Sider

søndag den 15. november 2009

Lidt for frie tøjler

Indrømmet siden min morfar døde, har jeg bare ikke haft overskud til at tage mig af min familie. Skræmmende men sandt. Kim har taget slæbet, og det sætter jeg virkelig stor pris på. I den tid Kim har haft til sig selv, har han arbejdet ude i garagen. Måske har han netop også knoklet derude, for at glemme lidt, og på den måde komme lidt ovenpå...sådan gør mænd jo tit. Desuden har jeg jo heller ikke ligefrem været det sjove selskab med bare et forkert ord, og jeg brød nærmest sammen. Børnene har derfor på en eller anden måde fået frie tøjler på legeværelset og deres værelser. Resultatet er vist til at få øje på. Rod, kaos, vasketøj overalt og indrømmet det er da også bare for dårligt. I princippet kunne jeg jo også bare lade være med at vise det på bloggen meeeen vores hverdag i øjeblikket er altså bare sådan her, og jeg står på ingen måde i køkkenet og bager boller og småkager og syr det ene fantastiske efter det andet. Nå men dagen i dag er simpelthen afsat til at få lidt styr på rodet. Det er ikke sikkert vi når det hele, men vigtigst af alt, jeg er nået så langt nu, at jeg kan overskue at deltage i familielivet igen.
Legeværelset - Emil bygger huler af flyttekasser, så alt det der var pakket i flyttekasserne landede på gulvet.
Garagen - kaos nogle steder mens der pudses og males gulv / loft andre steder
Sara´s værelse
Emil´s værelse - drengen har gang i mange Lego projekter

Men I må da indrømme at det hele ser lidt håbløst ud ikke? Nå men det er jo bare om at komme igang:-)
Nå men inden oprydningen går løs vil jeg da lige vise jer, hvad Rema1000 fristede med (vi blev jo også nødt til at få handlet for køleskabet var jo fuldstændigt tomt):

Sikke lækkerier - altså kan man andet end gå amok. Der er 3 forskellige voksduge (kunne simpelthen ikke vælge men til 39 kr / stk. gør det vist heller ikke så meget). Indkøbsnet, store tasker til legetøj, Dalarheste, gavepapir og gavemærker, krus, tallerkner, stofbånd, servietter og 2 skønne træelge.

PS. I må gene komme med kommentarer om at vores hjem ser skrækkeligt ud - vi ved det...:-) Fortsat god søndag derude :-)

15 kommentarer:

  1. Det virker til, at du trods alt godt kan overskue at være i rodet et stykke tid, og så synes jeg det er fint nok at lade stå til, hvis du har behov for det. Kommer tid, kommer oprydning.

    Jeg har også købt lidt i Rema i denne uge, servietterne bla. Tror jeg må ned og se om de har hestene :-)

    Dejlig søndag og kram.

    SvarSlet
  2. Sådan er det jo når man er i sorg - man kan ikke altid være superwoman!
    Jeg håber du langsomt er ved at få det bedre!
    Jeg var også i Rema i dag, men kunnne desværre ikke finde nogle af tignene :-(

    Knus og ha en god aften.

    SvarSlet
  3. jeg synes kun jeres hjem ligner at helt almindeligt hjem hvor børnene får lov at være børn.

    Jeg håber dine nære er der for dig.Sorg tager tid. Giv dig selv l den tid du har behov for

    SvarSlet
  4. Et varmt knus herfra.... Lad rodet flyde, få et ekstra knus fra dine børn og drøm dig til et sted hvor alle dine oplevelser med din morfar er gemt...

    SvarSlet
  5. Hej Fru E - jeg må indrømme at rod normalt stresser mig en lille smule, men har haft det godt med bare at lade det ligge :-) Håber du får fat i nogle heste også, de er bare skønne :-)

    Hej Bella - nej ingen superwoman her....langtfra :-) Håber din Rema får lidt af tingene hjem igen, for det er bare sååå smukt. Sender din ugle i morgen. Kh.

    Hej Rikke - ja vi har bestemt et hjem hvor børn får lov til at være børn både ude og inde. Jeg blev engang spurgt om jeg var dagplejer fordi vi havde så meget legetøj i haven - ups! Ej men har det nu bare bedst med, at vi kan se gulvet og vasketøjet ligger i vores bryggers :-)
    Jeg har en dejlig familie, der støtter mig og jeg dem her i sorgen - tak for din kommentar:-) Kh. Mette

    SvarSlet
  6. Hej Krudtuglens mor - mange tak for knus og ja det er dejligt at kunne drømme og mindes :-) God aften.

    SvarSlet
  7. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  8. Ja det er rart stadig at have minderne :)
    Vil lige ligge en lille note ang gaveleg på min blog, hvis du kunne have lyst til at være med :)

    SvarSlet
  9. Hej Mette,
    Hvor er det dejligt at læse, at overskuddet så småt vender tilbage. For det gør det jo, men det tager tid. Og det er helt okay. Men verden går bare fuldstændig i stå, og alt andet er pludselig så ligegyldigt...
    Tag endelig den tid det tager - rod og vasketøj løber (desværre) ingen vegne..

    Og så tror jeg da liiige at må en tur i Rema1000 i morgen - virkelig fine sager du har fået fingre i!

    Rigtig god søndag aften.

    Mvh Louise

    SvarSlet
  10. Hej Louise - ja nu er det prøvet, og der var desværre ikke nogen, der kom og gjorde rent eller vaskede tøj...æv :-) God tur til Rema1000 og nej, jeg får ingen procenter ved at lave dette indlæg....:-) Kh.

    SvarSlet
  11. Hej Mette

    Om jeg kender det!!! Efter en uges sygdom her i huset er der ikke megen forskel... nå jo, alle mine materialer ligger i store bunker på spisebordet, så her er det ikke bare ungerne, der har sluppet tøjlerne :O)

    Jeg krydser fingre for, vi begge går en dejlig uge imøde...

    Hilsen Helle

    SvarSlet
  12. Hej Helle - ej har I virkelig været syge en hel uge nu....ja så er det på tide, at få vendt skuden og blive friske...jamen så kan vi jo tænke på hinanden, når vi går og får styr på hjemmet :-) Kh.

    SvarSlet
  13. Her kender vi det også godt, og vi har endda ingen dødsfald der er skyld i noget som helst. Føler med dig, men rod er der jo ingen der tager skade af, som sådan:-)
    Jo mere tid jeg bruger ved symaskinen, jo mere rodet bliver her, suk! Men man må simpelthen lære at lukke øjnene for det ind imellem. Børnenes legetøj flyder kun i et par år, når de bliver teenagere er det kun deres kæmpetøj, kæmpesko og kæmpehåndklæder der så til gengæld flyder overalt ha-ha. Mit motto er nu engang, "hellere lidt skidt i hjørnerne end et rent helvede" Dejlig blog du ellers har:-)
    Mange hilsner Lone

    SvarSlet
  14. Hej Lone - nej hvor et fint motto tror jeg vil til at bruge. For nej hvor jeg kender den med symaskinen og rodet der bare hober sig op :-) Men tilgengæld tænker jeg også mange krative tanker, når jeg rydder op, så en gylden middelvej virker nok bedst for mig :-) Jeg har også lidt meldt mig på din blog, helt fantastisk tøj du syer :-) Gad da hel vildt godt at kunne lave bloktryk :-) Kh.

    SvarSlet
  15. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.