Sider

torsdag den 3. december 2009

Blafre dåse med kager

Emil tog en fridag sammen med pigerne og jeg i dag. Han havde været på stor tur til Kolding Hus i går, for at hilse på den 800 år gamle slotsnisse og ville derfor bare gerne være hjemme og lege og slappe lidt af :-) Han er jo også blevet færdig med sin ridderborg, og den skulle da selvfølgelig indvies. Jeg nyder nu altså også de dage han er hjemme - når han begynder i skole til sommer kan vi jo ikke rigtig tillade os den luksus :-)

I eftermiddags tog vi en tur ned til min farmor. Hun har været igang med noget bestillingsarbejde for en ikke hækler som mig :-) Jeg er nærmest blæst omkuld af resultatet. Hun har hæklet en masse svampe, som jeg skal bruge til pynt og pigerne får nogle af dem i kalendergaver. (Ja jeg øffer stadig rundt i de kalendergaver hihi)
Ida får denne finde julegave af min farmor i år. Fine hæklede kager og de er da lige til at spise ikke? Jeg skulle selv pakke dem ind og valgte en kagedåse fra min morfar. Den var godt nok noget ridset (ellers bare så fin), så den blev altså lige opdateret med lidt Blafre Design, som jeg bare er såå vild med :-)
Tilsidst vil jeg da lige vise jer de 3 krudtugler lege rundt i vores have - i det smukke vejr vi havde i går.
Husk at tilmelde jer min Give Away i indlægget herunder :-)

8 kommentarer:

  1. Hej Mette,
    Sikke en herlig dag med børnene - skønt at kunne tage en dag hjemme (næsten) alle sammen:-)
    Det er virkelig nogle flotte ting din farmor har lavet for dig - wauw! Jeg drømmer altså også om at få gang i hækleriet.. Jeg burde egentlig også være bedre til at få andre til at lave for mig, men vil bare så gerne det hele selv. Kender du det?
    God dag - og rigtig god weekend!

    SvarSlet
  2. Hej Louise - Ja om jeg kender til at vil lave det hele selv...:-) Jeg må bare erkende, at jeg ikke kan nå alt det jeg gerne vil især ikke her op til jul. Desuden var min farmor ellevild, da jeg spurgte hende om hun ville hækle det. Så det kan kun anbefales, hvis du kender en superhækler :-)

    Hej Mette - Ja sådan en dag giver nu altså en helt særlig energi :-) Kh.

    SvarSlet
  3. Hej Mette

    Sikke fin din morfars dåse blev med det papir - og smukt indhold kan du godt hilse farmor at sige. Der er bestemt en pige, der bliver glad, og jo helt perfekt, når I arbejder på at lave legekøkken for tiden.

    Jeg holder fri med pigerne i dag, og vi har bagt boller, de har leget og været i laaaaaaaangt karbad og hygget hele dagen, nu er de puttet og jeg skal til at kreere give away-gaverne, som skal sendes afsted...

    mht papir, så har jeg jo altså en masse, der ikke er på profilen plus alt det rie elise, du kan se på det gamle indlæg... og dertil massevis af mindre vintagetapetstykker...

    Anyways, afventer lige mail fra dig, og så tager vi den bare derfra...

    Ha en skøn dag
    Hilsen Helle

    SvarSlet
  4. Fine sager farmor har lavet..
    Og det er meget sødt med andre farver på svampene.

    SvarSlet
  5. Hej Helle - nej hvor det lyder som om, I har hygget jer idag dig og pigerne - sender dig lige en mail ang. papir :-)

    Ja min dejlige farmor er bare en super hækler :-) Jeg er så taknemmelig for det hun har hæklet til os :-)

    Hej Mette - Ja svampene har fuldstændigt invaderet vores hus - de er i vindueskarmen, på bordet, i pigernes pakkekalender mm. :-) Herligt

    SvarSlet
  6. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
  7. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.