Sider

tirsdag den 31. august 2010

Ida og mor - er alene hjemme

Ida og jeg har kvalitetstid i stor stil i øjeblikket. Hun nyder, at få en masse opmærksomhed, og jeg at give hende det. Vi fører lange samtaler nu....hun er virkelig ved at få fat i sproget. 
Jeg har klippet ud til en masse flagranker til min Amio butik her til formiddag, mens hun byggede med Lego i hele stuen - se det er altså bare hygge i mine øjne. Vi har også været en tur i haven. Gyngen er der altid kamp om, så Ida nyder at gynge, når vi er alene hjemme...."mor skub Ida" kalder hun hele tiden :-). 

Kim blev forøvrigt færdig med udvidelsen af deres legehus. Nu mangler alt det sjove - maling, altankasser, ekstra vindue, blomster og pynt i stor stil. Jeg benægter, at sommeren snart er forbi, derfor er vores aktiviteter stadig minded på sommer (vi grillede også i lørdags).

Siden jeg fik min WIP snor op i kreaværelset har den været fyldt med projekter og det fungerer virkelig godt i praksis. Det giver et godt visuelt billede af,  hvor mange nye projekter jeg kan opstarte.....fysisk er der lige nu ikke plads til mere på snoren, så det sætter jo en eller anden form for begrænsning. Forrest i køen er en bestilling på et babysengesæt med de skønne zoo dyr og ellers holdt i blå og gule toner. Min plan er at sy forsiden i dag på pude- (tjek) og dynebetrækket. Det hele hænger jo klar.

Jeg er blevet tagget af Æblekinder til at vise mine 5 fedeste loppefund. Jeg har fundet SÅ meget fedt, og det meste er også blevet vist her på bloggen se bare her og her. Så derfor vælger jeg kun at vise mit absolut bedste fund - nemlig denne kommode, som Emil har på sit værelse:
 Købt i en Genbrug inde i Kolding centrum til 150 kr.

Det der så er helt fantastisk er, at på fredag drager vi en tur til Århus med traileren, og henter en tilsvarende kommode til pigernes værelse. Jeg fik en mail fra en af mine læsere den anden dag, og hun tilbød mig kommoden mod en stofpakke som betaling. Jeg føler mig simpelthen så heldig, og er så taknemmelig for så gavmilde mennesker - TAK!!

5 kommentarer:

  1. Kære Mette
    Lyder som en fantastisk dag!
    Og sikken en super flot kommode!
    Ja det er utroligt som bloggere kan hjælpe hinanden!
    Og det er rigtig skønt!
    Klem Heidi

    SvarSlet
  2. Hej Mette!

    Åh det lyder hyggeligt med en hjemmedag.
    Jeg tager hatten af for hvad du og manden får fra hånden!
    Er vild med kommoden - den er så flot

    Go dag

    Kh

    SvarSlet
  3. Hej Heidi
    Ja denne verden åbner virkelig nye døre...jeg er simpelthen så taknemmelig for den kæmpe hjælp og støtte, vi giver hinanden og ikke mindst glad for jeg turde tage springet som blogger (var meget i tvivl om jeg kunne/turde) :-)

    Kristin - Du kan tro vi hygger os. Emil skal allerede hentes fra skole 12.40 så vores formiddage er mor og Ida tid, og de går bare så stærkt....Ja min mand og jeg er inde i en ret god periode, hvad angår at få afsluttet projekterne - nogle har ligget siden sidste sommer, så måske også på tide :-)

    SvarSlet
  4. Kan godt forstå, du er er glad for kommoden, den er også fed, og nu får du en til, fantastisk:-)

    SvarSlet
  5. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.