Sider

søndag den 3. januar 2010

Feriebilleder

Ja jeg havde regnet med, at jeg i går aftes rigtig skulle have opdateret bloggen, og vise jer en masse billeder fra vores nytårsferie. Jeg tror seriøst jeg har fået en forhammer i hovedet, for jeg sov før krudtuglerne uden at have børstet tænder og i mit almindelige tøj - 11 timer senere noget disorienteret vågner jeg, og kan ikke helt finde ud af om det er nat eller dag.....nå ja men nu er jeg da udhvilket og klar til hverdagen, der i vores familie begyndte kl. 10.30, da Kim kørte på arbejde igen efter juleferien. Her venter en 12 timers vagt og ditto for mig med krudtuglerne. Ida brillierede med, at hive noget tapet af hulen inde på legeværelse (ikke meget men alligevel), så vi er IKKE de bedste venner i dag. Jeg må prøve at få det lappet på bedst tænkelige måde, men altså helt ærligt - æv!

Inden vores nytårsferie, købte jeg en bog i Bilka - strik for begyndere eller et eller andet. Stor fin bog med udførlig trin for trin billeder for dummies som mig. Jeg tog bog og garn med på ferie, og nu kan jeg simpelthen strikke glatstrik og pindene gløder jo ligefrem. Hvad er så et passende lille begynder projekt - ja altså begrænsningens kunst har jeg altid haft lidt svært ved, så det skal være et sengetæppe til Emil - haha. Ej jeg må sige indtil nu er det sjovt, og bare det at jeg kan være kreativ hvor som helst er jo et kæmpe plus. Lad os nu se om det sengetæppe bliver en realitet, så skal der nok komme billeder.

Tilbage til billeder her kommer en strom af billeder direkte fra Bork Havn:
Emil og Sara ville have deres ørebøffer på, da vi kiggede på fyrværkeriet, ser meget sødt ud ikke?

8 kommentarer:

  1. Hej Mette,
    godt nytår til dig og familien:-)
    Sikke I ser ud til at hygge jer, det må have været dejligt med et par fridage heeele familien samlet!
    Hvor er det sejt, at du er begyndt at strikke - måske du bliver min læremester i det en dag;-)
    Hvilken dag i januar vil det passe dig at vi tager hul på vores krea-år?
    Knus Louise

    SvarSlet
  2. Hej Louise - ja vi har virkelig hygget os på den lille miniferie. Jamen jeg tror faktisk nemt jeg vil kunne lære dig at strikke, så det finder vi bare ud af :-) Denne første uge i januar er lidt presset. Derefter er der frit valg på hylde et :-) Glæder mig til at møde dig. Kh. Mette

    SvarSlet
  3. Et sengetæppe! Hvor sejt og så ved ren og skær læsning :o) Jeg har selv lige (som for 1½ måned siden!) kastet mig ud i strikkeriet. Det volder mig stadig problemer, men forstykket til Johannnes' vest bliver da længere - og jeg strikker i str. 2 år, så jeg har stadig 3½ måned til at nå det i :o)

    Skønne feriebilleder!

    SvarSlet
  4. Jeg ville nu ønske, der også var mulighed for at vælge "navn/URL", så jeg kunne slippe for bøvlet med at logge ind på google først for at kunne kommentere her.

    Kan du ikke tillade den mulighed også?

    Og så er jeg forøvrigt glad for ikke at være den eneste "strikkemongol" i blogland :D

    Esther
    http://www.ildkat.dk

    SvarSlet
  5. Hej Vevika - ja jeg fatter heller ikke mig selv med det sengetæppe men han mangler det, og jeg får jo masser af strikketræning om ikke andet :-) Lyder fedt med en vest det skal helt sikkert også blive mit næste projekt, hvis jeg kan finde ud af at følge et mønster for det er da godt nok for viderekommende :-) Jeg hepper på du når at blive færdig med Johannes´vest :-) Kh.

    Hej Firecat
    Tak fordi du gjorde mig opmærksom på dette. Jeg har ændret noget i indstillinger under kommentarer, så nu håber jeg det er løst....eller sig til ikke?

    Og ja strikkemongol er vist et meget dækkende ord men det er SJOVT, og jeg har allerede udtænkt en milliard projekter, jeg gerne ville strikke :-) - Ja altså hvis jeg kan...:-)Kh.

    SvarSlet
  6. Skønne feriebilleder - ser virkelig ud til at I har hygget Jer :-)
    Sejt du har kastet dig ud med strikkepindene :-) Jeg er også gået i gang - med en kjole med babushka'er!! Og det er altså også noget af et projekt... Har tidligere strikket halstørklæder og lign., men dette er altså noget mere avanceret for mig.. Hehe..
    Vi må heppe lidt på hinanden en gang i mellem Mette ;-)

    SvarSlet
  7. Hej Louise - nej hvor lyder det spændende og avanceret! Jeg nyder, at sidde foran fjernsynet og strikke - godt nok ser jeg nærmest kun pindende endnu men jeg føler på en måde jeg alligevel følger lidt med :-) Jep er klar til at heppe og GLÆDER mig til at se den kjole.

    SvarSlet
  8. Jeps, det hjalp.

    Mange tak :) Det var dejligt.

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.