stjerneranke hos Frk. Munk. Den er 3-dimentionel og i lyseblå og hvid - bare så smuk.
 
Kortet med uglen er altså også bare skøn og har allerede givet mig inspiration til andre projekter....

Vores nærbutik er en SuperBrugsen og jeg skulle lige forbi for at hente det sidste til fredagens festmenu. Vi skal have pitabrød (hjemmebagte) med oksekød, masser af grøntsager og skøn creme fraishe dressing til. Det glæder jeg mig godt nok til. Nå men tilbage til Brugsen - de havde sat sengesæt ned til 50 kr (140x220 cm) og er det ikke bare for skønt?
 
Jeg kan allerede se etage nederdele a la Holly´s til pigerne, lappetæpper, flagranker og og og...skynd dig forbi din lokale SuperBrugsen og tjek det ud. Måske endda jeg skulle overveje at købe nogle flere sæt...

Nå men tilbage til madlavningen og bagefter er der Give Away trækning - her på kanalen - Vi ses!!

torsdag den 25. februar 2010

Du kan nå det endnu...

Krudtuglerne trækker de 3 heldige vindere i morgen aften. Jeg vil forsøge mig med videotrækning, aner ikke om jeg kan finde ud af det...:-)

Skynd dig forbi her, hvis du ikke har tilmeldt dig endnu 

onsdag den 24. februar 2010

Mere stof og en lækker præmie

Nå så kunne jeg endelig skrive et indlæg....vi har problemer med nettet - vi hopper af og på konstant ahhhrrr. Jeg har modtaget mere lækkert stof. Dorthe fra Fruens Univers har sendt denne fine pakke:
 
Jeg faldt pladask for dette skønne æble og pærestof. Dorthe havde sendt lidt andre lækkerier med - skønt, dem skal jeg nok få brugt.
Mirjam med bloggen Kram og Krimskrams har sendt to skønne retrostoffer i blå og lilla farver. Uha jeg tror bestemt det bliver et lækkert lappetæppe med alt det smukke stof.
 
Hagesmækken er Ida og mor´s foretrukne i øjeblikket. Den er så smuk og funktionel. Jeg har vundet den hos Mia, der har bloggen made by Mia Hansen . 1000 tak for Mia, den er vi godt nok glade for :-)

Her til sidst et billede af Emil og Sara. Nu hvor vi har revet vores køkken ned, spiser vi i vores soveværelse. Vi er ikke faldet i med Take Away endnu, så det er da meget godt ikke? Vores gamle spisebord står i forvejen oppe i soveværelset ,og er normalt vores klippe og tegnebord. Solen varmede os rigtig igennem igår og jeg tog disse dejlige billeder. Sara har lige sovet middagssøvn og hun er altså noget sur lige efter en lur prøv bare at se her:
 

tirsdag den 23. februar 2010

Westmose´s ABC

Jeg er blevet tagget af Unikarina. Jeg skal beskrive mig selv ved hjælp af alfabetet....ok det vil jeg da så prøve.

A - Afhængig af denne blogverden kan man vist rolig sige jeg er blevet. Jeg fatter slet ikke, at jeg har over 200 faste læsere og alle de dejlige kommentarer jeg får herinde. Det gør mig rigtig glad og rører mig dybt - 1000 tak allesammen.

B - Bulgarien er sommerferiens rejsemål. Dog en lidt trist baggrund - mine forældre har inviteret os, min søster og svoger og min farmor med. Pengene er fra min morfar, der døde i november men vi ved,  at det ville være helt i hans ånd - han elskede at rejse.

C - Chokolade, hvis først lysten til den er der, vil jeg nærmest gøre hvad som helst for et stykke. Reklamefolkene har for længst fundet ud af at filme det, så det ser fuldstændigt uimodståeligt ud ikke?

D - Drømme og planer for fremtiden debatteres jævnligt her i vores hus. En stor drøm er at rejse noget mere. Vi kunne godt tænke os at se nogle steder i "børnehøjde" og tage oplevelserne i børnenes tempo.

E - Emil er vores førstefødte og et vaskeægte julebarn. Han blev født den 23. december 2004 (14 dage før termin). Jeg har lange samtaler med Emil hver dag, for han er en Spørge Jørgen uden lige. Nogle gange er jeg ude i nogle længere forklaringer om - hvorfor fugle kan flyve og hvordan fisk trækker vejret under vandet :-)

F - Friværdi, fradrag, forsikringssager og finans er heldigvis Kims område. Han er god til det, har interessen - perfekt så slipper jeg :-)

G - Grin, gråd og leg er en stor del af vores hverdag. Grin mere end gråd - heldigvis.

H - Haven er stor og planerne endnu større. Jeg drømmer om et bålsted, et højbed med alle tænkelige krydderurter, et drivhus, en pergola med klematis og vores sansegynge og og og...

I - Ida er lillesøsteren i familien. Hun er født 7. juli 2008 efter den nemmeste fødsel overhovedet. Hun er en klatreabe, pilfinger og humørbombe. Hun er et stort smil dagen lang og trækker sig, hvis der er optræk til ballade (klog lille pige). Hun er ved at lære at snakke og der kommer nye ord, hver dag nu....en fantastisk alder :-)

J - Juni, Juli og Julen er bare det bedste jeg ved :-)

K - Kim er manden i mit liv og børnenes far. Han arbejder som ingeniør på Rockwool (3 holds skift) netop pga. Kim´s arbejde er vi flyttet til Kolding.

L - Løb har været min favorit før der gik graviditeter og småbørn i det hele. Jeg vil rigtig gerne i gang igen, men jeg kan simpelthen ikke tage mig sammen!! Ja så er det sagt :-)

M - Markeder, loppe-, genbrugs, grøntsags ja hvad ved jeg - det trækker i mig som en magnet - love it-

N - Nattevagten er absolut hade ugen herhjemme.....hader at sove alene - men det gør jeg jo heldigvis heller ikke for Emil og Sara ligger i dobbeltsengen og Ida i tremmesengen lige ved siden af, ja sådan har jeg det bare bedst.

O - Overlocker - nok en af mine bedste investeringer, kan da slet ikke undvære den lille larmemaskine.

P - Projekter, det er jo nærmest en livsstil. Vi har altid gang i en milliard projekter både i hus, have og kreativt.

Q - Quiz er nærmest det eneste ord jeg kunne finde på. Men ikke lige min boldgade, så hellere et spil Ludo eller Matador :-)

R - Roser - findes der næsten en bedre duft? Jeg kunne virkelig godt stå med snuden i sådan en i meget lang tid....dufte vækker jo også mange gode minder ikke?

S - Sara er vores store pige. Hun er født den 13. marts 2007 og fylder altså 3 år lige om lidt :-) Hun er utrolig kvik og følger fint Emil både sprogligt og motorisk. Hun blev renlig som 2 årig så gad hun ikke den ble mere!! Tilgengæld elsker hun sine sutter - en i munden og rigtig mange i hænderne. Hun viser allerede stor interesse for det kreative univers, og er næsten altid med mig i syrummet eller vil tegne og klippe :-)

T - Tankerne kredser i øjeblikket om alt det lækre tekstil, jeg har byttet mig frem til. Min underbevidsthed kører konstant med nye projekter. Kim siger af og til jeg skal prøve at slappe helt af.....men det er svært. I kender sikkert alt til problemstillingen :-)

U - Udeliv jeg hader de dage vi ikke kommer ud af en eller anden grund. Jeg higer efter lys, sol og varme.

V - Varme. Vi får installeret brændeovn i vores nye stue / køkken.....hold da op hvor bliver det fantastisk at blive gennemvarmet og kigge ind i flammerne.

W - Westmose er mit navn og mit univers herinde. Navnet stammer fra min morfars forældre, der boede nær en mose på Fyn de navngav - Westmose.

X - X-Factor er på programmet fredag aften. Emil deltager gerne i debatten om, hvem vi skal stemme på alt imens vi guffer popcorn og slik.

Y - Yoghurt bliver et af mine næste to-do-projekter i køkkenet. (Når altså vi igen har et køkken). Jeg har fundet en opskrift jeg godt kunne tænke mig at prøve kræfter med.

Z - ZOO da vi boede i Odense købte vi årskort til ZOO og kørte rigtig tit derud bare for at gå en tur og spise vores medbragte madpakke. Det savner vi MEN vi vil købe årskort til Givskud ZOO der jo ikke ligger langt herfra.

Æ - Æblestoffet jeg lige har fundet er samlingens flotteste - ærgerligt der kun er små lapper af det.

Ø - Økologi er jeg opvokset med, så det ligger på rygraden nærmere end at være et bevidst valg. Mine forældre har dyrket økologiske grøntsager i over 30 år!!!

Å - Årstiderne har altid facineret mig MEN i år har vinteren været lidt for lang og besværlig efter min smag. Har nævnt det før, men altså helt ærligt, vi har ikke fået tømt skraldespand siden midt i december!!

Jamen så kom jeg igennem og nu er det meningen jeg skal sende legen videre, og det vil jeg da med glæde gøre.

Frk. Høiriis og Helle fra En fugl i hånden vil I vise os jeres ABC?

søndag den 21. februar 2010

Status fra en arbejdsweekend

I skrivende stund har vi ikke noget køkken - alt er revet ned - jep du læste rigtigt. Vi havde jo egentlig afsat weekenden til at spartle, slibe og tapesere og det meste er nu også spartlet ,men vi blev ved med ikke rigtig at kunne komme videre med projektet fordi det gamle køkken stadig var der. Nå ja men så var der kun en vej frem - ned med lortet :-)

Opvaskemaskine, køleskab og ovn står stadig i det gamle køkken.Gryder, potter og pander står i garagen. Porcelæn, bestik og kaffemakine står i vores gang på 1. sal. Hmmmm bliver spændende når jeg skal smøre madpakker i mogen måske jeg lige skulle gøre lidt klar til det :-)

 
  
  

I går aftes da jeg stod og lavede mad, endte en vild leg mellem Emil og Sara med, at Emil hakkede kinden ned i en plastik folde-ud-kasse. Der var nærmest blodbad og Emil skreg, skreg og skreg. Nå men vi fik renset såret, fik et plaster på, fik spist. Men Emil havde stadig meget ondt og var meget lille - han sad hele tiden med sin isbjørn Theo. Kim ringede til vagtlægen for at beskrive såret, og inden vi så os om, sad Emil og jeg på skadestuen. Han er blevet limet pga. såret var temmelig dybt, så det var vist godt vi tog derud.....men altså fra at en situation egentlig er under kontrol, sker der sådan noget og lørdag aften bruges på skadestuen...:-( 

Nå men indimellem skadestue, køkkenprojekt og 3 børn har jeg været en lille bitte smule kreativ. Jeg har syet en hovedløs dukke :-) Hovedet kunne jeg slet ikke overskue at gå igang med, for lad det bare være sagt, det er sindsyg svært at sy en bare nogenlunde pæn Waldorfdukke. Både arme og ben er alt for tykke synes jeg......jeg ved ikke helt om jeg laver det om, nu skal hovedet lige på for at se dimentionerne og helheden er passende. Dukken er 60 cm og idéen er, at Sara skal have den sammen med det bedste af hendes eget babytøj, det synes jeg jo var lidt genialt og en sjov tanke, derfor ser den så stor...
 
Beklager de barbariske billeder af en hovedløs dukke :-) Jeg håber, at hovedet ikke vil volde så store problemer som arme og ben...

torsdag den 18. februar 2010

Stofkup

 I går skulle vi ud og snakke med fagfolk om radiatorer, hvilken filt og spartel vi skulle bruge på væggene samt købe lidt bygge materialer. Helt tilfældigt er vi i den ende af byen, hvor min favorit genbrug ligger, og derfor skulle jeg jo liiiiige....Jeg var ved at få et chok, der lå hele 8 dynebetræk med tilhørende pudebetræk (fik det hele for en hund). Det er patchworksengetøj meget af det i 80ér stof men alle sammen med de flotteste lapper indimellem. Nu er der for alvor ved at være fyldt op på mine hylder (tror faktisk ikke jeg kan mase mere derind), så symanskinen skal altså snart i omdrejninger :-)
 
Børnene og jeg holder vinterferie, så idag har vi bagt og guffet chokoladekage. Hygget os med at læse bøger, tegne og nu er fjernsynet blevet tændt på Sjang (Ramasjang) som Ida siger så sødt :-)

Jeg har fået tegnet mønster og klippet ud til Sara´s dukke, som hun (måske) skal have i 3 års fødselsdagsgave. Hmmmm jeg er altså ikke helt tilfreds med benene (der er derfor ikke nærbillede), det ene er fyldt med uld men ligner helt ærlig en kæmpe klupfod med åreknuder!!! Jeg skal vist lige prøve at fylde den på en lidt anden måde :-)

Frk. Evigglad sendte mig denne pakke med en masse lækkert stof. 1000 tak Maria for en fed Change Away.
Fra Stine med bloggen Livet blandt stiletter og mursten har jeg modtaget denne spændende pakke. Jeg har sendt noget stof til hende og hun sendte mig stof, tapet og ikke mindst smukke smukke broderier. Lækker pakke Stine, mange tak :-)

onsdag den 17. februar 2010

Nyt stof på hylderne, præmier og vores rodebutik

Jeg har fået så mange spændende pakker de sidste par dage - dels har jeg haft gang i en masse Change Aways og dels har jeg været så heldig at vinde hele to Give Aways.

Hos norske Siri med bloggen reSIRIkulert har jeg vundet dette fantastisk net. Der er endda en fin inderlomme og så flot pyntet med sjove sømme og broderi. 1000 tak Siri, det vil blive slidt op :-)
 
Selv den mørkeste sky kan gi grobunn for de vakreste gleder....

Hos MollyMy har jeg vundet en sød Marimekko ring og en fin elefant i det skønneste papir. Hvor er det bare fint og jeg elsker jo knald på farverne. 1000 tak for præmien.
 

Nu til alle mine fantastiske Change Aways.

Fra Helle med bloggen En fugl i hånden har jeg byttet mig til dette smukke stof (øverste billede):
 
Trine med bloggen Scene 7 har sendt mig de skønne lapper her (nederste billede)

Lisbeth med bloggen Skrubbeline har jeg sendt flere forskellige smukke lapper (øverste billede):
Sidst med ikke mindst har jeg modtaget 4 smukke blomstrede stykker fra Malene med bloggen Kreakiller.(nederste billede)

1000 mange tak de damer....hold op hvor har jeg nusset mit nye stof - tror børnene og Kim kiggede lidt mærkeligt på mig da det ene åhhh, wauwww og ihhhh kom efter det andet :-) Jeg er endda så heldig, at der er flere skønne pakker på vej....

Nå men I har selv bedt om en opdate med billeder på vores køkkenprojekt så her er den nøgne sandhed....kors hvor vi roder.....beklager!!
Status er: alt hessian tapet er taget ned og nu skal der spartles, slibes, tapeseres og males....weekenden er sat af til det projekt.

mandag den 15. februar 2010

Projekt køkken og en præmie

Vi har haft en travl weekend for nu skal det simpelthen være - vi skal have nyt køkken. Projektet har ulmet længe men er blevet større og større som tiden er gået. Nu er det ikke længere "kun" nyt køkken, men nyt tapet, gulv, brændeovn (måske nye vinduer), fjerne to radiatorer og sætte nye radiator op et andet sted....puha kan I forstå hvorfor vi har gået lidt rundt om den varme grød?

Nå men nu er projektet delt op i små små bidder. Vi har sat denne uge af til at tage det gamle hessian tapet ned og det er lidt af en kamp men ikke umuligt! (Så er det jo godt vi har 3 små hjælpere, der virkelig går til makronerne ikke? )
Jeg har været så utrolig heldig at vinde 2. præmien hos Kamilla Olsen med bloggen diary.dk - en flot læder (skole) taske og to fine tørklæder. Den taske vækker bare minder for min klasselærer havde en tilsvarende, og den har jeg jo kigget på hver dag i 10 år :-) 1000 tak Kamilla for den flotte præmie.

fredag den 12. februar 2010

En genbrugstur

Ikke noget nyt i jeg har været en runde i forskellige små genbrugsforretninger.....elsker bare at være på skattejagt. 
 
Det orange / brune stof er et pudevår...desværre gad godt at have mere af det.
Blå / turkise er et vattæppe til kun 25 kr - lidt af et kup
De gule blomster kommer på min Blog Shop
Rød thehætte med små hvide blomster
Pudevår med forskellige dyr
Patchworkpude (desværre er det stoffets mønster, der er patchwork, så ikke helt "ægte") 

Sidst men bestemt ikke mindst vil jeg vise den fine lilla bamse, der er flyttet ind hjemme hos os. Den har jeg vundet hos Mie, der har bloggen Pralerier. Wauw om hun kan hækle hende Mie, siger jeg bare :-)

Nu er der dømt X-factor og fredagshygge!

torsdag den 11. februar 2010

Sovepose - pose

Emil skal overnatte fredag til lørdag i børnehaven, og de skal derfor medbringe sovepose - ingen problem  han har for længe siden fået en Disney Cars sovepose - selve posen var desværre gået i stykker - måske fordi de er så små, og vi altid maser for at få soveposen i. Problemet er nu løst. I min oprydning på stofhylderne fandt jeg noget Cars stof og det skulle selvfølgelig bruges til den nye sovepose pose. Snor og rem har jeg genbrugt fra den anden pose.
De sidste dage har vi været hårdt ramt af sygdom. Sara har fået lungebetændelse og Ida har øjenbetændelse. Kim arbejder om natten / sover om dagen.....så jeg glæder mig meget til weekenden, så jeg også kan få sovet lidt...og børnene begynder at blive raske :-)

onsdag den 10. februar 2010

Min Blog Shop

Så har jeg fået taget mig sammen (gravet mig frem til mit stof) og fået taget en masse billeder. Derfor åbner jeg nu dørene til  min egen Blog Shop. Kig ind i shoppen lige her. Shoppen er primært, for at vise jer billeder, af det stof jeg gerne vil bytte med. Jeg håber, vi kan indgå en masse fede Change Aways, så både mit og dit stofudvalg kan blive endnu større. Hvorfor have et eller flere sengesæt af det samme stof, hvis det nu kunne veksles til en masse fedt stof, og min drøm om masser af patchwork projekter dermed kan realiseres?...

Der vil løbende komme masser og masser af stof (måske endda lidt andet også), så hold øje med shoppen.

Shoppen har altid åben , så kig forbi :-)

tirsdag den 9. februar 2010

Give Away

Jeg er nu kommet på den anden side af de 150 faste læsere, og det skal fejres med et brag af en Give Away. Der skal være hele 3 vindere. 
  • Emil trækker 1. vinder - frit valg mellem nedenstående præmier
  • Sara trækker 2. vinder - frit valg mellem de 2 resterende præmier
  • Ida trækker 3. vinder - der bliver overrasket af den præmier der er tilbage :-)
Vælg mellem:
Orange sættekasse til drengeværelset :-) Den er pyntet med div. vintage tapet, Blafre Design og brun Holly kløver. Sættekassen måler 20,50 x 20,50 cm.
 
Træblad med vintage tapet. Brug bladet som bordskåner, stil en flot buket blomster på den. Hæng den på væggen evt. med et par kroge til jakker, tørklæder, halskæder....fin selv flere anvendelser :-) Måler ca. 12x13 cm.
2 platter fra Bjørn Wiinblad. Den ene er Oktober - "Paradis" og den anden er December - "Mirakel".

I kender reglerne:
  • 1 lod - kommentar
  • 2 lodder - kommentar + fast læser
  • 3 lodder - kommentar + fast læser + link til denne Give Away (Brug gerne billeder)
De 3 heldige vindere trækkes fredag den 26. februar omkring kl. 19.00.

Velkommen i puljen.....held og lykke :-)

mandag den 8. februar 2010

En lille teaser

Jeg er træt!

Vi havde gæster i går eftermiddags og så fik vi gæster igen til Brunch kl. 11.00 her til formiddag. Puha hyggeligt men også liiidt meget forberedelse, da huset skal være bare nogenlunde pænt  og rent ,og maden forbereder jo heller ikke sig selv vel?

Nå men det jeg egentlig ville fortælle var, at jeg har forberedt en Give Away, som skal skydes igang , når jeg rundede de 150 faste læsere og det er jo nu.......men altså det bliver først i morgen pga. meget umulige børn, træthed, manglende billeder, ulvetimen og og og.....håber I har lyst til at deltage, og kan da allerede nu afsløre, at der vil være 3 spændende præmier på højkant :-)

Fra en Give Away til en anden som jeg var så heldig at vinde hos Therese.

 
En bunke helt fantastisk retrostof og dækkeserviet med broderier - altså hvor er jeg bare glad!

søndag den 7. februar 2010

Blyantsholder - meget billig!

Jeg kan altså slet ikke lade være med at dekorere de mærkeligste ting med smukt papir. I dag blev det ruller fra toiletpapir og køkkenruller der fik en overhaling. 5 rør er dekoreret og limet på en lille træplade. Jeg har brugt dobbeltklæbende tape fra Panduro, så slap jeg for at sidde og fedte med tapetklister eller lim. Det er ikke den nemmeste opgave i verden ,men efter et par ommere fik jeg styr på teknikken :-)
 
Blyantsholderen er holdt i grønne nuancer (Kim´s ønske) og den skal pynte på den nye arbejdsplads under trappen. Det blev også lige en æske mere...nu jeg havde papiret rullet ud.
Både i dag og i morgen får vi gæster, så jeg må hellere komme videre med forberedelserne.

lørdag den 6. februar 2010

Tidlig Fastelavn

Jamen så blev det Fastelavn her i huset - tidligt pga. Emil´s børnehave, der har et meget stramt program, og simpelthen blev nødt til at rykke Fastelavn :-) Alene i næste uge skal Emil deltage i følgende:
  • Mandag - Børnemøde (de har alle fået en bamse og snakker om mobning - temaet hedder " Fri for mobberi")
  • Tirsdag - Skolegruppe (de store børn forberedes til at skulle begynde i skolen, og har haft forskellige temaer i øjeblikket er der natur)
  • Onsdag - Turdag (udstillinger, bibliotek, store kælkebakker, større legepladser mm.)
  • Torsdag - Idrætsdag i en af de store haller her i Kolding
  • Fredag - Musikskole + alle de børn der begynder i skole her til sommer, skal overnatte i børnehaven, de skal lave mad, danse, læse bøger, lege og hygge sig i deres medbragte soveposer.
Ja så Emil går en travl uge i møde. Jeg synes dog børnehaven er rigtig god til at holde en balance mellem aktiviteter og leg uden noget planlagt. Så selvom det på papiret ser vildt ud, er der også mange timer om ugen der ikke er planlagt.

I sommers havde de vandkamp næste hver dag på de rigtig varme dage, og nu her mens vi har haft sne skal alle børn medbringe kælk, som bruges flittigt på børnehavens egen kælkebakke. Kan I forstå hvorfor vi har søgt om at Sara kan begynde i den børnehave der by the way hedder - Fristedet :-)

Sådan så Emil ud som en Lego Power Miners. På dragten er der påsyet puder som er muskler, og på ryggen har jeg limet et lamineret print af monsteret. Det grå stof er en af mine aflagte bluser,  jeg har flænset og det røde stof var fra lageret. De grå handsker er fra genbrug og krystallen her Kim snekkereret og malet :-) Kæmpe arbejde og ligeså kæmpe succes!
Sara var også i genbrugstøj nemlig den prinsessekjole vi købte færdigsyet til hende sidste år. Vil piger være andet end prinsesser? Jeg tror ikke jeg så andet i børnehaven, da jeg afleverede monsteret i går.
 
Vi hyggede os med en lidt anderledes fastelavnsboller. Speltboller med lidt creme og marcipan indeni samt flormelis på toppen.

torsdag den 4. februar 2010

Ida´s patchworktæppe

Jubiii endnu et projekt er streget og hold da op hvor er jeg tilfreds....jo det må jeg godt sige :-)
Ida´s patchworktæppe i bløde, varme nuancer i retrostof både på for- og bagside samt fleece indimellem. Det er nærmest som et vattæppe, tykt, vamset og blødt....glæder mig til at vise hende det (hun sover middagssøvn) :-)

Leg i stuen og nyt stof

Emil havde en hyggedag herhjemme i går - jeg gad simpelthen ikke ud i det sne og is i går morges, så vi sov længe (7.15) og hyggede os med nattøj på til langt op på formiddagen. Elsker bare de dage - selvom jeg godt kan mærke, at der er 3 børn at passe og støjniveauet også kan være temmelig højt!

Inden jeg så mig om havde Emil og Sara bygget en hule inde i stuen - selv vores lænestole indgik - altså....nå ja men de hyggede sig og det hele kan jo ryddes op igen :-) Ida moslede rundt med Bodil og legede indimellem skateboard på rullebrættet!!
Posten havde stof fra min Change Away med Krudtuglens Mor - så fint, Christina skrev i kortet, at hun håbede jeg kunne bruge stoffet - om jeg kan. Jeg er næsten sikker på, det skal indgå i et patchworktæppe, som jo er en fornøjelse at sidde og sy :-) Jeg fik også det bomuldstricot, jeg har bestilt til den dukke, Sara skal have i fødselsdagsgave.
By the way - patchworktæppe prøv lige at se dette link med en opskrift på et lidt anderledes tæppe - så flot. Jeg kunne godt forestille mig at bruge nogle af elementerne fra denne opskrift - dog vil jeg springe quilte dele over,  og istedet bruge mellemfoer og bagside.

I min research på nettet i går faldt jeg også over denne blog - det første indlæg er et tip om, hvorledes man kan fylde pladevat eller lignende i eks. en bamse uden at det klumper og bliver grimt - kender I ikke det? Derudover er der en masse lækre opskrifter til de sødeste dyr - så rigtig fin inspirationsside.

tirsdag den 2. februar 2010

Projekt sengetæppe

Nu har jeg efterhånden kigget meget beundrende på alle de skønne patchworktæpper, der vises frem rundt omkring. I går aftes gik jeg igang med at klippe firkanter. Stoffet var valgt i forvejen, for det er det samme som til Ida´s flagranke - skønne retrostoffer i bløde varme farver. Til Ida´s seng passer det nøjagtig med 9 rækker à 5 firkanter, hver på 14x14 cm - sådan, det er jo ikke så galt.
 
 
Jeg er allerede vild med projektet, og har fået syet 3 rækker - resten må blive i aften, når ungerne er lagt i seng. Bagsiden og indimellem aner jeg ikke hvad skal være, for nu kastede jeg mig nærmest bare ind i projektet, men det er jo det mindste af det egentlig :-)

Her til formiddag besøgte pigerne og jeg min dejlige farmor. Jeg havde taget morgenbrød og en buket blomster med - bare fordi hun giver så meget til os, og fordi hun altid er klar med et godt råd eller en hjælpende hånd :-) Jeg nåede at komme hjem inden sneen for alvor begyndte at vælte ned, og nej hvor er jeg bare træt af alt den sne...ps. min farmor fortalte, at Kolding kommune løber tør for vejsalt på torsdag - fedt!!!

mandag den 1. februar 2010

En orange æske

Julia fra The Vintage Hausfrau havde et indlæg den anden dag om hvordan en æske nemt kan beklædes med tapet eller papir så hjørnerne bliver smukke. Hvad var mere oplagt for mig, end at bruge lidt af det nyindkøbte Rie Elise Larsen papir på en kedelig hvid æske fra lageret. Papiret er limet på med tapetklister. De orange hæklede svampe på billedet er fra min farmor (fik dem ved juletid men ville ikke pakke dem væk med det andet julepynt, jeg er slet ikke træt af svampe endnu).

Ellers bruges tiden på at hækle rundt og rundt og jeg er nu på 52 cm i diameteren....kan ikke helt finde ud af hvor stort det skal være det tæppe der, men nok omkring de 1 m, hvis ikke lidt mere skal jo helst se ud af noget, når jeg har brugt så lang tid på det ikke? :-)