Sider

tirsdag den 4. januar 2011

Ukendte / kendte projekter...

Jeg er vild med at udforske nye teknikker, materialer, stofsammensætning, mønstre - you name it. Hvordan slutproduktet bliver aner jeg ikke, og det er netop derfor, det er så spændende. Problemet er dog, at der godt kan gå rigtig lang tid før jeg står med et færdigt produkt. Jeg er derfor typisk i gang med flere projekter på samme tid - de kendte jeg bare drøner igennem maskinen, og så de nye spændende lidt mere tidskrævende....

De giver for mig en god balance - dels følelsen af at få noget kreativt fra hånden men samtidig også udvikle nye teknikker, afprøve nye mønstre - udvikle mig selv kreativt.

Årets første ukendte projekt er genbrug, når det er allerbedst. En puf af en masse stofrester og "indmaden" tomme (grundigt vaskede) mælkekartoner, der sidder ind i hinanden 2 og 2. Derefter er de limet sammen til en stor firkant. Min plan er at lime pladevat ovenpå mælkekartonerne for at gøre den lidt mere blød. Idéen er fra bloggen Mig&Mine klik på link så er der en DIY på puffen. Helt genialt....jeg har brugt 32 mælkekartoner til denne puf.
En anden smart måde at genbruge en mælkekarton - kig forbi Når genbrug bliver guld

Mens vi har drukket en masse mælk....har jeg fået syet et af de kendte patchwork sengesæt. Denne gang i juniorstørrelse...

13 kommentarer:

  1. Hvor smart! Men kan det holde?

    SvarSlet
  2. Hej Onkel - Jeg kan sagtens sidde på den og Emil har lige hoppet på den også - det kunne den fint holde til :-) Den er dog blevet lidt ujævn fordi jeg har limet skævt, så tror det bliver rigtig godt med et lag pladevat omkring også.

    SvarSlet
  3. det var dog en fantastisk idé..... mangler faktisk fodskamler/puf's .... har købt et par gymbolde..... men denne idé er da helt vildt go´ - og 32 liter mælk er hurtigt væk :) tusind tak for at dele
    kh♥

    SvarSlet
  4. Det var da super smart! Rigtig god idé at bruge kartonerne til noget konstruktivt. Jeg glæder mig til at se den færdig.

    Jeg kom sådan til at tænke på, da mine drenge gik i børnehave, samlede børnehaven mælkekartoner sammen. De endte med at bygge et legehus til at have indenfor af dem. Det var et vildt lækkert forløb for børnene. Først at samle og rengøre alle kartonerne og sætte dem sammen. Huset var så stort at 5-6 børn fint kunne lege i det. Børnene byggede så puffer, stole borde, mobiltelefoner og alt muligt andet af resten af kartonerne.
    Tina :-)

    SvarSlet
  5. Marianne - 32 liter mælk er ingen sag for en storfamilie som os :-) Og ja som fodskammel vil idéen da være genial

    Tina - Hvor lyder det legehus som helt fantastisk, er egentlig lidt fristet til at bygge noget så vildt - det kunne da være skægt :-) Har du billeder?

    SvarSlet
  6. Sikke en skøn idé. Jeg er vild med dine tæpper i øvrigt!
    Klem

    SvarSlet
  7. Hej Mette - Godt nytår :-) Ja idéen er skøn og der er mange muligheder med disse "mælkeklodser" kan jeg forstå på Tina - tænk at bygge et helt legehus af dem - imponerende. Det gør mig glad du kan lide mit patchwork....jeg nyder virkelig også at sy det. Rigtig god dag.

    Knus

    SvarSlet
  8. Det var da en sjov ide, tak for den. Jeg kan huske at min mor byggede et helt lille hus til os af mælkekatonger da jeg var barn. Det tog vildt lang tid men var rigtigt sjovt så det er nok den gamle ide de har fundet tilbage til i den børnehave Tina nævner. Så sjovt når den slags kommer igen i nye generationer.

    SvarSlet
  9. Hej Mette. Jeg følger med hos dig og beundrer alle de smukke ting. Må jeg spørge dig, hvor store lapper du (sådan ca.) bruger til dit sengetøj. Jeg vil så gerne lave et sæt til min datter, men er bange for, at det enten bliver for rodet med mange lapper eller for kedeligt med for få lapper. Og dine kreationer er altså bare de smukkeste. Mange hilsner Hanne

    SvarSlet
  10. Så smart å bruke melkekartonger inni en puff! Tusen takk for tipset! :-)

    SvarSlet
  11. Marina - Imponerende at høre om endnu et hus - hold op der skal samles mange mælkekartoner til sådan et projekt. Jeg er ved at samle kartoner til et andet lille projekt. Emil får drengene fra klasse til fødselsdag og de skal have slik i en "pose" lavet af en mælkekarton. Den skal males og dekoreres og lukkes med en klemme med børnenes navne. Lidt svært at forklare, så skal nok vise billeder senere for tror de bliver rigtig fine :-)

    Hanne - Tak forbi du følger med herinde :-) Jeg har syet sengetøj med mange forskellige str. lapper. Til det du ser her er lapperne ca. 16 x 16 cm. Der er 9 rækker med 6 lapper i hver. Men find ud af hvor stort dit sømrum er for at slutmålene på sengetøjet kommer til at passe. Mit slutmål er lidt mindre end 100 x 140 cm fordi jeg synes betrækket ser pænest ud ved at sidde godt til dynen istedet for være alt for løst....hvis du forstår :-) Skriv gerne igen hvis der er noget jeg skal uddybe
    :-)

    Anette - Velbekomme ja det er ægte genbrug :-)

    SvarSlet
  12. Tusind tak for hjælpen, Mette. Nu kan jeg slet ikke vente med at komme i gang. Mange hilsner Hanne

    SvarSlet
  13. Nej Mette jeg har desværre ingen billeder af legehuset. Jeg tror pædagogerne prøvede sig frem. Fandt et murerstensmønster også byggede de huset op. Jeg kan huske, at taget gav en del problemer, men blev afstivet med rundstokke. Efter noget tid faldt taget dog sammen, men så sætte de et stykke stof over, så huset fik fladt tag.
    Tina:-)

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.