Sider

tirsdag den 5. oktober 2010

Debut jakken...

Puha den jakke til Sara har altså trukket en anelse ud....

Jeg kan stadig forundres over mig selv - jeg springer absolut ikke over hvor gærdet er lavest. Jeg mener en debut jakke i kraftig denim, thinsulate OG foerstof.....det var godt nok nogle lag for symaskinen. Kantebånd er min evige kamp men jeg bliver bedre for hver gang, og på denne jakke var der altså også ret så mange kanter....

Men nu er jakken næsten færdig, der mangler bare lige et par knapper. Tilfredsheden er altså lidt større, når jeg ved hvilke små kampe jeg har haft undervejs, og det lykkedes tilsidst :-)
 Foerstoffet minder om Sødahl men er købt i Stof & Stil
 Et stort applikeret hjerte på ryggen.
 
 Lomme i det smukke Graziela stof, kantet med grønt blomsterstof fra Stof & Stil

I dag er planen patchwork tørklæder - et til mig selv og et til min søster......og så ville det da være perfekt med en fødselsdag for vores lille babypige. Min tålmodighed er virkelig sat på en prøve disse dage :-)

20 kommentarer:

  1. Flot jakke Mette:) Man kan virkelig ikke se, at du kæmper med kantebåndene - det ser ud som om, at du har fuldstændig styr på dem! Foeret er bare så fint - det må jeg vist hellere få købt noget af;)

    SvarSlet
  2. Hvor er det bare fin! Mange søde detaljer, sødt stof, ja den vil da passe perfekt til din søde Sara.

    Og held og lykke hvis den lille pige bestemmer sig for at komme ud i dag:)

    SvarSlet
  3. Hvor er den flot, Mette!
    Det kan godt være du har kæmpet, men det kan man ikke se på det færdige resultat! Dejlig stof/mønsterammensætning!

    Kh. Mette

    SvarSlet
  4. Hold op, den er fin, den jakke. Du er så sej...og dejligt når noget lykkes, som man ikke har prøvet før og som voldte problemer undervejs. Så er glæden så meget større, som du siger.
    Forstår godt din utålmodighed i forhold til lillepigen, men jeg blir nødt til at be' dig klemme sammen lidt endnu...Du skal da føde på den fine dato 10.10.10:) Ville desuden elske at vinde en fin gave fra din hånd!

    SvarSlet
  5. Anne - Mange tak for roserne. Mht. kantbåndet så er mit problem at få sømmene til at ramme både på for- og bagside - perfekt selvfølgelig. Forsiden no prob. men bagsiden aggggh. Jeg kæmper videre for jeg VIL bare lære det :-)

    Siri - Ja jakken er lige Sara men hun har ikke ville prøve den endnu....stædige 3 årige med stort temperament men jeg skal nu nok få lokket den på hende :-)

    Mette - Mange tak. Jo har svedt en smule over den jakke (men så gik der da lidt tid med det) :-)

    Malene - Ja 10.10.10 ville være ret så sejt men ORKER ikke mere nu - kroppen er brugt og træt og jeg glæder mig til at bruge lidt andet tøj end mine grå eller sorte joggingbukser :-)

    SvarSlet
  6. Den er simpelthen SÅ fin og ja det er altid en rus når noget lykkes!!

    Nu kniber du lige sammen et par dage endnu ik? Satser nemlig på at vinde din Give Away ;-))))

    PØJ PØJ med det hele håber det kommer til at gå så let som ingenting.

    Knus

    SvarSlet
  7. tillykke den er flot! God kamp med tørklæderne.

    SvarSlet
  8. Åh, hvor jeg kan huske det..Man er bare SÅ træt af at være gravid !
    Skøn skøn jakke !

    SvarSlet
  9. Hvor er den bare blevet flot. Jeg går også og overvejer om jeg skal kaste mig ud i en af slagsen.
    Har du quiltet de 3 lag? Og har du brugt en speciel nål til at sy igennem alle de lag?
    Kh Rikke

    SvarSlet
  10. Godt kæmpet! Hvor er den bare fin, jakken :-)

    Håber lillesøster melder sin ankomst snarest ;-)

    SvarSlet
  11. Hvor er det bare en fin jakke. Kan godt forstå du er stolt.

    SvarSlet
  12. Hvor er den dog fin. Jeg har selv syet efter lige netop det mønster før. Dejlig model.

    SvarSlet
  13. Hej Mette
    åh så fin den jakke er - man skulle være barn hos dig :) - og så flot den er syet :)
    håber du bliver tilfreds med tørklæderne :)
    kh

    SvarSlet
  14. Hvor er den blevet super fin... det er sjovt at lave den første.. du får lave mange flere - tro mig :-)
    Har du ikke født endnu?

    SvarSlet
  15. Fin jakke... held og lykke med de andre projekter - både tørklæde og baby ;0)

    SvarSlet
  16. wauw hvor er den flot! Jeg synes sgu du er for sej!!!

    SvarSlet
  17. Hvor er den bare SÅ fin den jakke...altså jeg forundres dagligt over dit drive og din energi (venlist send noget afsted til mig:-)

    Kh. Malene

    SvarSlet
  18. Hej Mette.

    Arj hvor er den blevet fin. Og "selvfølgelig" tænkte jeg da jeg så du havde syet en fin lomme på. Da jeg syede samme jakke til vores datter, var jeg pænt idé forladt med den store "nøgne" flade på det forreste stykke. Din fine løsning her vil jeg da tage med mig :o)
    Mon du er ved at føde i disse timer ??? Held og lykke til jer alle.

    Kh Anette

    SvarSlet
  19. Hej alle sammen :-)

    1000 tak for jeres dejlige ord om min debut jakke og ja jeg skal helt sikkert sy flere efter samme model. Ja faktisk har jeg allerede klippet op til en mere (mangler kun foer) fordi jeg fik spejlvendt ærmerne, da jeg klippede til denne jakke - typisk mig :-)

    Rikke - Jeg har ikke quiltet denne jakke og bare brugt en almindelig nål str. 80.

    Og desværre....ingen fødsel endnu - håber håber håber snart der sker noget.

    Fortsat god aften

    Kh. Mette

    SvarSlet
  20. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.