Sider

tirsdag den 23. februar 2010

Westmose´s ABC

Jeg er blevet tagget af Unikarina. Jeg skal beskrive mig selv ved hjælp af alfabetet....ok det vil jeg da så prøve.

A - Afhængig af denne blogverden kan man vist rolig sige jeg er blevet. Jeg fatter slet ikke, at jeg har over 200 faste læsere og alle de dejlige kommentarer jeg får herinde. Det gør mig rigtig glad og rører mig dybt - 1000 tak allesammen.

B - Bulgarien er sommerferiens rejsemål. Dog en lidt trist baggrund - mine forældre har inviteret os, min søster og svoger og min farmor med. Pengene er fra min morfar, der døde i november men vi ved,  at det ville være helt i hans ånd - han elskede at rejse.

C - Chokolade, hvis først lysten til den er der, vil jeg nærmest gøre hvad som helst for et stykke. Reklamefolkene har for længst fundet ud af at filme det, så det ser fuldstændigt uimodståeligt ud ikke?

D - Drømme og planer for fremtiden debatteres jævnligt her i vores hus. En stor drøm er at rejse noget mere. Vi kunne godt tænke os at se nogle steder i "børnehøjde" og tage oplevelserne i børnenes tempo.

E - Emil er vores førstefødte og et vaskeægte julebarn. Han blev født den 23. december 2004 (14 dage før termin). Jeg har lange samtaler med Emil hver dag, for han er en Spørge Jørgen uden lige. Nogle gange er jeg ude i nogle længere forklaringer om - hvorfor fugle kan flyve og hvordan fisk trækker vejret under vandet :-)

F - Friværdi, fradrag, forsikringssager og finans er heldigvis Kims område. Han er god til det, har interessen - perfekt så slipper jeg :-)

G - Grin, gråd og leg er en stor del af vores hverdag. Grin mere end gråd - heldigvis.

H - Haven er stor og planerne endnu større. Jeg drømmer om et bålsted, et højbed med alle tænkelige krydderurter, et drivhus, en pergola med klematis og vores sansegynge og og og...

I - Ida er lillesøsteren i familien. Hun er født 7. juli 2008 efter den nemmeste fødsel overhovedet. Hun er en klatreabe, pilfinger og humørbombe. Hun er et stort smil dagen lang og trækker sig, hvis der er optræk til ballade (klog lille pige). Hun er ved at lære at snakke og der kommer nye ord, hver dag nu....en fantastisk alder :-)

J - Juni, Juli og Julen er bare det bedste jeg ved :-)

K - Kim er manden i mit liv og børnenes far. Han arbejder som ingeniør på Rockwool (3 holds skift) netop pga. Kim´s arbejde er vi flyttet til Kolding.

L - Løb har været min favorit før der gik graviditeter og småbørn i det hele. Jeg vil rigtig gerne i gang igen, men jeg kan simpelthen ikke tage mig sammen!! Ja så er det sagt :-)

M - Markeder, loppe-, genbrugs, grøntsags ja hvad ved jeg - det trækker i mig som en magnet - love it-

N - Nattevagten er absolut hade ugen herhjemme.....hader at sove alene - men det gør jeg jo heldigvis heller ikke for Emil og Sara ligger i dobbeltsengen og Ida i tremmesengen lige ved siden af, ja sådan har jeg det bare bedst.

O - Overlocker - nok en af mine bedste investeringer, kan da slet ikke undvære den lille larmemaskine.

P - Projekter, det er jo nærmest en livsstil. Vi har altid gang i en milliard projekter både i hus, have og kreativt.

Q - Quiz er nærmest det eneste ord jeg kunne finde på. Men ikke lige min boldgade, så hellere et spil Ludo eller Matador :-)

R - Roser - findes der næsten en bedre duft? Jeg kunne virkelig godt stå med snuden i sådan en i meget lang tid....dufte vækker jo også mange gode minder ikke?

S - Sara er vores store pige. Hun er født den 13. marts 2007 og fylder altså 3 år lige om lidt :-) Hun er utrolig kvik og følger fint Emil både sprogligt og motorisk. Hun blev renlig som 2 årig så gad hun ikke den ble mere!! Tilgengæld elsker hun sine sutter - en i munden og rigtig mange i hænderne. Hun viser allerede stor interesse for det kreative univers, og er næsten altid med mig i syrummet eller vil tegne og klippe :-)

T - Tankerne kredser i øjeblikket om alt det lækre tekstil, jeg har byttet mig frem til. Min underbevidsthed kører konstant med nye projekter. Kim siger af og til jeg skal prøve at slappe helt af.....men det er svært. I kender sikkert alt til problemstillingen :-)

U - Udeliv jeg hader de dage vi ikke kommer ud af en eller anden grund. Jeg higer efter lys, sol og varme.

V - Varme. Vi får installeret brændeovn i vores nye stue / køkken.....hold da op hvor bliver det fantastisk at blive gennemvarmet og kigge ind i flammerne.

W - Westmose er mit navn og mit univers herinde. Navnet stammer fra min morfars forældre, der boede nær en mose på Fyn de navngav - Westmose.

X - X-Factor er på programmet fredag aften. Emil deltager gerne i debatten om, hvem vi skal stemme på alt imens vi guffer popcorn og slik.

Y - Yoghurt bliver et af mine næste to-do-projekter i køkkenet. (Når altså vi igen har et køkken). Jeg har fundet en opskrift jeg godt kunne tænke mig at prøve kræfter med.

Z - ZOO da vi boede i Odense købte vi årskort til ZOO og kørte rigtig tit derud bare for at gå en tur og spise vores medbragte madpakke. Det savner vi MEN vi vil købe årskort til Givskud ZOO der jo ikke ligger langt herfra.

Æ - Æblestoffet jeg lige har fundet er samlingens flotteste - ærgerligt der kun er små lapper af det.

Ø - Økologi er jeg opvokset med, så det ligger på rygraden nærmere end at være et bevidst valg. Mine forældre har dyrket økologiske grøntsager i over 30 år!!!

Å - Årstiderne har altid facineret mig MEN i år har vinteren været lidt for lang og besværlig efter min smag. Har nævnt det før, men altså helt ærligt, vi har ikke fået tømt skraldespand siden midt i december!!

Jamen så kom jeg igennem og nu er det meningen jeg skal sende legen videre, og det vil jeg da med glæde gøre.

Frk. Høiriis og Helle fra En fugl i hånden vil I vise os jeres ABC?

8 kommentarer:

  1. Hej Mette!
    Har lige nydt en kop kaffe og dit skønne ABC. Tak fordi du deler det med os herude:-)

    Ha en fortsat god dag

    Kh Kristin

    SvarSlet
  2. Hej Mette,

    Tak for spændende læsning! Det var virkelig morsomt og informativt at læse med.

    Også tak for udfordringen, som jeg meget gerne tager imod - dog går der måske lige lidt tid inden jeg får svaret, men går i gang med en kladde så snart jeg har 5 minutter, så får vi se, hvornår jeg er nået igennem hele alfabetet ;)

    KH Helle

    SvarSlet
  3. Hej Kristin - Nej hvor lyder det hyggeligt med en kop kasse og lidt blog læsning - tak fordi du ville læse med :-)

    Hej Helle - Ja jeg ved du har meget om ørerne....men denne udfordring er bare rigtig god, og jeg valgte dig, fordi du virker som en pige med en masse spændende på hjertet. Min abc har også været undervejs en uges tid :-)

    SvarSlet
  4. Sikke dejlig læsning Mette..:)
    Hyggeligt når "dørene" bliver slået lidt mere op og man ser en lille bid mere af din verden..
    God og kreativ abc...
    Jeg er meget overrasket - måske mest af alt imponeret - over dine forældres 30år med økologien... Her har jeg ikke selv har fået begreb om det endnu, hvor gerne jeg end ville.. Kun de små spæde skridt indfinder sig her..:)
    Og så er benajmin i klassen, newbie, den nye pige på holdet, youngsteren eller mig..;) altså nødt til at vide... Helt dumt spørgsmål.. Men den der overlocker.. Hvordan, hvorfor og hvad kan den give mig..?:)
    Ha' en dejlig dag med det skønne solskin..
    Kh Anne

    SvarSlet
  5. Hej igen Kristin - mente selvfølgelig en kop kaffe :-)...

    Hej Anne - Mange tak. Ja det er så skønt med alle de grøntsager mine forældre dyrker, det nyder vi rigtig godt af hele året faktisk :-)

    En overlocker - syr sammen, zigzagger og skærer rent i en og samme arbejdsgang. Kig i dit eget og Karolines tøj - industien bruger ikke andet, så det du selv syr får desuden også et lidt mere professionelt look.

    Kh. Mette

    SvarSlet
  6. Hyggelig læsning, Mette. Jeg kan se at jeg vist snød eller hoppede W'et over! Ups.

    SvarSlet
  7. Hyggeligt at læse dit ABC :-)
    Din Sara er født den 13. marts 2007 - dejlig dag - min Signe er født den 13. marts 2006 :-)
    Kh Dorthe

    SvarSlet
  8. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.