Sider

tirsdag den 12. april 2011

Food Revolution

Jeg har med stor interesse fulgt med i Jamie Olivers Food RevolutionDR1. Har du set programmerne? Hold nu op hvor er det en vigtig kamp ildsjælen Oliver har taget op her. Jeg må indrømme jeg var lidt i chok da jeg så indholdet i skolebørnenes "brown bags" - det der svarer til vores børns madpakker. Slik, chips, sodavand og masser af junk til FROKOST - hver dag!!  Længe leve det gode danske rugbrød var :-)
Billedet er lånt her

I aften skal  Emil og jeg til skolefest og det bliver spændende at snakke med de andre forældre om dette emne......vi skal forresten selv medbringe noget til en fælles buffet og sidste gang var der virkelig en masse lækkert og ikke mindst SUND mad... 

Jeg bruger enorm meget tid på at købe ind, planlægge vores mad, smøre madpakker og finde inspiration i en af mine mange mange kogebøger. Jeg elsker at lave mad specielt fordi jeg har så stor en familie at servere det til. Jamie Olivers program fik mig dog en tur op af sofaen og ud til vores fryser for jeg vidste vi havde nogle kyllingenuggets liggende - de er simpelthen smidt ud nu.....så herhjemme er der også plads til forbedringer og en lille food revolution er begyndt...

7 kommentarer:

  1. Ja, det har været nogle fantastiske programmer. Jeg har også fulgt med. Jeg arbejder med skolemad i Gladsaxe og jeg er glad for at vores kvalitet er en hel anden. Her er ingen kakaomælk og nuggets. Tænk at de i USA anerkender pommes frites som grøntsager. Så kan man altså godt forstå, at det går galt.

    SvarSlet
  2. Hverdagsmaden - Ja den med pommes frites som grøntsag hold op der er lang vej eller hvad med at børnene ikke anede hvad de forskellige grøntsager hedder? Dejligt at høre at den danske kvalitet er noget helt andet for sikke en glidebane og grænsende til børnemishandling som Jamie Oliver sagde...:-)

    SvarSlet
  3. Meget, meget tankevækkende programmer som virkelig også motiverer mig. Her i Dk har vi endnu ikke "amerikanske tilstande" men som på alle andre områder er vi desværre godt på vej. - I hvert fald på min skole. Heldigvis er mange forældre dog også meget sundhedsbevidste og sværger til en sund madpakke, hvor de selv bestemmer indholdet.

    SvarSlet
  4. Hej Mette
    Må også lige kommentere på dit indlæg. Første og nok ikke sidste gang, det sker :-) Læser med i din blog jævnligt.
    Har selv 2 drenge ( 8 & 5 ), der får madpakker med hver dag. I vores børnehave er det ilde set at have usunde madpakker med og det bakkes 100 % op af forælderne. Skolens mad politik er så som så; men drengen er glad for sin madpakker. :-) Så ingen M&M, chips og vingummi som frokost her....
    Ingen er fuldstændig fejlfri, vi snolder også herhjemme og det skal der også være plads til.
    God dag / Rikke, 5600 Faaborg

    SvarSlet
  5. Hej Ida - Ja generelt er jeg vild med ALLE programmer med Jamie Oliver. Han får alt mad til at se legende let ud at lave. Jeg håber godt nok ikke at madpakkerne er på vej mod amerikanske tilstande.....men netop derfor er denne Food revolution så vigtig at tage fat på nu - inden der går for meget junk i den :-)

    Hej Rikke - Dejligt du har lyst til at kommentere :-) Sådan - gode sunde madpakker hver dag - jamen det er altså også logik i min verden. Og ja bevares vi snolder da også især om fredagen og til fødselsdage men det skal der da helt sikkert også være plads til, så længe jeg ved at de fleste dage får vi god, sund varieret mad lavet fra bunden...
    Hos os er det på skolen der er madpolitik.....fx. til skolefesten i aften bliver der solgt pandekager, frugtspyd og bananis i stedet for slik og chips :-)

    SvarSlet
  6. Jeg har desværre kun set et af programmerne (deler tv med 19 andre her på højskolen), men det jeg så var mere end rigeligt. Det er altså uhyggeligt at man kan anse frityrestegt mad som værende sundt!
    Selvfølgelig tager man ikke skade af det en gang i mellem, men det skal jo ikke være hverdagskost.
    Jeg laver selv kyllingenuggets - de smager 1000 gange bedre end nogen man kan købe færdige og er med garanti sundere :-)

    SvarSlet
  7. Britta - Lyder spændende med dine egne kyllingenuggets så ved man da også hvad der kommer i :-) Håber du har et hyggeligt højskole ophold trods I skal blive enige om alle TV-programmerne :-) Ja herhjemme er vi sjældent enige men så trækker jeg mig til de kreative sysler i stedet :-)

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.