Sider

tirsdag den 11. november 2014

En bestilling fra Emil

Emil ville gerne have noget nyt nattøj og en langærmet bluse med Minecraft ærmer (tern for os andre) a la den T-shirt som jeg syede til ham i sommers. Hvor er det dejligt når mine unger giver sådan en bestilling...
Stoffet er fra min stofbutik FabricRoad.com og eller syr jeg gerne lignende på bestilling send mig blot en mail.

tirsdag den 4. november 2014

Lang cardigan

Jeg købte en meter lækker vamset kobber/orange leo vinterjersey i Hamburg her i efterårsferien. Jeg river mig stadig selv lidt i håret, hvorfor jeg ikke bare tømte rullen for nøj hvor er det bare lækkert det stof. To cardigans str. 7 år er det blevet til, så det er da ok. Den ene var der ikke stof nok til ærmer, derfor fik den sorte jerseyærmer med store lapper af leo stoffet på albuerne. Den anden er med fake skind på skulderne og ellers store lommer. Til alle kanter har jeg brugt den sorte jersey som kantbånd. Jeg har stadig en lillebitte rest og tænker jeg kan sy en enkelt sort nederdel med lidt små leodetaljer...intet af det lækre stof skal nemlig gå til spilde.
Den cardigan med de store lapper på albuerne har Sara på i skole men se den på min Instagram profil.