mandag den 28. februar 2011

Blå elefanter

En gammel slidt kuffert, lidt papir fra Blafre Design med blå elefanter, tapetlim og lidt tørre tid - så skal den lille kuffert alligevel ikke smides ud....
Ostepretzels var en del af menuen her i aften - super lækre madbrød hvis du er til et lidt salt brød med sprød smeltet ost og sesamfrø på toppen...
Jeg har fået syet en smule her i dag MEN det var bare ikke min dag i dag, alt jeg prøvede på kiksede bare totalt. Jeg krydser fingre for en meget bedre dag i morgen, hvor projektet bare lykkedes....så jeg måske endda kan vise lidt af det frem.

søndag den 27. februar 2011

Hvad er et godt kup for dig?

Sofia har været syg med opkast og feber de sidste par døgn.....her til morgen har vi endelig fået et af hendes dejlige smil - de har godt nok været savnet. Emil og Sara har også været syge, så det hele har været kaos herhjemme. Fredag aften da kyllingen var sat i ovnen og Kim og ungerne slappede af med lidt tegnefilm drønede Sara og jeg til min favorit genbrugsbutik. Jeg har ikke været der længe og den tur gav mig bare så meget energi og et kæmpe smil - virkelig tiltrængt ovenpå alt den sygdom og en vinter der bare har været alt alt for lang.

En masse dynebetræk. Der med de sorte hjerter er en dame jersey bluse jeg måske kan bruge som "ribkant" til en nederdel eller bukser.

En lidt slidt bondegård (men stadig fin til leg) og et par sjove blå elefanter. Elefanterne er i samme materiale og blå farve som smølfer - så kære...
Helt fantastisk puslespil med endnu en elefant - desværre mangler spidsen af stødtanden...
Klokkestring med forskellige dyr
Sød lille fugl, hylde af en slags til 50 kr og sidst men absolut det bedste kup et havebord til 10 kr (ja det er lidt rusten og slidt men 10 kr!!)

Weekenden er brugt og bruges på badeværelset. Det når desværre  ikke at blive færdigt før engang i næste uge men vi nærmer os, og det er jo intet mindre end fantastisk. Drømmer om lange varme bade....:-)

torsdag den 24. februar 2011

Hvor skal vi sidde i dag?

Tror badeværelses projektet har påvirket børnene, for de har været mere vilde og forvirrede end sædvanligt (det tror da også pokker!) Jeg har derfor de sidste par dage indført en ny "leg".  De skal vælge et sted, hvor vi kan sidde og snakke og hygge os en halv times tid. De skal rydde op, så der er plads og dække op til os......i går var det på Emil´s værelse og i dag har vi været på pigernes værelse......glæder mig til at se hvor vi skal sidde i morgen - PS. badeværelser kan ikke vælges men ellers har de frie tøjler. Ja vi har endda siddet i bryggerset og spist frokost for et stykke tid siden.....Det er ret så hyggeligt, og ungerne går virkelig op i legen med at gøre det fint og dække op.

Billederne er fra gårsdagens hyggestund på Emil´s værelse. Den lille savle trold Sofia ligger ovenpå Emil´s seng:
Pigerne sidder på nogle skumstole jeg på et tidspunkt vil have ombetrukket med noget lækkert retrostof. Emil og jeg sidder inde i hulen under sengen.....jep det mørke i højre hjørne er mit lår. På billedet ses også en kommode mere jeg har købt brugt. Den skal på sigt tapetseres ligesom makkeren ved siden af.
Sara havde selvfølgelig klædt om til hyggestunden i fin "ny" prinsessekjole købt brugt til bare 15 kr samt matchende sko. Lige nu bugner det med fastelavnstøj til nærmest ingen penge i genbrugsbutikkerne, så ungernes udklædningskasse er suppleret med karate- og en ridderdragt også.
Hun må kun sidde med skoene på - Sara og jeg har jo nærmest klippekort til skadestuen....

Dråbepuden jeg viste den anden dag er ændret en lille smule for at det passede med det stof jeg havde. Der ligger nu 3 puder klar til markedet og en til Amio. Det begynder stille og roligt at gå fremad med produktionen...


onsdag den 23. februar 2011

Tapet søges...

Indrømmet jeg har ikke søgt nettet igennem efter dette tapet men tænkte jeg lige ville spørge Blogland først...

Jeg mangler omkring 4 meter (må gerne være 2 stykker a 2 meter hver) af dette fine tapet - jeg har købt en rulle af hos Junette.
Tapetet skal bruges til en væg i soveværelset se gerne med her. men jeg mangler bare lige de sidste meter. Kan du hjælpe mig enten med alle 4 meter, 2 meter eller et link?

tirsdag den 22. februar 2011

Endnu en dråbe...

Jeg kan ikke helt slippe dråberne. Denne pude i hvide og gule striber med sort grafisk mønster i siderne er den seneste dråbe til samlingen. Den er ret stor og flad (fyldt med pladevat på samme måde som mine uglepuder). Desuden er det ikke første gang jeg syr en lidt anderledes pude se gerne mine blomsterpuder lige her og her.
Jeg tager et par stykker med til markedet.
Til vores mad i går aftes fik vi lækkert nybagt Ciabatta brød. Det er nemt nemt nemt at bage tager bare pokkers lang tid med alt den hævning - så beregn god tid. Jeg bagte 4 brød nu mel og gær alligevel var fundet frem...

mandag den 21. februar 2011

Prismærker, badeværelse og lækker mad

Hverdag igen efter en hektisk arbejdsferie på badeværelset. 

VVS, El, fliser på væggene, opbygning af bruseniche samt installation af badekar er på plads. Ugen og weekendens arbejde bliver gulvvarme, pudse og male vægge, støbe og lægge klinker i gulv samt installation af elementerne samt den sidste finish i hjørnerne - det bliver bare så flot - lyst, lækkert, spritnyt og godt indrettet....a´men altså!
Inde i selve brusenichen har vi bygget en hylde, hvor shampoo mm. kan stå...

På den kreative front er der meget lidt at skrive om. Jeg er begyndt på prismærker til varerne til forårsmarkedet. Jeg har limet noget tapet sammen vrang mod vrang, klippet ud i passende størrelse. Splittet en kunstig hortensia blomst jeg har købt for flere år tilbage. Prikket hul med en stor nål og lirket en blomst i hvert knappehul. Priserne vil jeg skrive med almindelig sprittusch og mærkerne kan herefter hænges på mine varer......synes de er blevet så fine forårsfriske.
Lørdagens menu blev spist foran flimmerkassen - kølig rosévin og et stort fad med sushi - nice!

fredag den 18. februar 2011

En farverig nederdel til Ida

Harlekintern i farver enhver lille pige bare elsker....lyserød, lilla, rosa, gul.....syet sammen som en lille nederdel med rib i taljen og afsluttet med en slags "flagsranke" hele vejen rundt i den nederste kant. Ja Ida skulle selvfølgelig også have en ny nederdel - så stofresterne kom frem. Jeg havde egentlig troet, at det skulle være den første af flere nederdele  - men jeg har kæmpet 2 aftener nu. Bare at få spidserne til at mødes helt præcist har virkelig voldt mig problemer og lykkedes heller ikke helt alle steder - æv, så lige for nu bliver denne nederdel "one of a kind".

onsdag den 16. februar 2011

Stof overalt....

Kim kommenterede, at jeg har bunker af stof liggende overalt......ej det kan da slet ikke passe jeg har da "kun" disse bunker liggende på vores køkkenbord:

Lækkert retro stof fra Trine Søhesten fra vores byttehandel. Hun fik en Daisy kande og jeg denne kæmpe bunke retro guf...
Stof og chokolade fra et bytte med tyske Susi. Hun fik lidt forskelligt papir og tapet retur. Tænk jeg har en fast læser i Tyskland, det synes jeg er ret så sjovt...
En bunke brugte stoffer, bånd og sjove træ kyllinger fra de lokale genbrug´er....
Brune kløvere fra Laura - Busters Mors Verden og grønne kløvere fra Camilla - Tanker fra fru Jensen.  Begge piger har sendt stoffet kvit og frit fordi jeg søgte det - helt fantastisk flot - 1000 tak!
Ok ok jeg må nok hellere få ryddet lidt op! Pssst Kim behøver jo heller ikke få at vide, at der er mere kløver stof samt en bunke basis stof fra Stof&Stil på vej vel?

tirsdag den 15. februar 2011

Ferie og flere flagranker til Fyens Fedeste Forårsmarked....

Vi arbejder benhårdt på projekt nyt badeværelse samtidig med at ungerne holder vinterferie......måske ikke helt optimalt men sådan er livet jo med 4 unger i huset....

Badeværelset er nu sat lidt på stand-by for de spartlede vægge skal tørre i 2 dage inden fliserne kan klæbes på. Jeg har derfor her i middagspausen fået syet nogle flaganker til markedet. De har længe været klar, så projektet tog ikke ret lang tid. Den type projekter har jeg virkelig mange liggende af, dem der lige mangler en knap, et bånd, en lynlås eller lignende....denne uge vil jeg forsøge at få afsluttet en del af dem....
Nu skal vi have en kop varm kakao med flødeskum og spille et Lego spil Emil fik i fødselsdagsgave......se det er ferie...

fredag den 11. februar 2011

Nederdel til en hestepige...

Sara skulle forkæles lidt efter turen på skadestuen. Hun har valgt noget stof med heste som jeg har syet en fin lille nederdel af. Nederdelen har kiler - syet som patchwork. Den øverste "ribkant" er en soltop min mor brugte som ung i 70'erne,  for at sikre at den ikke glider ned har jeg en almindelig elastik i løbegangen også....For- og bagside er med forskellige hestemotiver.

Der kommer helt sikkert nogle nederdele a la denne med til forårsmarkedet for detaljen med kilen synes jeg er ret så fin. PS. Ville et par stikkede benvarmere gul/hvid stribede ikke bare være fede til den her nederdel? Tror lige jeg må søge efter en opskrift.....
"VVS-Per" har netop afsluttet sit job på vores badeværelse, så nu begynder vi på lidt af det sjove nemlig opbygningen....rigtig god weekend herfra.

torsdag den 10. februar 2011

Pakke fra Patchwork-Passionista, skinne og stof.....

Det blev en noget anderledes dag end forventet i går. Kim havde taget fri og lukkede sig inde på badeværelset og bankede løs.....indimellem kom han hostende ud med støvgråt hår og rystende arme! Det dejlig varme bad måtte han jo også drømme sig til, det blev en tur i baljen med en vandkande i bryggerset....

Jeg passede ungerne ovenpå og i en ellers rimelig uskyldig leg falder Sara over en pude og højre hånds ringfinger ser pludselig meget mærkelig og blå ud. Sara skriger så højt, at der ikke var anden udvej en en tur på skadestuen. Efter flere timers venten er dommen en kraftig forstuvning og fingeren skal den næste uge være i skinne - øv
Dagens dejlige overraskelse var en pakke fra Tine med bloggen Patchwork-Passionista. To vaser med strikket betræk og en Wiinblad skøn skøn vase har jeg vundet derinde......jamen altså hvor er jeg heldig. Pssst Tine udlodder endnu en Give Away lige i øjeblikket så kig ind til hende.....
Den anden dag byttede jeg mig til noget lilla kløverstof med Kirkesjov. Jeg ved det findes i flere farver......hvis du har noget af stoffet er jeg meget interesseret. Alle farver og størrelser kan bruges (selv meget små stykker bare der er en enkelt hel kløver på). Jeg vil gerne både købe og bytte.....

onsdag den 9. februar 2011

Strikket vest til Sofia

Sofia blev 4 måneder i går og jeg fik lyst til at give hende lidt nyt. Jeg fandt denne opskrift på en strikket vest i går aftes og gik straks i gang. Det er første gang jeg følger en opskrift og det gik slet ikke godt - jeg talte og talte og kunne bare ikke få det til at passe, derfor er der en hel del free-style indover. Fordi jeg fik kludret så meget i opskriften passer en str. 1 år sjovt nok perfekt til Sofia på 4 måneder - ret så heldigt. Jeg har hæklet 2 rækker fastmasker som kant. Vesten er meget hurtig at strikke og kan jo varieres på mange måder. Smalle, brede striber, helt ensfarvet, 2 farver som Sofia´s eller måske med en anden kant som afslutning. Det kunne endda være man kunne sy et kantbånd på?

tirsdag den 8. februar 2011

Denim med dråbe

Jeg arbejder med kombinationen denim og patchwork lige i øjeblikket. Her som en lille stofpose med en dråbe på.......meget enkel egentlig.
Junosengen som dråbeposen hænger på, mangler at blive malet de sidste par gange men blev flyttet fra garagen og op i vores soveværelse fordi alle badeværelses elementerne, nyt vindue og fliser nu står i garagen......jep vi flytter rundt i en uendelighed. Straks badeværelset er klar skal pigernes værelse rykkes op på listen....så projekter er der nok af også på mit arbejdsbord - ups.

mandag den 7. februar 2011

Markeds Give Away

Det var egentlig først meningen, jeg ville fortælle jer om denne Give Away lidt senere - men altså nu var der lige en pause, og jeg er ret så spændt på at dele dette med jer. Jeg har nemlig planer om at tage en Give Away med til Fyens Fedeste Forårsmarked
Præmien er en af mine dråbepuder str. 50 x 50 cm

Du deltager ved at udfylde et lod med dit navn og E-mail i min stand på markedet.
 
Vinderen får direkte besked og annonceres her på bloggen efter markedsdagene.

Har I lyst til at lege med og besøge min stand på markedet?

Jeg har ikke fået syet dråbepuden endnu - den bliver tilsvarende den fra min sidste Give Away. For ja tiden er desværre ikke til de helt store kreative sysler....... prøv lige at se hvordan vores badeværelse ser ud lige PT:

søndag den 6. februar 2011

Jamen så er vi ligesom i gang....

Åh det er lidt med blandede følelser at vi endnu engang har kastet os over et renoveringsprojekt.....denne gang vores badeværelse. På den ene side kan jeg næsten ikke overskue rod, støv, larm, kaos, hårdt arbejde i maaange dage samtidig med vi skal passe og nusse om vores 4 krudtugler. På den anden side er udsigten til et nyt lækkert lyst badeværelse uden K3ér og ulovlige rør.....med varme i gulvet, dobbelt håndvask og egen brusekabine altså lidt for fristende....
For lige at få lidt ekstra energi til dagens byggetjans bagte jeg en stort portion pandekager til banden....med 3 små pandekager på panden af gangen tog det faktisk ikke ret lang tid.