Sider

fredag den 23. juli 2010

Bøger til ungerne....og mor

Kim er igang med det mest dræbende projekter af dem alle.....vores indkørsel. Den er lang, smal og ujævn efter mange års misvedligehold. Den skulle gerne ende med at være (ligeså) lang, bred og ikke mindst jævn. Det betyder at alle sten (SF sten) skal op, flere skal til og det hele skal jævnes, bankes og stampes.....ikke ligefrem et arbejde for en lettere højgravid og 3 krudtugler. Derfor lod vi Kim i stikken herhjemme, og kørte en tur ud i det blå. Vi var nede i byen og gå lidt rundt, på den store legeplads, spiste kager mens vi nød udsigten over vandet og.....på besøg i et par genbrugsforretninger.

Børnene fik en masse rigtig gode bøger (lidt af et kup) og jeg fik en stak inspirationshæfter om patchwork. Her er virkelig inspiration at hente så jeg tror da lige der skal gang i noget patchwork en af de næste dage.
Derudover var der et skønt juniorbetræk med bondegårdsmotiv i 100 % bomuld. Det bytter jeg gerne med, hvis der er nogle der kan bruge en lap af det :-)

6 kommentarer:

  1. Sikke nogle skønne fund:-)

    SvarSlet
  2. Ej, lækre sager!
    Virkelig fine bøger til børnene - der er flere jeg selv husker :-)
    Og fedt med inspirationsblade! Jeg kan lige skimte at der i det ene blad er et billede af en "Umulius". Sådan én lavede jeg sidste år til Lilje, og den er faktisk ret sjov. En veninde af min forelskede så meget i den, at hun fik en i julegave ;-)
    Kh Louise

    SvarSlet
  3. Højgravid? Allerede? Shit, det er gået stærkt. :-O

    Sikke et skønt gensyn med de bøger. Jeg kan genkende dem alle fra længe før, jeg kunne læse selv.
    Rasmus, ham husker jeg tydeligt. Det er ham, der sluger alt, ikke?
    Og Billy´s billede - jeg husker slet ikke titlen, men forsiden, den kender jeg tydeligt.

    Tak for hjælp til minderne. :-)

    SvarSlet
  4. Ja, jeg genkender også flere titler. Super fund, tillykke med dem.
    Kh Monika

    SvarSlet
  5. Rikke - Ja det var lidt af et kup

    Louise - Ja der er opskrifter på umulius og mange varianter af bolde, masser af tæpper og og og ihh hvor er det bare inspirerende at læse...

    Nette - Ja jeg er allerede i 7. måned så fatter slet ikke det er gået så stærkt!

    Jeg kender også de fleste af bøgerne, og minderne vælter frem ved gensynet. Det er helt specielle bøger som står i sikker højde, så den lille pilfinger Ida ikke kan ødelægge dem :-)

    Monika - Mange tak - det kan lige gøre en ellers god dag lidt bedre med sådan et kup :-)

    Kh. Mette

    SvarSlet
  6. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.