Sider

søndag den 22. november 2009

Gul....

Ja nu kommer der lige en opdatering på mit tidligere indlæg. Jeg er kun blevet færdig med vores nye "skrigende" møbel. Knopperne tog godt nok lige lidt lang tid, men de er blevet porcelænsagtige, skønne og helt unikke. Det er serviet decoupage med små strimler serviet og så har jeg nærmest malet mønsteret på. Ikke to knopper er helt ens, selvom det er den samme serviet jeg har brugt.
Stuen har godt nok fået et pift af de helt store med denne "skrigende" sag. Kim er slet ikke skræmt væk, og jeg synes jo bare den er for lækker. Billederne er Marimekko stof på lærred, super nemme billeder at lave. Vi skal dog lige have dem flyttet lidt længere ned mod kommoden, så det hele hænger lidt bedre sammen. Jeg må da indrømme, at sådan et projekt giver blod på tanden, og nu kan vi godt rulle hele farvepaletten ud :-)
Jeg havde endda tændt stearin lys og det hele, for rigtig at skabe en hyggestemning, men det kan mit kamera altså bare ikke gengive,
så det bliver i skarpt blitzlys i ser den "skrigende" sag :-)

Tilsidst vil jeg da lige vise et par stemningsbilleder fra vores tur i eftermiddag. Det blev en cykeltur og det er jo også bare fantastisk.
Sara og Kim var altså også med men fik ikke lige fanget dem med linsen.

20 kommentarer:

  1. Hej Mette - mange tak, det er jo næsten som at have en sol i stuen haha - god aften :-)

    SvarSlet
  2. Wow, det er da helt fantastisk som du har fået forvandlet det møbel! Flot flot flot det er.

    SvarSlet
  3. Hej Julie . ja tænk engang hvad en spand maling kan gøre :-) Tak for din søde kommentar. Kh.

    SvarSlet
  4. Hvor lyser den bare op, sikke et fantastisk vidundermøbel I nu har I jeres stue :)

    SvarSlet
  5. Hej Krudtuglens mor - mange tak og ja det er lige til at komme i sommerstemning over...:-)Kh.

    SvarSlet
  6. Wow den er flot... helt vild med den... er ellers ikke til gul, men den passer perfekt til de andre ting, både det der står på den men også billederne bagved. Er det noget Marimekko et eller andet ;-)?
    Super smart idé med knopperne... er det bare godt med limlak på?

    SvarSlet
  7. Hej Kirsten - må også sige jeg overvinder nogle grænser her - har altid været meget til sort/hvid men nej nu springer vi ud i hele farvepaletten :-) Ja det er Marimekko stof sat på lærred - super nemt og vi er så glade for de billeder. Knopperne er genialt og limlak er super det forsegler det hele, og giver dem en glat overflade. Du kan jo evt. give det flere lak, så de er rigtig slidstærke. Kh.

    SvarSlet
  8. Den gule skænk er er jeg vild med.. Og billedet er genialt..
    Jeg sender biler til dig i morgen, så må du se om du kan lide dem.
    Store smil fra Ærø.

    SvarSlet
  9. Hej Mette

    Er oppe her midt i natten, fordi Emma Lucca hoster forfærdeligt (men manden har vist endelig fået hende til at sove igen), og fordi jeg faldt i søvn 19.30 eller deromkring igår, så faktisk er jeg vist udvilet nu, hmm... Sådan er det med gallafest - den rækker langt ind i de næste dage ;-)

    Anyways, back to the point. Sikke flot din gule skænk er blevet, og knopperne er skønne! Flot arbejde, synes jeg. Det ER lækkert med lidt farver på møblerne, selvom jeg næsten altid ender med hvidt, og halvt fortryder, når jeg ind imellem tager mig sammen og vælger en farve ;-). Jeg har også møbler, der er slebet ned og klar til maling hos svigerforældrene, men for pokker, alt tager jo tid, så det får vist vente på sig lidt endnu... og har allerede flere klar herhjemme til når de andre er fikset... pyha...

    Håber, du sover tungt og godt...

    Hilsen Helle

    SvarSlet
  10. Har ventet i spænding på at se resultatet. Hvor er det blevet fint!
    God idé med stof på lærred:-)
    Kh Julie

    SvarSlet
  11. Ja.. sikke fin den er blevet og ja knopperne er da bare fantastiske dertil!

    Flot arbejde :)

    KH Maria

    SvarSlet
  12. Jeg ELSKER farver - og hold da lige op, hvor er den blevet fed, jeres købmandsdisk.
    Skønne greb!
    Ha' en god uge med jeres nye solfyldte rum...

    KH FP

    SvarSlet
  13. Wow hvor er den flot! Jeg er slet ikke til fyrretræ og elsker malede møbler og dit eksemplar er da bare perfekt.
    Jeg er ellers ikke til gul, men jeg kan godt forestille mig at I har fået solen ind i stuen.
    Og sikke et arbejde med de knopper! Men de har helt sikkert været besværet værd.

    SvarSlet
  14. Hej alle sammen - 1000 tak for alle jeres søde kommentarer. Jeg kunne nærmest ikke sove i går aftes (hvor skørt er det ikke pga. et møbel) men kommoden føltes bare ikke helt rigtig alligevel - kender I det? Den følte ligesom for meget i rummet både farven og fysisk og vi havde ikke ret meget i den andet end børnenes service. Nå men jeg har tømt den og stillet den ind på legeværelset og pludselig slog det mig - den skal indgå i børnenes legekøkken. De små ben bliver pillet af og nu har jeg tapeseret alle flader på den. Manner nu er det helt perfekt. Billederne må I vente på til afsløringen juleaften :-) Jeg vil ellers rigtig gerne have flere farver i vores hjem, og gerne masser af retro, men at lægge ud med en solgul kommode var alligevel lidt for vildt...tror jeg skal starte lidt i det små som f.eks. puder og nipsting haha. Jeg må sige, jeg beundre virkelig de mennesker, der bare hopper ud i det totale retrohjem med knald på farverne. Tænk engang at det er mig selv der fortryder, når nu Kim havde givet "lov", ja sådan er tingene nu engang så ironiske...Kh. Mette

    SvarSlet
  15. Jeg er nok for farveforskrækket til at turde sådan noget. Mit hjem er meget dæmpet i naturfarver. Men synes så også, at det er ultra fedt at se jeres andres gå-på-mod.

    Så må vi snart se et billede af den efter du har omdekoreret den :-)

    SvarSlet
  16. Hej Fru E - ja jeg ville gerne turde men mangler ligesom at få resten af huset med....denne skænk skreg bare i forhold til alt det andet vi har. Men lad os nu se jeg har i hvert fald ikke mistet modet. Ja ligger en af dagenen et billede op af den "nye" kommode :-) Kh.

    SvarSlet
  17. Hej Mette, er lige faldet over din blog og måtte lige skrive en besked. Først så jeg at 2 af dine børn hedder det samme som mine, Ida (07) og Emil (09). Og nu har jeg sørme også set at vi 2 hedder det samme...sjovt!
    Måtte lige skrive det til dig, for jeg synes det var spøjst!
    I øvrigt en meget fin skænk/kommode - sådan en har vi også! Jeg overvejer meget at male den...
    Mange hilsener fra Mette

    SvarSlet
  18. Hej Mette - nej hvor et pudsigt sammentræf. Jeg har været i 2 mødregrupper nu, hvor vi var 3 mødre der hedder Mette....det var også lidt sjovt med alle os Metter..:-) Vil da lige drøne over på din blog og hilse på. Kh.

    SvarSlet
  19. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.