Jeg havde egentlig ikke troet jeg ville skrive et indlæg om mine oplevelser fra Pakhus 16 allerede men jeg kan bare mærke på mig selv jeg har brug for at skrive lidt alligevel.
Mine 3 dage i Odense har været lidt af en blandet oplevelse. Jeg har mødt de mest fantastiske mennesker og fået snakket så meget så jeg er helt hæs her bagefter. Fået nogle dejlige aftaler om at mødes igen. Sanseoplevelser og kreativ inspiration var overalt i pakhuset og der var kræset så meget for alle detaljerne fra de 3 ildsjæle Pernille, Lis og Karsten - så flotte rammer at holde et marked i.
MEN!
Mine egne forventninger til salg levede slet ikke op til det jeg faktisk solgte - også pga. af alle de positive kommentarer jeg har fået herinde "om jeg nu har nok varer med" og "at det bliver revet væk" osv.. Standprisen alene er jo benhård at hive hjem, når kunderne står og vrider sig for at betale 35 kr for en nøglesnor. Jeg har intet tjent ved at stå 3 dage i Odense og filmen knækkede altså for mig søndag og jeg måtte gå en laaaang tur langs havnen fordi det simpelthen blev lidt for meget.
Jeg har knoklet i døgndrift for at blive klar til det her marked og det selvfølgelig på bekostning af mine skønne 4 børn og Kim, der har været så fantastiske og støttende fordi mor skulle på marked. Emil havde allerede holdt en lille salgstale om hvad jeg kunne købe til ham som gave for nogle af de penge jeg tjente der - så sødt....Sofia blev også 7 måneder i går og det var mors dag det hjalp jo heller ikke ligefrem på humøret....
Efter min laaange tur blev jeg mødt af massevis af kram, kaffe, gaver fra skønne Laura (Buster´s mor) og støttende ord, så jeg er så taknemmelig over at få så meget støtte, da det blev lidt svært for mig - 1000 TAK! Det er jo klart jeg begynder at tvivle på mig selv og mine produkter og jeg må indrømme jeg også lige trænger til en tænkepause lige nu. Om ikke andet kan jeg jo bruge pausen til at få sat alle mine varer til salg på Amio og kramme mine børn og mand lidt mere end jeg plejer. Det trænger vi alle til.
Jeg håber I stadig har lyst til at læse med herinde men lige for nu skal det hele lige synke inden jeg kan tørre øjnene helt og komme videre.
Knus til jer allesammen
Beklager jeg ikke fik sagt farvel til jer alle i går aftes men jeg havde bare brug for at komme HJEM -
jeg håber snart at kunne møde jer igen alle I skønne piger:-)
Det kan jeg godt forstå!! Det ville også være det, der kunne holde mig fra at deltage i sådan et marked. MEN MEN MEN man skal jo også gøre det for at få, som du selv siger; inspiration, mødes med andre kreative mennesker osv. Men ja, det er da pisse irriterende når man ikke får solgt det man forventer. Det er jo også altid svært at sætte de rigtige priser, i forhold til hvor meget tid man har brugt, standpris osv.
SvarSletMen du skal ikke være i tvivl om at du laver nogle fede ting. De er super flotte. Næste gang kunne du jo overveje (uden at vide hvad dine ting kostede på markedet) at sætte priserne lidt lavere. Det er alt andet lige sjovere at få solgt noget, uanset om man får et kæmpe overskud eller ej!
Men jeg kan sagtens følge dig....
Kram til dig og håber du snart er tilbage på fuld styrke!!
Mette Kathrine
Og jeg sender dig også et knus.
SvarSletJeg fik ikke sagt hej til dig , der ovre..
Øv for dig... du skal holde fast i dig selv og der intet galt med dine vare. Du laver nogle super fine ting og med et godt håndværk.
SvarSletKram herfra :)
Uha...jeg bliver helt ked af det på dine vegne. Jeg kan godt forstå, at det er sur r.. at bruge så meget tid og så ikke tjene nogen penge!!
SvarSletJeg har også tænkt at der skulle sælges en hel del for at tjene boden hjem, og hvis der kommer mange kreative på sådan et marked, så folk laver nok en del selv og køber måske knap så meget.
Men DU havde en rigtig flot bod!! Hold fast i det! Jeg købte en af dine nøglesnore og den er allerede i brug. Kunne egentlig godt have brugt en til. Men der skal jo sælges rigtig mange nøglesnore for at tjene en bod hjem.
Jeg havde svært ved at overskue alle de ting, der var på markedet. Blev lidt overvældet og det blev mine øjne også.
Du laver altså rigtig mange flotte og indbydende ting :-)
Kh. Linda
Kære Mette!
SvarSletDu skal bestemt ikke tvivle på dig selv, for du havde skønne ting med <3
Og alle jeg talte med, havde haft et dårligt salg. (Undtaget hende med kagerne) Selv fik jeg solgt et enkelt sæt med Long Johns og bluse. That´s it :-(
Min veninde der havde medbragt rester af hendes børnetøj, som hun solgte ekstremt billigt (3 stk. for 175,-) fik solgt en del, men stadig ikke ret meget set i forhold til prisen. Jeg hørte flere sige, at det var for dyrt!
Så generelt tor jeg, at der har været et dårligt salg, og at kunderne har været ekstremt påholdende. Men jeg håber at vi får salget efterfølgende. Folk tog selv mine visitkort, og der røg da omkring 100 af dem. Jeg fik også meget ros, for flere af mine ting. Men det var dyrere ting, og det var der ikke et marked for.
Men måske folk er mere trygge ved, at købe de dyre ting, når de lige har været hjemme og se på ens blog osv? Kan se på min statistik, at jeg har haft flere direkte besøg, end jeg plejer ;-)
Så jeg krydser fingre for os ;-)
Knus fra June
Hej Mette Kathrine
SvarSletTak for dine søde ord. Ja at sætte priser er jo noget af det sværeste jeg synes ikke mine varer er dyre men jeg ville da hel klart have solgt mere hvis jeg havde haft en masse småting med til nærmest ingen penge. Jeg er næsten sikker på der ikke bliver en næste gang ang. marked kun som besøgende fremover:-)
Miri - Puha nu triller tårerne igen er så ked af vi ikke fik hilst på hinanden - knus
Dejligt ærligt indlæg. Jeg var desværre ikke på markedet, men ville da gerne have set alle de fine ting I har lavet. Måske du kunne sælge/bytte lidt via din blog?
SvarSletKnus Charlotte
Hej Mette! jeg er ked af at høre at du kommer hjem med den følelse. godt du har mødt en masse søde mennesker:-) Men for hvad det er værd skal du vide, at jeg tænkte meget på dig, da jeg læste du var kørt afsted med en trailer fuld af varer. Simpelthen fordi jeg synes du er SÅ sej. Jeg mener, helt ærligt, en trailer fuld af varer, mand og 4 børn, du har lige renoveret i huset. Du skal være STOLT af dig selv. Det har du grund til.
SvarSletTanker og kram fra Christina
Ps jeg kan sagtens forestille mig at folk ikke vil betale en ordentlig pris. Vi har lige solgt senge på gul og gratis - folk forventede nærmest at få det foræret. Og prisen var lav fra start. Og når det så er ting, man selv har lavet med kærlighed og i langt bedre kvalitet end hvad man ellers kan købe de fleste steder, ja så tror sku da pokker man bliver ked af det.......
Sannepskunst - tak for det du skriver
SvarSletLinda - Dejligt at høre min nøglesnor er i brug og jeg skal have købt flere ringe så jeg kan få syet nogle flere for dem kunne folk godt lide - dejligt! Du har hel ret stof, tapet og lignende var der godt salg i fordi folk selv er kreative men surt for os der har brugt så mange timer på det her....tak for din dejlige kommentar
Søde Mette - der kommer helt sikkert noget gosdt ud af det. Måske ikke idag men på sigt! Det er trods alt ikke hvem som helst der gik hjem med dig visitkort :)
SvarSletTro på det!
Kram Laura
Det kan jeg bare godt forstå! Ej, hvor er det synd, at du skulle have sådan en oplevelse. Jeg tror det farlige ved et marked som dette er, at folk forventer, at tingene sælges på loppeniveau. Jeg blev desværre hevet ret hurtigt væk fra din stand, da min mor kom og skyndte på mig. Ville ellers rigtig gerne have hjulpet med til din hæshed, og ville gerne have støttet din stand. Jeg tror du får meget bedre held med Amio end med markedet, hvor folk går videre og kommer fra det, fordi de liiiiiiige skal se, om der er et bedre tilbud et andet sted.
SvarSletHåber du bliver ved med at blogge, som du plejer- da jeg ellers vil savne dig meget :)
June - Jeg er så glad for vi lige fik snakket lidt og hvor er det bare ærgerligt der ikke er mere salg. Håber du får et kanon eftersalg for det fortjener du helt sikkert - knus
SvarSletMorslille - God idé med bytte kan bare ikke lige overskue det hele nu men jeg skal nok komme ovenpå det plejer jeg jo....:-)
Christina - Puha din kommentar fik igen tårerne til at trille 1000 tak forbi du har tænkt på mig ja alle dine dejlige ord - TAK
Laura - Du er så skøn - tak for det hele og vi må helt sikkert mødes igen - SNART :-)
SvarSletBlomsterpigen - Rigtig hyggeligt at hilse på dig. Ja jeg må satse lidt på Amio og bare rolig vil stadig blogge skal bare lige finde mig selv i alt det her :-)
Kære Mette...
SvarSletFørst vil jeg bare sige at du BESTEMT ikke må tvivle på dine krea evner - du laver de skønne, smukke og lære sager ... !
Jeg må indrømme (uden at skal lyde FOR klog ..host host) at jeg valgte IKKE at deltage som stand holder ved markedet, netop fordi det er farligt at samle en masse krea stande et sted... farligt for salget i hvert fald. Jeg tror godt man, som køber, kan blive lidt forblændet og forvirret af alle de mange hjemmegjorte ting på et sted - hvor skal man starte, hvad skal man købe, hos hvem - og kan man i virkeligheden ikke bare sy det selv ... !
Tror mange kom netop for inspirationen skyld - for at få ideer. Det er da skønt med sådan en hyggelig weekend, hvor kvinder kan mødes - udveksle kreativitet osv. - men ikke hvis det koster, kroner, sved, knoklen og aaaaalt for meget tid væk fra Familien. Så burde man måske lave en udvidet blogpicnic, hvor vi tager krea ting med som vi kan vise (og evt. sælge eller bytte) med hinanden.
Jeg siger slet ikke dette for at skyde LIs´og co. fantastiske ide i sænk ... MEN min erfaring siger bare - at de gange jeg har deltaget på markeder / loppemarkeder, hvor jeg har været ene (eller en af de eneste) krea stande, har jeg trukket opmærksomhed og solgt RIGTIG godt, netop fordi jeg skilte mig ud :O)
Mette ,,, NYD familien, op på hesten, og du må simpelthen ikke bebrejde dig selv!!!! Skynd dig at få lækkerierne på Amio ... der er helt sikkert en masse ude i det danske land der vil elske at eje dine lækkerier!
Kæmpe mandags kram
Mette / fruea
Sender et stort knus - du havde flotte varer, fynboer er nærige???
SvarSletlære = lækre :O)
SvarSletKære Mette
SvarSletJa - vi talte jo lidt sammen derovre :-) Jeg har det jo lidt på samme måde som dig - virkelig ærgerlig over manglende salg og de mange timer, der måske er til ingen verdens nytte andet end en forsømt familie. Men jeg vælger at tro, at der sker en masse spin-off - kan i hvert fald se, at min blog er blevet væltet af besøg i weekenden - og imorges havde der være mere end 200 besøg kl. 8? DET er altså ikke normalt.
Og så var der jo alle de dejlige mennesker som dig! Det kan ikke beskrives, hvor fedt det var, at møde alle de fantastiske mennesker, der sidder bag skærmene, og som følger med på vores blogs. De er jo næsten det hele værd.
Masser af virtuelle krammere her fra - vi sætter os op på hesten igen og begynder så småt at tænke nye kreative tanker. Vi kan jo ikke lade være!?
Kæmpe knus fra Mette
Kære Mette
SvarSletDet var en fantastisk stand du havde - og så mange fine ting. Jeg er meget glad for at jeg har snakket med dig og for den *hemmelige* ting jeg fik købt med hjem. Men lidt dårlig samvittighed for at jeg ikke købte mere - som dine fantastiske puder.(mon tro at det bliver en julegave til nogen i år?)
Søde, du skal ikke tvile på dine kreative evner - håber du lægger det ud på Amio.
Selv skal jeg gøre mit bedste på at sprede det gode ord!
Mange store knus fra
Heidi aka I'm with Leia
Kæreste Mette
SvarSletHvor er jeg ked af at høre, at du er taget ked hjem fra markedet.
Det var sådan et fantastisk marked, der var så utrolig meget fint og flot at se på og røre ved. Og ikke mindst vidunderlige mennesker at snakke med - jeg er glad for jeg fangede dig i en ledig stund.
Som besøgende blev man blæst fuldstændig bagover, overvældet og forblændet. Som flere skriver, blev det det faktisk svært hvor man lige skulle starte, hvad man skulle købe osv.
Din bod var SÅ flot, dine varer var fine og så tydelige dig. Og du stod der ved æbletræet og udstrålede varme og åbenhed, det var så fint!
Du må ikke tvivle på dig selv, der er helt sikkert kunder til dine varer. Nu er du et lager du kan sælge ud af, mens du får ro på og krammet din dejlige familie lidt ekstra!
Jeg er ked af, vi ikke fik sagt farvel. Men håber vi snart kan ses igen.
Stort kram - og en stor lykønskning med Sofias 7 måneder. Håber at få lov at møde hende en dag :-)
Puuha! Det er ikke så sjovt sådan noget! Især ikke når man har brugt så meget tid på at gøre klar til markedet. :o( Hvor meget havde standen kostet?
SvarSletTænkte på hvor du havde købt alt dit origamipapir, som du udloddede i din give-away i april måned?
Stort knus fra Sjælland til dig søde Mette...blev så rørt over dit indlæg. Jeg har ikke kunnet overskue hverken at få produceret varer eller undvære min familie ved siden af fuldtidsjob. Du er sej.
SvarSletKh Mia
Kære Mette
SvarSletJeg er bare så glad for, at jeg fik mødt dig og snakket lidt med dig i fredags. Det er første gang jeg rigtig mødte andre bloggere irl og jeg synes det var så hyggeligt.
Men åh hvor er jeg ked af at høre, hvis skuffelsen er kommet lidt til at overskygge alt det hyggelige. Du havde en super flot stand (som jeg håber det stadig er ok jeg viser billeder af?) Tror, som mange andre også skriver, bare at konkurrencen var lidt for stor og de besøgende måske lidt for kreative selv?
Jeg har også selv prøvet at have hæklede aber mm. med på et julemarked, der ikke rigtig solgte og det er ærlig talt ikke særlig sjovt, så kan sagtens følge dig. Men at komme ud på sådan et marked med en stand tror jeg alligevel har en effekt i det lange løb. Og hvis du aldrig vil have en stand igen, så har du i det mindste prøvet det nu og skal ikke gå og ærgre dig over ikke at have gjort det.
Stort knus og varme tanker her fra - håber vi får mulighed for at ses igen til noget andet bloggerhalløj og om ikke andet ses vi i hvert fald her i Blogland :-)
Jeg kan godt forstå din følelser. Jeg var til markedet - dels for at se andres idéer og for at møde mange af de blogger jeg kender og se dem "live" og dels for at købe lidt med hjem.
SvarSletJeg fik set en masse flot hjemmelavet. Jeg beundrede bl.a. dine flotte tasker. Utrolig flot syet. Og jeg deltog i din lodtrækning om din dråbedpude, så jeg fik også hils på dig. Men er det ikke mærkeligt. Her bag skærmen er man knap så genert, men i virkeligheden sker der noget med en. Men jeg var glad for, at jeg så dig, og kunne mærke, at du var utrolig sød. (Selv om jeg ikke fortalte hvem jeg var - fjollede generte mig!!) Og jeg fik også købt noget med hjem. Var det ikke dig der havde de der lækre småkager Macarons?? De var ihvetilfælde super gode.
Og jeg kan godt forstå at det er træls i dag. Du har knoklet som en bæst med at lave en masse, og ville jo allerhelst have en tom trailer med hjem. Men jeg synes, du skal være stolt. Jeg ville aldrig kunne klare at stå på et marked og se andre belure mine ting, og kigge det efter i sømmene... puha (Forstå mig ret)
Stort knus fra Henny
Søde Mette....hvor var det ærgerligt at det blev en lidt bitter udgang af markedet for dig!
SvarSletJeg syns absolut ikke at du skal tvivle på dig selv og dine evner...for du er utrolig dygtig og kreativ, det kan vi jo alle se her på bloggen.
Som jeg læser det, så er det der svier lidt i sjælen, at tiden du har brugt på at lave alle de skønne ting, er gået fra dine dejlige børn og din mand, og så er det bare surt at stå tilbage bagefter og føle at det ikke var dét værd....eller måske misforstår jeg det lidt...? Men nu er du erfaringen rigere og det lærer man jo også af.
Jeg har selv prøvet at tage til marked (godt nok kun Lions bagagerums marked) med en forventning om at det jeg havde med ville blive solgt i en ruf...for så at komme hjem igen med bilen fyldt op fordi det ik rigtig solgte...så det der med at afstemme sine forventninger med virkeligheden kan altså bare være så svært når det er ting og sager fra ens egen hånd....
Jeg syns du skal se på alle de positive elementer du kan tage med dig fra markedet - det kreative univers, mødet med alle de andre piger osv....fokusér på det og så lad den dumme tvivl du pludselig har på dig selv blive glemt...for den skal du i hvertfald ikke have!
Du er super dygtig....punktum...basta!!
Og op med humøret igen...
KNUS fra Malene
Kæmpe kram herfra søde... Det var ikke lige den følelse, du skulle vende hjem med! Du laver så mange fede og unikke ting, som kun kan beundres.. Tror helt klart årsagen er de mange kreative udstillere og besøgende på samme sted - som tidligere er nævnt. Men det hjælper jo nødvendigvis ikke på følelsen.
SvarSletSender lige en mail når ungerne er færdigundervist i dagens tyske gloser..;) Jeg har i hvert fald et par ting på min liste - som jeg håber du har tilbage.
Knus og tanker til dig!
Hyg med familien og nyd det dejlige vejr, så er jeg sikker på at du snart er stærkt tilbage igen :-)
SvarSletJeg er glad for, at du trods alt valgte at skrive et indlæg om dine oplevelser, så vi andre der ikke havde stand, men blot besøgende (hrm-glemte at præsentere mig) kan få lidt eftertanker fra Jer der havde knoklet for et godt marked:-)
Søde Mette.
SvarSletÅh, jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dit indlæg. Jeg er virkelig ked af at salget på markedet ikke levede op til dine forventninger.
Du laver nogle fantastisk sager, og du skal bestemt ikke tvivle på, om de er gode nok, for det er de i allerhøjeste grad!!! Hurtigt ud af hovedet med den tanke :-)
Jeg tror, der ligger andre forklaringer bag det skuffende salg. Bla, som Dolls&darlings og Fruea siger, så blev man blæst totalt bagover og blev nærmest helt forvirret af alle de indtryk og alle de smukke sager, der var på markedet. Jeg havde meget, meget svært ved at vælge, hvad jeg skulle købe.
Der var også flere ting, jeg gerne ville ha købt, men som jeg simpelthen glemte at købe fordi jeg hurtigt fik øje på noget andet, der skulle beundres.
Skynd dig at sætte tingene ind salg herinde eller på Amio. Jeg er HELT SIKKER (!!!) på du vil få solgt en masse mere.
De varmeste tanker fra Trine
Hej Mette.
SvarSletJeg forstår dine frustrationer. Jeg kan sige at som almindelig besøgende synes jeg der var så mange indtryk at tage ind. Jeg fik ikke købt mega meget og havde ellers planer om forskellige ting. Da jeg kom hjem igen var jeg trist over at jeg ikke fik købt det og det m.m. Havde jeg boet tæt på Odense var jeg taget tilbage om lørdagen med en mission. Ved faktisk ikke helt hvad der skete (også for mine veninde). Men den eneste forklaring at der var så mange indtryk at det gjorde det svært at vælge..
Jeg tror ikke du skal vende det så meget indad. Jeg tror at det er vanskeligt at stå alene i en stand for pludselig er det mange penge at hive hjem, måske kunne en fælles bod næste gang være en løsning. Så var man flere om det hele og det ville ikke gå så meget ud over familien.. Tror al begyndelse er svær. Håber at du ved at være mor igen på fuldtid finder fornyet energi.
Jeg synes at det var en god oplevelse som besøgende..
Kuns og tanker
Lykke
Jeg vil gerne skrive en længere besked til dig, men har ikke lige tiden til det nu. Så jeg starter med et KÆMPE virtuelt *KRAM*!
SvarSletog jeg er da egentlig lidt ked af at vi ikke fik hilst på hinanden, men jeg var SÅ overvældet af alle de mennesker at jeg ikke fik hilst på halvdelen. :(
skriver en rigtig kommentar senere.
Hej Mette,
SvarSlethvor ærgeøig at du ikke solgte mere og at det hele endte med at du blev ked af det.
Jeg forstår precis hvordan du har det,
jeg havde det ligedan da jeg var med til førjulsmarked her hvor vi bor.
Masse positiv respons på bloggen, masser af arbejde hele efteråret - og ikke på nær så meget solgt som jeg havde håbet.
Jeg sender dig et stort knus og nogle gode tanker:)
Nyd din familie og nyd foråret:)
Søde Mette
SvarSletJa, denne weekend var noget af en følelsesmæssig rutsjetur! Men det var nu rigtig hyggeligt at være naboer og få snakket med dig:) Og jeg håber vi kan arrangere noget igen - og denne gang bare ren og skær hygge:)
Kh Anne
Hej
SvarSletJeg var besøgende på marked...
Jeg købte kun nogle få ting, da jeg faktisk blev lidt overvældet af alle de fine ting og de mange indtryk. Jeg går typisk rundt og kigger, nyder stemningen og samler visitkort sammen. Når jeg så er kommet hjem, så går jeg ind på div. hjemmesider og køber derfra. Så jeg synes helt klart du skal ligge dine overskydende ting på amio.
Jeg kan godt forstå du er skuffet, når du har lagt sådan et stort arbejde i det. Dine ting er rigtig fine og du må endelig ikke tro andet. Bliv ved som du gør. Jeg synes det er meget imponerende at være mor til 4 og så overhovedet have overskud til at have en stand og få lavet så meget.
Merete
Kære Mette
SvarSletJeg er glad for, at jeg fik hilst på dig. Dejligt at møde dig og hjælpe hæsheden lidt på vej ;)
Trist at dit salg ikke kom til at gå bedre på markedet - og jeg tror også, at forklaringen skal findes i det overvældende indtryk, som de mange stande gjorde.
Synes måske godt, at hver enkelt stand kunne have fået mere plads og lidt luft omkring sig, specielt med tanke på, at der var ret tomt inde i det bagerste alfa-zone-pakhus og den ret høje pris taget i betragtning. Din stand druknede ikke totalt, men der var ikke langt imellem dig og naboerne, hvilket måske var med til at det virkede lidt overvældende flere steder i pakhuset.
Andre stande var nærmest gemt af vejen nede i mørket bagved, hvilket jeg synes var synd.
Og måske skyldes lidt af det også kulden i pakhuset, som i hvert fald afholdt mig fra at hænge ud alt for længe i min forårspåklædning... ;)
Du må dog ikke miste troen på dig selv. Det du laver er flot kvalitet, og der vil altid være kunder til produkter af god kvalitet.
Så på Amio med det - og så skal du nok få gang i biksen.
Jeg håber det dårlige humør hurtigt forsvinder.
KH Karina
Hej .. jeg bliver også helt trist ved at læse dit indlæg.. Jeg er ikk kreativ og var på markedet som besøgende .. jeg blev som andre har nævnt også meget overvældet af de mange flotte ting til salg , og endte med kun at købe 5 varer med hjem til københavn...mest fordi jeg ikke kunne overskue hvad jeg skulle kigge på..håber bare du får dine ting solgt andre steder .. ønsker dig al god vind!!!!!
SvarSletDejligt at du melder så ærligt ud! Jeg må indrømme at den høje pris for en stand fik mig til ikke at deltage. Jeg kunne godt se (også med anden markedserfaring) at jeg nok ikke engang kunne få prisen for den dækket ved salg! Jeg tror også i høj grad at folk der selv er kreative, kommer sådan et sted for at søge inspiration (ville jeg selv gøre), og knap så meget for at købe.
SvarSletMen så er du en erfaring rigere. Ingen grund til at hænge fast i det. Det kan ikke ændres alligevel. Og nu er du hjemme igen og kan bruge mere tid på familien!
Knus herfra.
Jette / Villa Ko
Hej Mette!
SvarSletVi kan alle tænke rigtig meget over de søde kommentarer der allerede er kommet... for det var næsten allround at det kun var de små ting og smykker der solgte... jeg har knoklet igennem med mine pusletasker, sov kun 2½ time natten til onsdag, og syede navnemærker i som det allersidste torsdag inden jeg kørte på arbejde, og så derefter direkte videre til Odense. Så det har været så hårdt, og lige til at tude over inden! Og når man så står og ikke sælger andet end hvad der lige svarer til bod-udgifterene, ja så er det da noget der gør en trist!!! Så det skal du have lov til at være!!! Vær sammen med familien, mærk at du nu faktisk står på den anden side!! Og ikke SKAL sy, pakke, forberede osv....
Jeg havde ikke engang tid til at tage opvasken lige op til markedet... Men nu kan jeg gøre lige hvad jeg vil når jeg er hjemme... for den der deadline det er overstået!!
Dine ting er fantastiske og du har fået vist dem frem og fået reklame!!!
Det prøver jeg i hvert fald at sige til mig selv gentagende gange...
Stort kram!!!
Kære Mette
SvarSletJeg får helt ondt i maven når jeg læser dit indlæg, men jeg forstår dig virkelig godt. Som vi snakkede om derovre så var klientellet nok bare ikke det rigtige...:( Håber på masser af eftersalg for dig på Amio og på en bedre oplevelse en anden gang (hvis der blir en anden gang).
Nu skal du lige sunde dig...være sammen med familien og få indhentet det forsømte. Mon ik du så bedre kan få det bearbejdet når det er kommet lidt på afstand!?
Men du må i hvert fald ikke tvivle på dig selv og dine varer! Du har super gode ideer og ikke mindst evner!
Masser af kram til dig Mette
Pyyyh, det er aldrig rart at komme hjem med de samme varer som man tog ud for at sælge... jeg var kun gæst i Pakhuset, og jeg husker helt sikkert din stand... top lækre produkter syntes jeg... desværre som hjemmegående husmor lige pt. måtte jeg gå 2 runder... første uden at købe, og så vælge ud derefter hvad jeg lige havde penge til, efter de 250,-kr til benzin penge til hende jeg kørte med... så fra mig; "jeg kunne sagtens have købt flere ting af dine, men jeg har ikke råd pt"... mon ikke der er flere i disse tider der har det sådan ??? jeg tror da helt sikkert at dette boom indenfor det hjemmegjorte kreative skyldes den krise som der stadig huserer rundt omkring, så som der står i et andet indlæg længere oppe, så kigger folk meget, og tænker at det kan man lige sy selv... Til gengæld...
SvarSletSå har du nu en masse fede varer at sætte til salg her på nettet, og du kan slappe af i den tid det tager at få solgt så meget ud at du skal lave helt nye... og det er da lige til at smide sig i hængekøjen af i dette vejr... ik´? Støttekrammer herfra :)
Hej Mette
SvarSletJeg forstår godt din skuffelse!
Husk på at dem der kommenterer og roser dine ting her på bloggen ikke nødvendigvis er de samme som er gæster til markedet.
Måske du skal finde dine kunder andre steder...
Håber du får det solgt, for det er jo ligesom det der er meningen!
Pøj pøj
hej mette..jeg har læst med længe hos dig og glædede mig til at hører du havde fået solgt en masse men desværre nej;(
SvarSletkender det selv har solgt smykker i over 4 år. og det er med blandet føleser for det jeg laver er noget folk sælger meget dyrt nogle steder men jeg vælger at sælge mine øreringe til 50 kr. lige meget om de har kostet mig 48 kr at lave eller 15 kr. det gør jeg fordi det er en hobby og fordi jeg vil have det solgt i stedet for det bliver smidt ud. nogle køber og køber fordi det er så billigt og kan sagtens se det er et godt køb. nogle tvivler på kvaliteten og andre syntes stadig det er for dyrt og vil ikke købe. jeg er flere gange blevet skældt ud af andre smykkefolk fordi jeg sælger så billigt at det gør andre ikke har en chance. men jeg må følge mit hjerte og jeg gør det for hyggens skyld.
men når alt det så er sagt har jeg faktisk ikke lavet smykker i næsten 1 år nu måske mere kan jeg ikke huske fordi det blev en pligt jeg lavede det og folk bestilte ting jeg tidligere havde lavet. hvilket jo er dejligt men jeg er blevet stresset af det og får slet ikke lavet noget. jeg har et marked om 1 mån. og har ikke særlig meget i forhold til hvad jeg plejer..
men der er op og nedture men jeg har heldigvis fået postiv respons af mange men som regl senere.
jeg har "kunder" der 3 år efter har fundet mig og bestilt et eller andet igen fordi de har været så glad for mine ting.
så tro på dig selv det du har lavet er så flot og måske du skal finde en anden vej at sælge dine ting. og så kun gøre det som hobby så det ikke går ud over familie og alt din tid ;)
Åh, søde!
SvarSletJeg forbi din stand- og indrømmet... Fik ikke købt noget, men det var også kun pga. alle de mange indtryk man fik ved andres stande og ens eget!
35 kr er IKKE meget for en nøglesnør - jeg synes faktisk, at det er for billigt.
Jeg tror, at vi alle har haft et begrænset salg og min forventning var ihvertfald højere end det solgte. Omend jeg fik tjent standen hjem - lige akkurat!
Nu må vi så håbe på et eftersalg de kommende uger- og mon ikke vi ses til et evt. julemarkede!
Tror, at det sløve salg skyldes, at folk er sparer på pengene pga. den kommende sommerferie. Vi må krydse vore fingre - og jeg skal nok kigge forbi din skønne Amio butik!
Kærligst Christina, der er en glad fast læser af din blog- og din kreativitet!
Åh jeg er så rørt over alle jeres (lange) kommentarer :-) Jeg skal nok give alle en ordentlig feedback - bliver bare ikke i dag for jeg er helt ved siden af mig selv. Jeres ord varmer virkelig - hurra for Blogland - 1000 tak :-)
SvarSletHej Mette!
SvarSletDet er jeg faktisk ked af at høre, og får også lidt dårlig samvittighed.
For din stand var en af dem jeg stadig kan huske, og skille ud fra mængden af (Undskyld udtrykket) lignende. Men som mor til to på SU, måtte jeg virkelig begrænse mine indkøb. Desværre købte jeg intet hos dig, men til gengæld blev jeg super inspireret. Både af dine flotte, flotte varer og af dig! - Måden du tog dig tid til at forklare og fortælle om dine ting.
Så jeg synes virkelig det synd, at du ikke fik solgt en masse! :(
- Knus Sara
Kære Mette
SvarSletHvor er jeg ked af at læse at det blev en trist afslutning på markedet for dig, for sikker du har knoklet og lavet rigtig mange fine ting - for det gør du!!
Jeg gad godt vide om kunderne mest var kreative eller om det var alle mulige? For jeg tror vi kreative godt kan have hang til at tænke, at det kan vi da selv lave og så køber man ikke noget. For 35 kroner for en nøglesnor er i mine øjne vildt billigt!! Så priserne synes jeg så absolut ikke der er noget i vejen med.
Nogle gange tror jeg bare folk forventer ting er gratis fordi de er hjemmelavede - hvorimod man gerne betaler overpris hvis der står et eller andet børnehalløjsmærke på, som alle kan genkende. I stedet for at betale for noget der virklig er unikt og lavet med hjertet.
Jeg var ikke selv på markedet, men læser da misundeligt med ved alle jer andre - for ih hvor har i snakket, hygget, inspireret og bygget venskaber op og gjort reklame for jer selv - men det er nok bare trådt lidt i baggrunden for dig, det skal nok komme frem.
Jeg tror du skal sætte dine ting på amio, måske publikummet derinde godt ved, at ting også koster penge selvom det er hjemmelavet :)
Jeg håber du krammer og hygger med familien og selvfølgelig har vi stadig lyst til at læse med herinde!!!!
Ha det godt søde Mette.
KH Mette
Åh Mette hvor er jeg ked af at høre om din oplevelse - Det har du bestemt ikke fortjent, for dine varer er utrolig flotte og gennemførte. Giv dig nu god tid sammen med familien og kom oven på igen. Du får i hvert fald en stort kram fra mig, som elsker dine unikke kreationer:)
SvarSletKh. Louise
Kære Westmose.
SvarSletMit salg gik lige op med mine udgifter inkl. mad og lejrskole. Egentlig solgte jeg en del, så jeg havde forventet et overskud. Men nærtællingen gav et andet billede.
Det overskud jeg fik, var på "lejrskolen". Kæft det var sjovt og livgivende... og jeg kendte ikke en eneste i forvejen, og vi var bestemt ikke jævnaldrende!!!
Jeg har været på forskellige markeder, lige fra et lokalt havemarked til Trapholts pinsemarked.
Alle markedsarrangører synger samme sang: stort publikum, stor købelyst, fantastisk set-up osv., osv.
De folk, der laver markeder, skruer det sammen, så de er næsten sikre på overskud til sig selv.
På Fyns Fede Forårsmarked kan jeg dog også godt få øje på den "kreative idealisme".
Jeg har overskud, men ikke på bankkontoen.
Bedste hilsner Kirsten
Kære Mette, trist situation!! Selvfølgelig tager man på et marked for at sælge og selvfølgelig har man nogle forventninger, så æv når tingene ikke hænger sammen. Føler virkelig med dig! Især fordi livet med fire barsler i rap virkelig får en til at trænge til at gøre en forskel derude i det virkelige liv, hvor andre mennesker færdes (har selv fire unger fra 2 til 9, så taler af erfaring...uden dog at ville være kloge-åge på feltet...). Mette, dine ting er superfine, du har en af mine yndlingsblog, og man kan mærke, at du bare er et superdejligt menneske, med noget ægte på hjerte. Det er det, som man ikke kan sætte pris på i en bod på et marked, og derfor er jeg enig med fruea (tror jeg det var), at man måske skulle omtænke konceptet. Måske skulle man i stedet lave en krea-hygge-weekend for bloglands kreakvinder, hvor formålet ikke er at sælge men at hygge og tanke op på sine egne reserver. Jeg håber virkelig, at du får al den anerkendelse, som du har fortjent på amio i de kommende uger. Mvh Louise
SvarSletHejsa Mette.
SvarSletHar selv en gang været i samme situation, men find det positive i det, det har jeg gjort, og ikke mindst min mand.
Det er jo ting der ikke forgår, de løber ikke i dato, det er heldigvis ikke friske blomster, så solgt skal de nok blive.
Jeg følger med på din blog, og jeg finder stor inspiration i dine flotte ting, så op på hesten, sving pisken og fortsæt det gode arbejde.
Jeg er sikker på du glæder enorm mange blog læsere hver eneste dag. Du er i hvert fald en af dem, der har givet mig mod på at lave min egen blog. Se evt. med gitte.gismo.eu
Kram Gitte
Hej alle - jeg skal nok give jer allesammen en kommentar....det tager bare lidt tid, så det kommer lidt i etaper.
SvarSletMette / Fruea - Tak fordi du tog dig tid til at skrive til mig. Det er bare så rigtigt det du skriver (kan jeg se nu her som bagklog) :-) Det er fedt at samle en masse kreative piger - det i sig selv giver jo inspiration men jeg ville sådan ønske jeg havde haft fokus på lejrskolen og så været oser på markedet i stedet for at kæmpe for at hive mine udgifter hjem. Jeg var jo nærmest ikke rundt da jeg jo var bundet til min stand - æv.
Jeg nød virkelig at snakke med alle de søde mennesker der var overalt men ja det kunne jeg jo også godt til et blogtræf, hvor jeg ikke har så meget i spil som her. Jeg har endda haft skrevet et indlæg (øjenåbner) hvor jeg skrev om hvor svært jeg faktisk har haft det med at skulle sælge af mine egne varer (fordi der jo ligger mange timer i det) derfor har det virkelig været et slag i ansigtet for mig at ingen ville købe...Ja som du kan høre er det lidt rodet men det hele kører også lidt rundt for mig endnu. Endnu engang mange tak for dine tankevækkende ord :-)
Lavendel - Dejligt at møde dig og ja pengene lå fint i pungen hos de fleste :-)
Mette / Kirkesjov - Tak for din optimisme - selvfølgelig vil der komme nye kreative idéer men lige nu er jeg i stadiet "smide symaskinen ad h. til" :-) Jeg er helt blæst bagover over al den her feedback og også dit indlæg om unika der bliver til leverpostej sad altså lige i øjet (har desværre ikke fået kommenteret jeg når ikke så meget disse dage). Jeg glæder mig til at se hvilken kreativ vej dig og din søster vælger at gå :-)
Heidi - Tak for vores laaange snak - så hyggeligt :-) Klart alle mine varer kommer på Amio lidt er på allerede men det tager sin tid. Dejligt at møde dig og din veninde (du må endelig hilse) :-)
SvarSletDolls and Darlings - Dine ord varmer og jeg blev bare så glad for at møde dig :-) Ja jeg forstår godt at folk bliver blæst bagover - jeg har heller ikke fået bearbejdet alle indtryk endnu - hallerne var så fine med alt det grønne overalt - jeg fik hele tiden øje på noget nyt og jeg var der altså 3 dage! :-) Tak for din kommentar :-)
Julia - En stand kostede 1600 kr (inkl. bordleje). Papiret fra min Give Away er fra England undersøger lige hvad deres hjemmeside hedder og smider et link til dig :-)
Mia - Tak nej det har heller ikke været nemt med tiden - slet ikke faktisk. Fra nu af vil jeg også primært sy til os selv - børnenes garderobe mangler i den grad noget sommertøj..
Mie - Det var rigtigt hyggeligt at møde dig og Eva håber I havde en dejlig lille ferie i Odense. Ja du kan tro jeg har lært meget af det her og nu skal det hele også bare lidt på afstand igen. Det der piner mig mest er jo al den tid jeg føler jeg har mistet med min familie, så der bliver noget at indhente på den front..
Henny - Åh ville da ønske du havde sagt hej men ja forstår dig så udemærket kunne heller ikke så godt lide at "gå til folk" og bare snakke - vil sige det gik bedre og bedre men supersælger det bliver jeg nok aldrig :-) Det var min søde nabo Marie du købte Macarons af - hun solgte virkelig godt og godt tænkt af hende. Jeg skulle have haft en bod med søde sager for det fik virkelig pengene op af lommen på folk.....ingen kritik forstår godt du købte dem for de så også så lækre ud MEN det er da lidt tankevækkende ikke? :-)
Malene - Ja lige netop jeg har brugt ALT for mange timer sammen med min symaskine og hvis så salget havde været godt så havde det jo ikke gjort så ondt som det gør nu. Ja selvfølgelig kommer der noget godt ud af det her (bare lidt svært at se lige nu hvor der ligger varer overalt) :-) Tillykke med det nye værelse ser så flot ud :-)
SvarSletAnne / Annchen - Æv at kroppen ikke ville med til Odense - håber snart at se dig igen. Du sender bare en mail :-)
Fie - Det hjælper mig både at læse kommentarerne fra jer men også at svare kan jeg mærke....skal nok komme stærkt igen. I går var bare tudedagen...i dag er jeg mere bare øm og træt:-) Ja nogle gange er det nok meget sundt at se begge sider af en sag for jeg kan også sagtens forstå at det hele virkede overvældende for kunderne og det kun betød et par småkøb. Jeg tror alle udstillere har skrevet sig bag øret at småting (og sukker) sælger.
Trine - Tak for vores lange snak og jeg synes dit projekt lyder så spændende - måske vi får lov til at følge det på bloggen? Ja det var overvældende det hele og det er jo både godt og ondt....det har jo givet mig en masse refleksion og det er jo også godt en gang imellem at tænke lidt over hvad det egentlig er man (jeg) har gang i :-) Jeg er allerede i gang med at sætte til salg men det tages i mange etaper så kommer til at tage resten af ugen. Sender dig lige en mail også :-)
Lykke - Ja er det ikke lidt skørt os med stande føler vi har solgt for lidt og kunderne at de har købt for lidt....tankevækkende dilemma som jeg til fulde forstår! Jeg kan heller ikke selv finde ud af det hvis der er alt for mange valgmuligheder og ender altid med at fortryde det jeg ikke købte.
Camille - Det har været et problem for alle at det hele har været så overvældende. Æv vi ikke lige fik hilst - håber på en anden gang :-)
Jeg vender tilbage med flere svar i morgen....endnu engang TAK for alle jeres ord.
Hej Mette,
SvarSletJeg er bare RIGTIG glad for at du turde skrive dette indlæge, for det kunne jo være mig der skrev det... Hende der ikke solgte en eneste ting... :-( Det var dælme godt nok depri, og jeg sprang altså søndagen over til fordel for min lille familie, der vist savnede mig ret meget!!
Det er vildt modigt at du melder så ærligt ud, jeg overvejede selv at gøre det, men blev lidt en kylling, og har besluttet at lægge det bag mig... Men sikke en træls følelse at sidde med (og en hel masse underskud på kontoen!!) at man ikke fik solgt noget!
Jeg ved ikke om jeg lige har mod på sådan et marked igen, men jeg har HELT sikkert mod på at møde med-bloggere igen, for det var da bare så hyggeligt! Nu fik vi jo ikke talt så meget sammen, men det håber jeg vi får mulighed for en anden gang!
Dine ting var skønne, og det der æbletræ, ja det var sgi bare for sejt!!
Tillykke med mindstebarnet og de 7 måneder:-)
Kram
Ninna
Kære søde Mette,
SvarSletDu må ikke tvivle på dig selv! For du laver nogle flotte ting. Og du laver dem ordentligt. Så hvis folk ikke køber dine ting, er det dem der er noget galt med. BASTA!
35 kr for en nøglesnor - hvordan kan nogen mene at det er for dyrt? Jeg kiggede på dem mange gange og hvis det ikke var fordi jeg lige har købt en, så havde jeg snuppet en af dine. Du ved jo at jeg er vild med stoffet ;-D
Jeg ved ikke hvorfor folk ikke købte ret meget. Men jeg ved hvorfor jeg ikke gjorde - ganske simpelthen fordi jeg ikke havde råd. Jeg havde sat alle mine penge i materialer. Men jeg kunne godt have brugt en mindre (større) formue, for der var godt nok mange lækre ting. Jeg tror desværre at det gjorde at jeg slet ikke fik købt noget :-(
Men der er ting som jeg ikke kan glemme og dem satser jeg på at få fingerne i af anden vej :-)
Mon ikke andre har det som mig? Jeg tror at du nok skal få solgt noget på amio og her på bloggen.
Anyway - det bedste var nu endelig at møde dig og give dig et knus :-)
Hej Mette
SvarSletKender alt for godt til dine tanker og skuffelse. Jeg har været til mange forskellige markeder og med meget forskellige udfald. Jeg sagde nej tak til at tage til Odense, fordi stand+transport og øvrige praktiske ting (Århus > Odense i tre dage) er for omfattende til mit budget og forventet salg.
Min erfaring er, at "rygklapperi" desværre ikke er ensbetydende med salg, men derimod netop kan give skuffelser - fordi de flaterende kommentarer giver falske forhåbninger.
Men man bliver nøden til at tro på sig selv og stå inde for de ting man laver - og huske sig selv på, hvorfor man laver dem, men også være bevidst om, at det er meget forskelligt, hvad der sælger - og hvor og hvornår, der er salg af netop disse ting.
Bedste tanker fra Christine
Hej Mette...
SvarSletVil lige fortælle dig om mit møde med dig...
Jeg kom først søndag, og giver alle ret i at der var mange indtryk. Næste gang kommer jeg den første dag, og igen en af de andre dage... desuden var der virkelige mange stande i den første hal, og man gik lidt oven i hinanden...
Men synes det var skønt - og jeg fik SÅ mange lækre ting med hjem...
Min lille opsparingskrukke tillod mig at bruge 4-500 kr. men da jeg ikke har børn, og bare er mig, fattig studerende, så var det mindre ting som jeg fik købt, men lækre smykker og skønne ting til mig selv...
Men jeg glæder mig som en vanvittig til at jeg en dag skal have børn, eller nogen jeg kender skal have børn - for så kender jeg en masse blogs hvor man finder smukke, lækre og kvalitets ting...
Jeg mødte dig Mette, da jeg kiggede på din nabos stand, du snakkede til mig, på sådan en god måde, ikke på sådan er slesk-sælger-type måde, men bare snakkede om alt og intet - det synes jeg var fedt. Og jeg synes rigtig godt om den samtale, den husker jeg... Og det vil have stor betydning når jeg skal købe en anden gang...
Desuden husker jeg også dine lækre ting, håber stadig min sofa kommer til at eje den flotte pude i din lodtrækning...
Jeg købte to små stof poser, til 10 kr. - ja det er sgu billigt - men elsker dem.. :)
Desuden har jeg tænkt over om jeg skulle (når opsparings krukken igen har penge) bestille sådan et net/pose, men i en større størrelse...
Håber at når det hele har lagt sig, at du er glad for du tog chancen, og fulgte din drøm... Det ville være træls hvis du ikke tog afsted, og så fortrød det... Og er sikker på din familie, synes det er i orden at bruge tid på sin drøm... Og drømmen fortsætter, bare af en anden vej...
Jeg ønsker dig alt muligt held og lykke, og ønsker dig det bedste...
Kærligst, Stine med det sejeste solbrillehylster...
Hej Mette!
SvarSletForstår godt din skuffelse, men er simpelthen nødt til at sige at det er, hvad der kan følge med når man vælger at tage på marked med sine varer! Man kan ikke forvente at folk går til lommerne, "blot" fordi man laver fine sager. Misforstå mig ikke. Jeg beundrer skam dine fine ting, og dette skal ikke forståes som et surt opstød. Da du valgte at deltage i markedet tog du et valg, og din prioritering faldt på dine kreative fremstillinger som du kunne sælge og (forhåbentligt) sælge af og på den måde tjene lidt. Men da det ikke gik som ventet fik du dårlig samvittighed overfor din familie, og du følte du havde svigtet dem.
Lad være med at bebrejde dig selv, og stå ved det valg du tog. Det kan alligevel ikke ændres nu. Men lad det være lærepenge til en anden gang;o)
Håber ikke mine ord vil blive tolket negativt. Men efter at læst både dit indlæg og kommentarerne følte jeg en trang til at være ærlig og ikke pakke tingene for meget ind.
Det bide kun sig selv i enden! :-)
Mange hilsner A
Hej mette.
SvarSletsynes godt nok du er for sej. At du har overskud til at svare så mange af os.... Og det trods tingene er vanskelig pt og du er mor til fire... Ha en super dejlig dag..
Knus Lykke
Tak for alle jeres ord de varmer og hjælper mig så jeg kan komme på den anden side. Jeg kommer heller ikke til at kommentere mere på dette indlæg for det bliver bare en gentagelse MEN vil blot sige til dig Anna -ja du har helt ret det er risikoen ved at stille op til sådan noget det ved jeg jo også godt. Din kommentar rammer helt rigtigt så jeg vil vælge at stå ved mit valg og komme videre uden den dumme skyldfølelse overfor familien....TAK!
SvarSletKnus fra Mette
Kære Mette
SvarSletJeg synes jeg havde skrevet en lang kommentar... men væk er den :(
Du er så skøn Mette - og det var hjerteskærende for mig, at du fik det, som du fik det! Min svigermor og jeg talte om dig på vej hjem, og faktisk har vi også været lige dér, hvor du har været engang. Og det gør ondt! Men jeg tror på, at du lærte noget i denne weekend, som selvom det skulle gøre så ondt, så kan du tage det med dig resten af livet!!
Søde Mette - kunne være så dejligt om vi kunne ses igen - måske engang i løbet af sommeren!
Knus og smil fra Mia
Kæreste Mette!
SvarSletTak for et godt indlæg ... har læst det igennem, følt med dig og sendt dig et KÆMPE kram i tankerne!
Det var en kæmpe fornøjelse at hilse på dig, og håber at vi ses igen ved en anden lejlighed!
Vil desuden bare sige at jeg nu har skaffet papir til strygemærker, så du siger bare til! :-)
Ha' en dejlig aften og skøn weekend!
Masser af kram fra Jane
EJ nu er mit 2. svar også væk... det er SKUSME da træls! Mette jeg har skrevet to lange svar, men de forsvinder åbenbart hele tiden - mon du har læst dem?
SvarSletUndrende smil fra Mia...
Jeg kan kun sige. Det var et godt marked, vi var der i 5 timer...men brugte faktisk ikke så mange penge som jeg havde forventet. Der var mange fine ting, men standene var meget ens...Forstået på den måde, at der var meget patchwork, meget liberty og 70'er print. Havde også lidt på fornemmelsen at der var produceret meget med henblik på markedet, denne produktions fornemmelse, var lidt dræbende for mig der gerne ville købe noget nyt og originalt. På et tidspunkt syntes jeg alt var i gul/orange/pink variationer alle steder. Meget få skilte sig ud og havde et tydeligt blikfang. Syntes jeg. Jeg håber du tager dette som positiv kritik og prøver lykken igen en anden gang.
SvarSlet